Boganmeldelser

Sociale forhold er synlige i hjernen

Susan Hart & Rikke Schwartz

Fra interaktion til relation - Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore og Fonagy

Hans Reitzels Forlag 2008
296 sider - 325 kr.

Schwartz og Hart præsenterer i denne bog fem teoretikere, der alle tillægger børns første tilknytning til deres omsorgsperson stor betydning. Bogen henvender sig primært til psykologer, men kan også være nyttig for andre professionelle, der gerne vil til bunds i, hvordan børns første og vigtige tilknytning til voksne kan anskues og forklares.

De fem teoretikere, som Schwartz og Hart gennemgår, har ikke blot troen på tilknytningsteorien til fælles, men opfatter også omsorgspersonens og barnets interaktion som helt afgørende for barnets udvikling. Det er i den første leveperiode, at byggestenene i de indre forståelser, som barnet danner af sig selv og andre, formes. Interaktionen mellem mor og barn er at anskue som et vækstmedium, hvori barnets indre struktur vokser. Svage børn kan blive stærke af god interaktion, og stærke børn kan knækkes af en dårlig kommunikation.

Bowlby opfatter tilknytning som et medfødt beredskab, hvor barnet via smil, gråd og andre udtryk styrker nærheden til omsorgspersonen. Tilknytningen indebærer, at barnet kan opbygge en indre forståelse af verden og sig selv. Schore ser på samme måde tilknytningen som grundlaget for udvikling af en affektiv regulering, der gradvist tillader barnet at indgå i regulerede samspil med omverdenen.

Winnicott beskriver barnets fundamentale behov for en dyb forbundethed med moderen som forudsætningen for, at barnet kan etablere et sammenhængende psykisk liv. Moderens intense optagethed af barnet skaber et beskyttende rum, hvor den normale udvikling kan udfolde sig.

Stern og Fonagy fokuserer mere på barnets medfødte kompetencer. Omsorgspersonens nærhed og medvirken er stadig central, men der er mere plads til barnets aktive medvirken. Ifølge Fonagy udvikler barnet i interaktion med den primære omsorgsperson en evne til mentalisering, som indebærer, at det kan skelne mellem den ydre og den indre virkelighed og udvikler evnen til at forstå bevidste og ubevidste mentale tilstande hos sig selv og andre. Meget af den beskrevne udvikling handler om at kunne klare at være alene uden at være ensom. Evnen til selvstændighed udspringer af forbundethed til andre, så hvis tilknytningen ikke lykkes, er det svært for det opvoksende barn at stå på egne ben.

Der lurer et paradigmeskift rundt om hjørnet, som kan komme til at vende op og ned på den sædvanlige diskussion om biologi og socialisering. Ved inddragelsen af Sterns og Fonagys teorier, der begge understreger det aktive og kompetente barn, er Harts og Schwarz' bog også medvirkende til at ændre vores opfattelse af forholdet mellem biologi og kultur. Det tegner til, at skismaet mellem kultur og biologi bliver afløst af beviser for, at sociale begivenheder sætter fysiske spor i nervesystemet. Så det er ikke længere bare psykologiske spor, som socialiseringen afsætter, og som præger den efterfølgende sociale adfærd. De spor, som sociale forhold trækker, vil også være synlige på scanninger af hjernen. Væk med enten/eller og ind med både/og. Ikke bare som spekulation, men som noget, der klart kan dokumenteres.

Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf. 

Respektfuld, åben og ydmyg tilgang

Helge Jordahl og Arne Repål

Mestring av psykoser - Psykososiale tiltak for pasient, pårørende og nærmiljø

Ny revidert utgave
Fagbokforlaget 2009
252 sider - 368 nkr.

Litteratur som på baggrund af evidensbaseret forskning i et tilgængeligt og tydeligt sprog forklarer, hvad det vil sige at være psykotisk, og hvilke behandlingsmetoder, der er virksomme, er en gave til alle os, der kommer i berøring med mennesker, der har en psykotisk lidelse. Det gælder, hvad enten man er studerende eller gammel i gårde, for som det lyder i et af bogens citater: "Sammen med viden vokser tvivlen." (Goethe).

