Børn - hva' så?

Illustration: iStock

Henriette og Peter sidder med to uger gamle Hjalte på skødet. Sofabordet er dækket med bøger og pjecer om amning, søvn, kost og opdragelse. Henriette er træt og usikker på, om hun gør det rigtige. Hjalte græder ofte og vil hele tiden være på arm. Peter sidder med en seddel med mange spørgsmål.

Henriette og Peter er ikke usædvanlige forældre. Mange af de forældre, vi møder i sundhedsplejen, er meget søgende og vil gerne gøre det så godt som muligt for deres børn. For at hjælpe et bredt udsnit af forældre har vi i Lyngby-Taarbæk Kommunes Sundhedscenter tilbudt kursusforløb for begge forældre.

Inspireret af et 10-årigt vellykket forløb i Leksand Kommune i Sverige (1) tilbød vi et kursusforløb til tre målgrupper. Projektet "Børn - hva' så"" blev støttet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og forløb fra august 2006 til november 2008.

Der er tre målgrupper:

• Målgruppe 1: Kommende mødre og fædre i Lyngby-Taarbæk Kommune.
• Målgruppe 2: Forældre til børnehavebørn i Lyngby-Taarbæk Kommune i fire børnehaver.
• Målgruppe 3: Forældre til skolebørn i Lyngby-Taarbæk Kommune på to skoler.

I det følgende er det kun den første målgruppe, der fokuseres på. Læs om målgruppe to og tre i artiklen "Forældre - hva' så"" side 60.

Stort behov for erfaringsudveksling

De sidste fem år er de fleste mødre kommet hurtigere hjem efter fødslen end tidligere. Familierne var dermed hurtigt alene med deres lille barn, og da der ikke har været tilbud om fødselsforberedelse fra fødestederne, oplevede vi i sundhedsplejen et stigende behov hos forældrene for at blive guidet, samt et ønske om at udveksle erfaringer med andre nybagte forældre.

Vi konstaterede, at begge forældre ønskede at tage mere fælles ansvar for barnet end tidligere, at fædrene tog mere del i børnenes liv, og at de viste interesse for at få samme viden som mødrene.

Formålet med forældregrupperne

Sundhedsplejerskerne ønskede

• at understøtte og opdatere forældrenes viden og guide dem i informationsjunglen
• at forberede forældrene på uforudsete situationer, så de bliver mere sikre i forældrerollen
• at udarbejde et tilbud, der er målrettet både far og mor, så de har mulighed for at støtte hinanden og tage ansvar i fællesskab
• at give forældrene mulighed for at diskutere og udveksle erfaringer med andre forældre, så de er mere afklarede som forældre
• at introducere forskellige fagpersoner for forældrene
• at afprøve og udvikle undervisningsmetoder til grupper af voksne omkring holdningsprægede emner.

Tilbuddets udformning

Forældrene skulle mødes seks gange før fødslen og 10 gange efter fødslen med samme forældregruppe. Børnene ville sidste gang være ca. 1½ år.

For at skabe tryghed i gruppen blev der tilknyttet en sundhedsplejerske/tovholder til hvert hold. Hun skulle være den, der fik deltagerne til at føle sig godt tilpas og holde den røde tråd. Det har betydning for det faglige udbytte, at forældrene bliver mødt med åbenhed og forståelse. Derfor begyndte møderne med, at tovholderen spurgte, hvordan deltagerne havde haft det siden sidst, hun samlede op, besvarede spørgsmål og henviste eventuelt til andre faggrupper (2).

Det tværfaglige input stod forskellige fagpersoner for: jordemødre, sundhedsplejersker, en erfaren far, en Falckredder, en pædagog, en Marte Meo-terapeut, en fysioterapeut, en psykolog, en talepædagog og en socialrådgiver.

Emnerne var forberedelse til fødslen, amning, efterfødselsreaktioner, parforhold, arbejdsfordeling, søvn, udvikling, syge børn, førstehjælp, opdragelse, bevægelse, sprog og socialrådgivning.

Mange førstegangsforældre

Der meldte sig 73 gravide og 70 mænd, i alt 143, hvoraf ca. 90 pct. var førstegangsforældre. Der blev oprettet 11 hold med mellem 5-8 par på hvert hold.

Grupperne var bredt sammensat aldersmæssigt og socialt, som småbørnsforældrene i Lyngby-Taarbæk Kommune i øvrigt er. De fleste var omkring de 30 år og havde over et års uddannelse. Dog var der også nogle få unge i begyndelsen af tyverne, nogle få uden uddannelse, nogle få enlige mødre samt nogle få med et års uddannelse.

Undervejs var der et frafald på 50 personer, hvoraf 21 personer er flyttet fra kommunen, 21 personer har meldt fra pga. travlhed, og otte personer er aldrig mødt op.

Efterfølgende blev holdene fyldt op med otte andre personer.

Fædrene på banen

Det, der gjorde dette kursusforløb til noget nyt for os, var, at fædrene blev indbudt, at vi skulle undervise sammen med andre fagpersoner, og at vi skulle begynde allerede tidligt i graviditeten.

