Aktive vurderinger - en overset sundhedspædagogisk metode

"I skal nu forestille jer, at I er til fest, hvor der ikke må drikkes alkohol, og nogen vil have jer med udenfor og drikke Bacardi Breezers. De, der vil gå med ud og drikke, stiller sig i hjørne

1. De, der vil gå med ud, men uden at drikke, stiller sig i hjørne
2. De, der ikke vil gå med ud, men blive inde og feste, stiller sig i hjørne
3. Hvis du vil gøre noget helt andet, stiller du dig i hjørne
4. Vær så god at finde ud af, hvor I vil stå."

Sådan kan en øvelse i 7. klasse lyde, når man anvender den sundhedspædagogiske metode "Aktive vurderinger". Metoden er især egnet til emner, der er forskellige holdninger til, og hvor undervisningen risikerer at blive opfattet moraliserende. Andre emner kan være f.eks. forebyggelse af rygestart, mobning/trivsel, overvægt, pubertet eller seksualitet.

I Danmark bruges metoden især, når sundhedspædagogiske aktiviteter skal gennemføres i sundhedsplejeregi; f.eks. i mødregrupper, i gruppeforløb med overvægtige børn og unge, ved undervisning af skoleelever, eller når sundhedsplejersken yder konsulentbistand i daginstitutioner/dagpleje.

Men metoden kan anvendes overalt, hvor hensigten er at bevidstgøre mennesker om egne og andres holdninger og værdier, og hvor målet er at bibringe deltagerne et grundlag for at træffe kvalificerede og bevidste valg i forhold til deres eget liv. Denne artikel vil præsentere metoden og forhåbentlig inspirere til, at flere sygeplejersker får glæde af den.

Inspireret af John Dewey

Metoden er udviklet af universitetslæreren Louis Raths i USA i 1960'erne. Raths havde en særlig interesse for unge utilpassede studerende, der drev rundt uden mål og med, og som havde sociale problemer. Raths var inspireret af den amerikanske pædagog og filosof John Dewey (1859-1952), som var af den overbevisning, at mennesket lærer bedst gennem egen virksomhed og egne erfaringer - det, der kendes som erfaringspædagogik (learning-by-doing) (1). Essensen er her, at vores erfaringer opstår i samspil med vores omverden, og at disse erfaringer skaber ny viden, der giver mulighed for fortsat vækst, idet erfaringerne bidrager til anden og hurtigere problemløsning senere. Handlinger kræver refleksion som grundlag for nye handlinger, der kræver refleksion. Altså en fortsat proces.

For at komme i dialog med de utilpassede unge udviklede Raths og nogle af hans kollegaer metoden "Values Clarification", som de brugte i undervisningen i samfundsfag på et hermeneutisk grundlag. Metoden er siden udviklet til brug også i sundhedsfremmende og forebyggende indsatser.

Gode svenske erfaringer

Metoden kom til Danmark fra Sverige via Tobaksskaderådet (2) i begyndelsen af 1990'erne på baggrund af positive svenske erfaringer ved forebyggelse af rygestart blandt skoleelever. Bl.a. en undersøgelse fra 1997 blandt 2.179 elever i 6. klasse i et svensk amt, hvor 4 pct. af eleverne forud for interventionen angav, at de var rygere eller eksrygere. Alle klasser i amtet fik tilbud om 2 x 80 minutters undervisning i form af metoden "Aktiva Värderinger" med henblik på at forsøge at få eleverne til at vælge et røgfrit liv. I de klasser, hvor man havde taget imod tilbuddet, var andelen af rygere uforandret et år efter, mens andelen af rygere i de klasser, der havde afslået tilbuddet, var steget til 8 pct. Forud for interventionen var der ingen forskel mellem klasserne (3) Metoden anvendes stadig i stort omfang i Sverige.

Øvelserne skaber værdiafklaringsprocessen

Den danske oversættelse "Aktive vurderinger" for mere end 15 år siden er faktisk dårligt dækkende for metoden, idet metoden handler om at støtte mennesker i at finde ud af, hvad de selv mener og tænker om et givet emne i en værdiafklaringsproces. Vi må alle, og især må børn og unge, hele tiden træffe mange valg og vurdere, hvad vi mener, tror og tænker om mange forskellige emner, også i forhold til vores trivsel og sundhed. Metoden understøtter evnen til at træffe kvalificerede og bevidste valg, fordi man gennem en række øvelser bliver bragt til at reflektere og samtidig hører om andres tanker og valg i konkrete situationer.

Værdigrundlaget i metoden er dialog, deltagelse og medbestemmelse, og med afsæt i disse nøgleord anvender underviseren sin faglige viden gennem en række strukturerede øvelser rettet mod målgruppen. Målet med øvelserne er at få deltagernes holdninger, viden og erfaringer med det aktuelle emne bragt frem til fælles diskussion på en positiv og ikke-moraliserende måde.