Forfatterne, som begge er psykologer, forklarer psykosebegrebet, især som det kommer til udtryk hos mennesker, som lider af skizofreni. Der er fokus på, hvad symptomerne betyder for den enkelte, og det understreges, at et godt behandlingstilbud altid tager udgangspunkt i patientens egne behov. Der lægges vægt på inddragelse af de pårørende og nødvendigheden af at drage omsorg for dem og se deres situation i et kriseperspektiv. Psykoedukation til pårørende er essentiel, bl.a. for at bibringe forståelse for patientens afvigende adfærd og rådgivning til at agere så hensigtsmæssigt som muligt i vanskelige situationer.

Centrale temaer i bogen er problemløsende familiesamtaler og forslag til strukturering af disse. Hvordan opnås en god atmosfære i familien, hvor kritik, overinvolvering og utydelige grænser undgås for at forebygge tilbagefald".

Mestring af symptomer, identifikation af advarselssignaler og social færdighedstræning er alle overskrifter, som forfatterne leverer kvalificeret indhold til.

Den kognitive behandlingsform ved psykoser er specifikt rettet mod vrangforestillinger og stemmer. Forfatterne gennemgår den kognitive forståelsesmodel og anskuer behandlingsformen som en udvidelse af den psykosociale tilgang, hvor målsætningen er at forbedre patientens funktionsniveau. Ikke nødvendigvis ved at fjerne symptomet, men bidrage til en bedre måde at leve med symptomet på.

Problematikker i forbindelse med supplerende misbrug, principperne i miljøterapi, erfaringer med tidlig intervention og de etiske dilemmaer, der er forbundet hermed, forklares. Afslutningsvis sættes lup på nærmiljøet, patientens netværk og den praktiske koordinering af støtteforanstaltninger i lokalområdet.

Bogen giver en god indføring i, hvad det betyder for den enkelte at blive ramt af en psykose, hvordan det påvirker de pårørende samt, hvilke behandlingsmæssige interventioner, der har vist sig gavnlige, underbygget af studier og forskningsresultater. Fælles for disse interventioner er, at de integrerer psykosocial behandling med relevant farmakologisk behandling, psykoterapi og tiltag i forbindelse med bolig, arbejde og økonomi.

Bogen er skrevet i en respektfuld tone uden skråsikker bedreviden, men med en åben og ydmyg tilgang. Forfatterne er begge nordmænd og sproget er norsk, men lader sig nemt oversætte til danske forhold og vil være et glimrende supplement på litteraturlisten hos danske sygeplejestuderende og sygeplejersker i psykiatrien.

Af Sonja Bech, afdelingssygeplejerske, ansat i Distriktspsykiatrien i Virum. 

Rachid på arbejdsmarkedet

Kirsten Jæger, -Annie Aarup Jensen

Mangfoldighed og læring: Betydning af kulturel mangfoldighed for ledelse og læring i organisationen

Aalborg Universitetsforlag 2009
135 sider - 189 kr.

"? men når de så lige pludselig står og arbejder, så siger de: "Ja, men Rachid, det er jo faktisk synd for Rachid, at han ikke kan få sin kone herop." Og "det er da synd for Rachid." For nu er det lige pludselig blevet Rachid. Han er jo en del af os. Nu er det ikke alle de der mærkelige. Så det er da synd for ham, at han ikke kan få sin kone herop, ikke, selv om de sidder derhjemme ved tv-avisen og siger: "Nu skal vi fandeme ikke have flere op af dem."

"Sådan kan det lyde, når en stærk mellemledelse kan sætte dagsordenen og opnå, at indstillingen til medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk ændrer sig.

Udtalelsen er en blandt mange i en interviewundersøgelse med medarbejdere fra 29 danske virksomheder, som har ansvar for ansættelse og beskæftigelse af medarbejdere med anden etnisk baggrund.

Bogen indledes med en beskrivelse af undersøgelsens opbygning samt definition af begrebet mangfoldighedsledelse, som sættes i perspektiv i forhold til undersøgelsens udgangspunkt. Ligeledes beskrives det, hvordan interviewmaterialet, på grund af et personligt engagement hos de interviewede, krævede en ændring af den oprindeligt planlagte databearbejdning.

Projektets læringsteoretiske udgangspunkt er Wengers teori om praksisfællesskaber, der beskrives og begrundes. Desuden beskrives og begrundes projektets kompetenceforståelse.

Undersøgelsen afdækker de deltagende virksomheders politik i forhold til ansættelse af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk, herunder hvad det er for kompetencer, virksomhederne efterspørger samt, hvilke muligheder for efter- og videreuddannelse der gives.