Svend Åge Madsen beskriver i sine undersøgelser, at fædrene ofte føler sig oversete og ikke bliver inddraget tilstrækkeligt. Derfor har sundhedsplejen haft specielt fokus på, at kursusforløbet var målrettet begge forældre.

Det var vigtigt for os at sikre et passende fagligt niveau samt fastholde muligheden for diskussion og erfaringsudveksling.

Da vi alle havde erfaringer med at undervise, men nu skulle undervise sammen med forskellige faggrupper og ofte om holdningsprægede emner, mente vi, det var vigtigt at blive opdateret og inspireret. Derfor blev alle undervist i voksenpædagogik, hvor der blev givet fælles redskaber til at lave gode undervisningsplaner og fremlæggelser.

Da møderne blev meget gennemtænkte, fik underviserne mere tryghed og overskud, og det gav plads til improvisationer afhængigt af deltagernes spørgsmål. Selve lektionsplanen gjorde det nemmere for underviserne at afløse hinanden.

Uopfordrede tilbagemeldinger

Vi fik forældrene til at besvare et spørgeskema, se tabel 1 nedenfor, lige efter de havde født og efter endt kursusforløb, og vi fik uopfordret mange positive tilbagemeldinger pr. telefon og mail fra deltagere, der flyttede til andre kommuner.

Tovholderne spurgte jævnligt forældrene, hvad de syntes om kurset. Desuden udvekslede tovholderne erfaringer om, hvad der fungerede, og de tilrettede løbende kursets indhold. Det var især forløbet før fødslen, forældrene var begejstrede for.

En mor: "Jeg er overbevist om, at min fødsel havde forløbet anderledes uden kurset inden fødslen. Det har haft stor betydning for mig at deltage, og det var dejligt med ekstra viden fra kursets jordemoder og sjovt at høre de andre deltageres problemstillinger."

En far: "Jeg har fået et godt billede af, hvad der kan forventes. Jeg føler mig mere sikker i, hvad jeg skal gøre i forskellige situationer, specielt under fødslen. Det var godt at kunne stille spørgsmål og lærerigt at diskutere med de andre deltagere."

En mor: "Det er meget bedre at snakke om tingene end kun at læse sig til dem. Man kan meget hurtigt blive meget bekymret, når man sidder og læser om fødslen. Jeg føler mig mere sikker i, hvad jeg skal gøre i forskellige situationer."

En far: "Det gjorde mig meget tryg at få gennemgået førstehjælpen, og hvordan vi hjemme hos os selv kan reducere risikoen for ulykker. Det gjorde et særligt indtryk på mig, at det farligste produkt, vi har hjemme, er til opvaskemaskinen."

På næsten alle spørgeskemaer tilføjede forældrene nogle personlige og meget positive bemærkninger.

De udtrykte frustration over, at det er svært at finde tid efter barselsorlov, at nogle grupper blev for små pga. fraflytning, og at de syntes, det var svært at åbne sig for personer, de ikke kendte i starten.

Fædre og mødre hver for sig

For at få fædrene inddraget valgte vi at dele fædre og mødre under debatterne, og det viste sig, at både fædrene og mødrene var meget begejstrede for den løsning.

De havde brug for at høre deres egne kønsfællers meninger og erfaringer og kunne tale mere frit, når partneren ikke var der. De syntes, de kom mere i dybden med emnerne på den måde.

Da det er vores erfaring, at specielt mænd er meget visuelle og handlingsprægede, brugte vi små fjernsynsklip, udklip fra blade, skrev små kulørte kort med spørgsmål, de skulle trække, samt demonstrerede på en dukke. Det var også disse ting, de fremhævede og huskede bedst.

En far: "Normalt er den slags tilbud typisk rettet mod kvinder, men formen, hvor mændene har en selvstændig debatgruppe, er god. Man kan ellers let komme til at føle sig som et unødvendigt påhæng. Nu ved jeg f.eks., hvad jeg skal gøre, hvis mit barn får noget galt i halsen. Jeg synes, der har været et højt fagligt niveau, og jeg tror, pengene er givet godt ud, fordi mange bekymringer og problemer bliver taget i opløbet."

En anden far: "Jeg var skeptisk i begyndelsen, da man ofte bliver overset i børnesammenhæng, men her blev vi inddraget på lige fod og har fået samme viden som mødrene om relevante emner, det gav også gode diskussioner hjemme."

Resultater

Ved kursets afslutning besvarede forældrene et spørgeskema, som viste følgende tendenser:

• Forældre er mere trygge og forberedte på fødslen.
• Forældrene har fået øget viden, der kan understøtte dem i at træffe sunde valg for deres børn.
• Fædrene er tilfredse med graden af inddragelse.
• Forældrene følte sig mere afklarede og sikre i forældrerollen.
• Tovholderne formåede at skabe en tryg stemning.
• Generelt mødte forældrene op (mere end 50 pct.), hvilket må betegnes som god fastholdelse.
• Forældre blev forberedte på situationer, hvor barnet græder, ikke kan sove eller er sygt.
• Forældrene har i høj grad kunnet bruge den viden, de har fået, især om søvn og udvikling, bevægelse, sprog og førstehjælp.
• Færre har efterfødselsreaktioner sammenlignet med tidligere undersøgelse i kommunen.
• Formidlingen har overvejende været meget tilfredsstillende.
• Underviserne fik skabt debat og givet rum for erfaringsudveksling.
• Forældrene ville anbefale kurset til andre.

