Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

5 faglige minutter: ObamaCare for fulde sejl

Det er paradoksalt, at vi herhjemme er ved at forlade det system, som Obama hyppigt henviser til som et ideal i sin kampagne.

Sygeplejersken 2009 nr. 18, s. 70

Af:

Evy Ravn, fagredaktør, faglig sygeplejeleder

Efter Barack Obama i denne uge lagde alle USA's planer om et missilforsvar i Europa i mølposen, fik han endnu et ug+ i min karakterbog. Jeg er vild med manden og det, han står for, og satser stærkt på at få et glimt af ham i København inden jul. Der er to potentielle muligheder: under den internationale olympiske komités kongres i starten af oktober og under klimatopmødet i december. Men endnu er hans rejseplaner ikke endelige, og aktuelt tyder meget på, at han er nødt til at bruge alle kræfter på at få en sundhedsreform igennem i hjemlandet.

USA har verdens dyreste sundhedssystem, men er det eneste industrialiserede land, der ikke tilbyder grundlæggende sundhedsydelser til alle, uanset deres formåen til at trække pungen op af lommen. 46 millioner amerikanere er ikke garanteret lægehjælp, sygepleje og medicin, og Obama mødes jævnligt med amerikanske sygeplejersker for at blive inspireret til indholdet af en ny reform. Han bruger deres praksiseksempler aktivt i sin kampagne.

Obama ønsker at etablere en offentlig sygesikring, der kan konkurrere med de dyre private ordninger, og som ikke undergraver den enkelte amerikaners privatøkonomi, der for mange hænger i laser her under krisen. Lige nu satser han på alle fronter og med alle midler. I sidste uge søgte han at samle republikanere og demokrater under en tale til kongressen, hvilket er et særsyn i amerikansk politik, hvor præsidenten reelt ikke har meget indenrigspolitisk magt og sjældent taler for kongressen. Ikke mindst hans egne demokratiske senatorer, valgt i konservative stater, hvor folk er tilfredse med deres egne sygesikringsforhold, udgør en hurdle. Hvis de støtter ham, risikerer de ikke at blive valgt igen. Obama er således oppe mod tårnhøje forhindringer og forsøger i skrivende stund at nå nye grupper i befolkningen ved at deltage i talkshows på fem forskellige tv-stationer inden for et døgn. Igen et usædvanligt træk for en amerikansk præsident.

Trods en stigende amerikanisering af vores eget sundhedsvæsen, der beviseligt splitter danskerne i et A- og B-hold, kan Obamas idéer om en sundhedsreform for os synes fuldstændig harmløs. Vi afvises endnu ikke ved alvorlig sygdom, når vi arbejds- og forsikringsløse møder op syge og har brug for hjælp, som det sker i USA. Alligevel bør vi lære af udviklingen i USA og stoppe op, mens tid er. Vi må for alt i verden undgå den situation, hvor de rige, de højtuddannede og dem i arbejde klarer sig glimrende i privat regi og ikke ønsker at være med til at drage omsorg for de lavtlønnede og folk uden for arbejdsmarkedet over skattebilletten. Det er paradoksalt, at vi herhjemme er ved at forlade det system, som Obama hyppigt henviser til som et ideal i sin kampagne, og et første skridt vil være at afskaffe de skattefinansierede sundhedsforsikringer gennem vores arbejdspladser.

Som det blændende retoriske talent Obama er, vil det forhåbentligt lykkes ham at vende den negative stemning om en sundhedsreform og overbevise sin befolkning om, at han hverken er en ny Hitler, nazist eller ondsindet socialist, som højrefløjens opildnede og racistiske smædekampagner har udnævnt ham til. På plakater har de portrætteret ham som en sort heksedoktor.

"Jeg er ikke den første præsident, som tager den her sag op, men jeg agter at blive den sidste," sagde præsident Obama i sin tale til kongressen den 10. september om sundhedsreformen, og jeg krydser fingre for, at han får ret.

Uanset om jeg må stå skuffet tilbage med kold termokaffe på Københavns kantstene, er han tilgivet. Man kan ikke andet end at beundre hans kamp for de mest udsatte amerikaneres adgang til sundhedsydelser.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.