Øvelserne bindes sammen af faglige input om det emne, der undervises i, og underviseren er en aktiv faglig kapacitet, der er oprigtigt interesseret i deltagernes meninger og holdninger. Underviseren vægter og understøtter proces frem for resultat og sikrer, at deltagernes viden og holdninger bringes ud i plenum. På den måde øges vidensniveauet hos den enkelte, som samtidig får lyttet aktivt til andres erfaringer med og holdninger til et givet emne. Øvelserne er vidt forskellige, nogle er verbale, andre nonverbale eller skriftlige, og andre igen kræver stillingtagen alene ved brug af kroppen. Gennem variationen holdes nysgerrigheden fanget, og der bygges hele tiden videre på det, der foregår i lokalet.

Syv kriterier skal opfyldes

For at man kan sige, man har foretaget en aktiv vurdering (clarification of values), skal syv kriterier være opfyldt:

Der skal være tale om et frivilligt valg.

• Man skal træffe et valg blandt flere alternativer.
• Man skal tage hensyn til konsekvenserne ved hvert alternativ.
• Man skal være tilfreds med og stolt over sit valg.
• Man skal kunne fortælle åbent om, hvad man synes og tænker.
• Man skal handle ud fra sit valg.
• Man skal være konsekvent og gentage handlingen ofte.

De syv kriterier er beskrevet af Louis Raths og er grundlæggende for forståelsen af, hvad en værdiafklaring indebærer (4). At sørge for at ens nyfødte baby får mad, er ikke en aktiv vurdering, for man kan ikke vælge at lade være med at give barnet mad, men at amme barnet frem for at give modermælkserstatning er en aktiv vurdering; det er et frivilligt valg, man har truffet blandt flere alternativer. Man har undersøgt, hvilke konsekvenser det kan have for barnet og familien, at det får modermælk frem for erstatning, man fortæller gerne om det, er glad for at have truffet valget og er konsekvent i sine handlinger. Vigtigt er, at der skal være overensstemmelse mellem holdning og handling, for kun ved denne konsistens fremtræder ens valg og værdier velovervejede og afklarede, hvilket giver personlig tilfredsstillelse og ro i sjælen.

Brugbar i mange sammenhænge

Metoden bruges i Danmark mest i den kommunale sundhedstjeneste (5), men der er langt flere sygeplejersker og faggrupper generelt, der kunne have glæde af metoden. Familie- og fødselsforberedelse med gravide og deres partnere kan med fordel tage afsæt i metoden, som giver mulighed for at drøfte emner som amning, parforhold og familierelationer på en helt anden måde end sædvanlig undervisning.

Her bringes de gravides egne tanker og forestillinger i spil, og de kommende forældre kan lære nyt om hinanden og høre om andre forældrepars forestillinger om det, der venter dem. Det kan f.eks. ske gennem en skriveøvelse om 10 fordele ved amning, ved en struktureret tavleøvelse om forestillinger om spædbarnets søvn eller ved en øvelse, hvor man på en linje placerer sig i forhold til ens forventninger til fødslen. Øvelserne kan også anvendes til at sætte fokus på såkaldte majoritetsmisforståelser (alle glæder sig til fødslen, alle mænd vil gerne overvære deres børns fødsel, alle elsker deres barn, fra det bliver lagt på deres mave efter fødslen m.m.).

I forbindelse med patienter med nyopdaget sygdom som f.eks. diabetes, colitis ulcerosa og gigt vil metoden også være velegnet. Hvis den unge nyopdagede diabetiker fortsætter et ungdomsliv med alkohol og uregelmæssige spise- og madvaner, kan det få konsekvenser både her og nu og på sigt.

Ved at deltage i undervisningsforløb med "Aktive vurderinger" kan den unge få mulighed for at reflektere over, hvad han egentlig vil, og hvad han mener om forskellige alternativer, som bringes i spil af ligestillede. Han kan høre andre fortælle om deres erfaringer med forskellige måder at håndtere sygdommen på og de eventuelle konsekvenser i forhold til sygdommen - ud fra et positivt, nysgerrigt og anerkendende perspektiv, hvor den unge i samvær med ligesindede får mest plads, og underviseren/sygeplejersken bidrager med faktuel viden og professionel nysgerrighed i forhold til det, der bliver sagt og skrevet.

Det kan f.eks. ske gennem en skriveøvelse om fordele ved at være ung, hvor den unge bliver bedt om at reflektere over sit ungdomsliv, som det nu engang er, samtidig med at den unge ved den efterfølgende dialog med sygeplejersken og de andre unge diabetikere får sat sine oplevelser og erfaringer med at være kronisk syg i perspektiv. Underviseren binder øvelserne sammen og bidrager med ny viden ud fra det, der dukker op, og som problematiseres af de unge selv. Herved bliver det en viden, der er efterspurgt og derfor meningsfuld.

Annette Poulsen er ansat i Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse.

Litteratur

1. Dewey J. Erfaring og opdragelse. Christian Ejlers forlag. 1996.
2. Den mystiske kuffert og andre historier. Red. Dan Kolko. København. Tobaksskaderådet. 1999.
3. Håkansson E, Edwardsson I. Forsök til utvärdering av intervention - Enket om elevers rökvanor. Läkartidningen 1997: 94(20).
4. Raths LE, Harmin M, Simon BS. Values and Teaching: Working with Values in the Classroom. Charles E. Merrill Publishing. Columbus, OH. 1978. 
5. Sundhedsfremme og forebyggelse i skolen. En undersøgelse af to metoder anvendt i skolesundhedsplejen. Sundhedsstyrelsen 2009.