Det konkluderes i undersøgelsen, at virksomhederne er opmærksomme på de læringsmuligheder, de selv tilbyder medarbejdere med anden etnisk baggrund til gavn for samfundet, men at de er mindre opmærksomme på de lærings- og forandringsprocesser og den kompetenceudvikling, der finder sted i virksomheden internt på grund af den udfordring, den nye gruppe medarbejdere medfører.

Desuden afdækkes det, at kravene til højtuddannede medarbejdere og medarbejdere med en kort uddannelse er forskellige. Fagligheden hos den højtuddannede prioriteres højere end krav om sprogkundskaber og samarbejdskvaliteter, hvorimod kommunikative færdigheder og evnen til at indgå i arbejdsfællesskabet vægtes hos medarbejdere med kort eller ingen uddannelse.

Undersøgelsen kan give os et indblik i, hvordan vi traditionelt ser på medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk, hvordan vi gensidigt får udbytte af samarbejdet, og hvad der samfundsmæssigt skal til, for at der ikke skal udvikle sig en stor gruppe nydanskere med ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet.

Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.  

Læg kimen til en god sprogbruger

Lis Klausen og Gry Hodal

Et sprog - flere sprog

Anden udgave.
Socialpædagogisk Bibliotek
Hans Reitzels Forlag 2009
279 sider - 298 kr.

Selvom denne anden udgave udkommer forholdsvis tæt på førsteudgaven, fortjener den alligevel omtale. Dels for at minde dem, som allerede kender bogen, om, at den står i reolen og fortjener at få slidte hjørner, og dels for at de, som ikke kender den, bliver opmærksomme på, at den findes og indeholder værdifuld viden om sprogstimulering af både et- og tosprogede børn. Målgruppen er egentlig daginstitutionspersonale, og det er årsagen til en ny udgave med opdatering i forhold til de nyindførte sprogvurderinger i treårsalderen og i børnehaveklassen.

Sprogudviklingen skal ses i sammenhæng med hele barnets udvikling. Sproget bygger på sansemotoriske og perceptuelle færdigheder og udvikles i sammenhæng med motoriske, intellektuelle, sociale og emotionelle områder. Den tidlige forældre-barn-kontakt er en forudsætning for udvikling af talesprog. Sprogtilegnelsen starter allerede i fostertilstanden og finder primært sted i familien i det tætte følelsesmæssige samspil. Det gælder for både et- og tosprogede børn. Forældre til tosprogede børn skal derfor tale deres modersmål med deres børn. Modersmålet er forbundet med følelser og er bedst egnet til at udtrykke nærhed og nærvær.

Udviklingen af det danske sprog afhænger af barnets sproglige udvikling på modersmålet. Et faktum, der besynderligt nok ikke er taget højde for i de indsatser, der er rettet mod opkvalificeringen af sprogstimulation af tosprogede børn. En evalueringsrapport fra Evalueringsinstituttet fra 2007 viser, at en af svaghederne ved indsatsen er mangelfuldt forældresamarbejde og forældreinddragelse.

De fleste tosprogede småbørn starter i dagpleje eller vuggestue inden etårsalderen. De har derfor en parallel sprogtilegnelse, dvs. at tilegnelse af modersmål og dansk foregår parallelt. For at udviklingen af de to sprog kan forløbe så positivt som muligt, er det vigtigt, at forældresamarbejdet foregår langt mere intensivt end i forhold til de fleste danske børn. Det er af stor betydning, at barnet så vidt muligt gør erfaringer med de samme ting på både modersmålet og på dansk, og at ordene gentages mange gange.

For både et- og tosprogede børn gælder, at sprog læres ved, at det bruges sammen med andre. Den sproglige udvikling er tæt knyttet til den sociale, emotionelle og motoriske udvikling. For at barnets sprog udvikler sig, er det vigtigt, at disse sider også styrkes. Det er i de første år af barnets liv, kimen lægges til at blive en god sprogbruger.

Bogen er meget konkret i sine beskrivelser også i forhold til opstart af forældresamarbejde i daginstitutionen. Selvom adressen er daginstitutionspersonale, er den brugbar for sundhedsplejersker, som vil fungere som brobyggere i en vellykket institutionsstart. Det er en god brugsbog med f.eks. forslag til aktiviteter, der styrker barnets sprog og sanser. Den fungerer som opslagsbog og har en fyldig litteraturliste. En god bog at kende både i småbørnssundhedsplejen og i konsulentarbejdet i daginstitutioner.

Af Hanne Lindhardt, ansat som sundhedsplejerske i Furesø Kommune.