Tre skridt tilbage og tre skridt frem

Foto: Jørn Stjerneklar

I mange lande truer den økonomiske krise de fremskridt, sygeplejersker har gjort i de senere år, både hvad angår løn og arbejdsforhold.

Det er det første problem, ICN-konsulent Mireille Kingma trækker frem, når man spørger, hvad der er sket i den internationale sygepleje siden sidste internationale kongres i 2005, og hun tilføjer, at tendensen er den samme i udviklede og mindre udviklede lande. ”I en af Canadas provinser har man f.eks. længe haft ubesatte stillinger,” siger hun.

”Nu har man så fjernet disse stillinger, og på den baggrund siger arbejdsgiverne, at der ikke længere er mangel på sygeplejersker. Men når man ser på patienternes behov og sygeplejerskernes arbejdsmiljø, burde disse stillinger aldrig være nedlagt.”

Et andet problem, som blev afspejlet i oplæg og diskussioner på ICN-kongressen, var udsigten til en ganske alvorlig mangel på sygeplejelærere.

Gennemsnitsalderen blandt sygeplejelærere er mange steder så høj, at det bliver et problem at uddanne kommende generationer af sygeplejersker, hvis der ikke bliver sat ekstra ind. Hvor gennemsnitsalderen for sygeplejersker i USA er 47 år, er sygeplejelærernes gennemsnitsalder f.eks. endnu højere, nemlig 52 år.

”Vi ser også et problem med at skaffe tilstrækkelig mange praktikpladser til de studerende,” siger Mireille Kingma.

”Det betyder, at nogle lande er begyndt at satse på simulerede situationer i stedet. Men simulation kan aldrig erstatte den indsigt og viden, man får i et praktikophold på en arbejdsplads.”

En tredje problematisk tendens er de udbredte bestræbelser på at erstatte sygeplejersker med uuddannet personale.

”Og det kan være en god løsning, hvis alvorlig mangel på sygeplejersker begrænser befolkningens adgang til sundhedsydelser. Men så skal det være i form af delegering, og de nye grupper skal have tilstrækkelig støtte, så man sikrer, at de ikke kommer til at stå med kliniske beslutninger, de ikke har forudsætninger for at tage.”

Kontante fremskridt

Tre bekymrende tendenser, men på positivsiden er der også sket bemærkelsesværdige ting.

Efter mange år, hvor sygeplejersker har undret sig over, at markedsmekanismerne ikke gav dem mere i løn, når der var mangel på sygeplejersker, kan Mireille Kingma nu se en tendens til, at efterspørgslen på sygeplejersker presser lønnen op.

I en række lande med forsikringsfinansiering af sundhedsvæsenet har sygeplejen også fået en meget kontant form for anerkendelse, fortæller hun.

”I Korea får hospitaler flere penge fra forsikringsselskaberne, hvis deres sygeplejerskenormering er god, og det samme pres lægger forsikringsselskaberne i Japan på hospitalerne. Simpelthen fordi forsikringsselskaberne kan se, at det giver kortere liggetid, færre komplikationer og genindlæggelser, når der er ansat flere sygeplejersker.”

Også på andre områder er sygeplejerskers position blevet styrket. Flere lande har nu sygeplejersker som sundhedsministre og parlamentsmedlemmer, og flere lande har fået uddannede ekspertsygeplejersker og givet dem adgang til at ordinere medicin.

It er et andet område, hvor udviklingen efter Mireille Kingmas opfattelse er inde i en meget interessant fase.

Siden man for alvor begyndte at indføre computere som arbejdsredskaber for læger og sygeplejersker for en halv snes år siden, har der været en lang startperiode, hvor computerne i praksis gav sygeplejersker ekstra arbejde i stedet for at lette deres planlægning og dokumentation.

”Men efterhånden er systemerne blevet mere og mere brugervenlige, og vi burde snart kunne se sygeplejersker få noget af den tid tilbage til patienterne, som de har mistet. Et andet problem er så at beskytte fortrolige oplysninger om patienterne i de nye systemer. Det ser ikke ud til at være løst rundt omkring.”

En meget væsentlig udvikling er der også sket inden for sygeplejeforskningen, fastslår Mireille Kingma. ”Vi ser, at man nu lægger stor vægt på at dokumentere, hvordan sygeplejerskers interventioner påvirker patienternes resultater. Vi ser også, at sygeplejersker i stadigt højere grad kombinerer kvalitative og kvantitative metoder, og at de bliver involveret i tværfaglig forskning. Kvantitative studier er dyrere end kvalitative, og det har tidligere været vanskeligt for sygeplejersker at få penge til dem.

Men der må man sige, at de seneste års fokus på patientsikkerhed har haft betydning. Der er meget ofte en sammenhæng mellem sygepleje og patientsikkerhed, og når der er et patientsikkerhedsaspekt i et projekt, er det lettere at få bevilget penge til det.”