Noget lykkedes ikke

Generelt kan vi fastslå, at

• forældrene havde ikke så meget kontakt mellem møderne som forventet, undtagen det hold der boede tæt på hinanden. Desværre lykkedes det ikke at få så mange deltagere, at der kunne oprettes hold efter distrikter som planlagt. Dog oplevede tovholderne, at deltagerne viste meget stor interesse for hinanden ved møderne, og flere hold aftalte at mødes efter endt kursus
• længden af amning er næsten uændret (tidligere 14,2 uger, efter kurset 14,9 uger). Tovholderne oplevede en tendens til, at forældrene før fødslen syntes, at amning var for abstrakt at beskæftige sig med, og at de var mere optaget af den forestående fødsel. Efter fødslen gav flere forældre udtryk for, at de i bagklogskabens lys havde ønsket, de havde lagt mere vægt på amning. Det kan være et udtryk for, at det bedste tidspunkt for information er i amningens etableringsfase
• antallet af sundhedsplejerskebesøg er steget en anelse (fra 5,7 besøg til 6,4 besøg), hvilket måske skyldes, at forældrene i højere grad har fået kendskab til sundhedsplejerskens muligheder for at hjælpe frem for at bruge f.eks. læge, lægevagt og skadestue, når der var problemer med barnet
• der har været problemer med at få deltagere nok trods ihærdige forsøg med hjemsendelse af pjece om tilbuddet. Det kan forklares med, at tilbuddet er mest rettet til førstegangsforældre, og at der i Lyngby-Taarbæk Kommune er flest andengangs forældre. De fleste forældre i kommunen er veluddannede og meget optaget af deres arbejde, så de prioriterer måske ikke eller er ikke interesserede i tilbuddet
• fremmødet aftog markant, da barselsorlov var til ende i modsætning til tilbuddet i Leksand Kommune, hvor orloven er længere. Indbyggermæssigt er Leksand mindre, og kommunen ligger mere isoleret fra hovedstadens mange andre tilbud og aktiviteter.

Kønsopdelt undervisning en succes

• Forældrene har overvejende givet meget positive tilbagemeldinger og har oplevet, at de har fået noget ud af at deltage, som de kan bruge, når de skal træffe sunde valg for deres børn.
• Forældrene var især tilfredse med møderne, når de blev inddraget i diskussion og erfaringsudveksling.
• Fædrene kan og vil gerne inddrages, men det skal gøres visuelt og handlingspræget og gerne kønsopdelt indimellem. Det satte mødrene i øvrigt også pris på.
• Forældregrupper kan i dag være et vigtigt tilbud, da fædrene er mere på banen i forhold til deres børn, derfor har de tilsluttet sig dette kursus. Nutidens forældre er fælles om ansvaret og ønsker mere fællesskab om beslutninger for deres barn end tidligere.
• Dagens forældre får mange tilbud, som de skal forholde sig til og prioritere. Måske en årsag til, at tilmeldingerne til kurserne var færre end forventet. Dem, der deltog, var meget begejstrede, og efterfølgende undrede de sig over, at der ikke var flere, der benyttede sig af tilbuddet. Det får os til at overveje, hvor langt et kursusforløb skal være. Måske er det mest hensigtsmæssigt, at kursusforløbet foregår i barselsorloven.
• Tovholderne har fået afprøvet nye redskaber til at lave undervisningsplaner, og tovholderne og oplægsholderne har fået større indblik i hinandens fag og mulighed for at arbejde tværfagligt.

Forældre vil gerne mødes med andre forældre

Projektet har lært os, at i et samfund med højt tempo og øgede krav efterspørger mange forældre at mødes med ligestillede.

Vores tilbud har givet begge forældre mulighed for at udveksle erfaringer og få viden om børn af fagfolk. De har kunnet udvikle deres eget forældreskab, hvor begge forældre tager ansvar, og har fået indsigt i, hvad der er vigtigt for, at deres barn udvikler sig sundt.

Projektet forløb over 2½ år, men på lang sigt kunne det være interessant at følge disse familier og se, hvordan deres børn udvikler sig.

Kursusforløbet har været tidskrævende for både forældre og undervisere, og Sundhedsplejen vil fremover bruge de indhøstede erfaringer i vores sundhedscafé, som er åben for alle. Her har vi nye emner på programmet hver 14. dag. Som noget nyt har vi indlagt aftenarrangementer for at tilgodese begge forældre.

Eva Reiter er souschef i sundhedsplejen i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Litteratur

1. Johansson T, Jons I. Föräldregrupper i praktiken. Leksand: Gothia; 2003.
2. Heap K. Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet. København: Hans Reitzels Forlag; 2005.
3. Madsen SAa, Lind D, Munck H. Fædres tilknytning til spædbørn. København: Hans Reitzels Forlag; 2002.