Fattige sygeplejersker i farezonen

Ansøgninger på samme brevpapir og med enslydende formuleringer er væltet ind hos myndighederne i løbet af sommeren. I alt 4.500 indiske sygeplejersker har søgt Sundhedsstyrelsen og regionerne om job og autorisation i Danmark.

Blandt rekrutteringskonsulenter er der ikke tvivl om, at de indiske sygeplejerskers pludselige interesse for Danmark er et udslag af regulært bondefangeri. Tvivlsomme bureauer har let spil i lande som Thailand, Filippinerne og Indien, hvor veluddannede sygeplejersker kan tidoble deres løn ved at få job i Vesten.

Det fortæller direktør Niels Prip fra det lille danske firma Jobikon, der netop nu uddanner 10 indiske sygeplejersker, som kommer til Danmark i løbet af efteråret.

Det er kun et år siden, at Danmark oprettede et jobcenter i Indien, som arbejder med rekruttering. Og ifølge Niels Prip er rygtet om, at der mangler 2.500 sygeplejersker i Danmark, blevet spredt på det indiske kontinent.

"Budskabet er blevet grebet af små indiske sidegadevirksomheder, der har sat annoncer i lokale aviser, hvor de tilbyder at skaffe de indiske sygeplejersker autorisation mod betaling af 150 dollars (ca. 750 kr., red.)," fortæller Niels Prip.

Han ser historien om tre filippinske sygeplejersker, der er kommet i klemme pga. et uprofessionelt rekrutteringsforløb, som et eksempel på, at fattige sygeplejersker i Asien kan være lette ofre for skrupelløse agenter eller uprofessionelle bureauer.

"Det, der sker i Danmark, er kun fragmenter af, hvad der kan ske, når britiske og amerikanske bureauer rekrutterer sygeplejersker i fattige tredjeverdenslande. Derfor mener jeg, at regionerne bør indføre etiske retningslinjer i forhold til de bureauer, de arbejder sammen med," siger Niels Prip.

Briterne er i gang

Han henviser til, at det britiske sundhedsvæsen National Health Service siden 2004 har arbejdet efter et etisk kodeks for at undgå, at fattige lande bliver drænet for sygeplejersker, og at den enkelte sygeplejerske bliver udnyttet (se boks). Det britiske kodeks slår bl.a. fast, at der ikke må laves aktiv rekruttering i lande med mangel på sygeplejersker, og at ansøgere under ingen omstændigheder skal betale af egen lomme til rekrutteringsagenter for at få job i Storbritannien.

"Da rekrutteringen af udenlandske sygeplejersker startede for to år siden i Danmark, var der klondike-agtige tilstande, hvor helt uprofessionelle bureauer lovede sygeplejersker i udlandet langt mere, end de kunne holde. Men vi ser åbenbart stadig bureauer, der agerer dybt uprofessionelt, så sygeplejersker kommer i klemme," siger Niels Prip med henvisning til sagen om de tre filippinske sygeplejersker.

Retningslinier er på vej

Danske Regioner har tilsluttet sig et sæt etiske retningslinier, som nu skal udmøntes i regionerne. De nye regler er dog ikke så vidtgående som det britiske kodeks. F.eks. sortlister de britiske myndigheder tvivlsomme firmaer, så de ikke kan opnå kontrakter med det offentlige.

Formanden for Sundhedsudvalget i Danske Regioner ,Ulla Astman, (S) betragter de nye danske retningslinier som en vigtig påmindelse om, at rekruttering af udenlandsk personale skal følge et etisk kodeks. Men hun ser foreløbig ingen grund til at kopiere de britiske regler og f.eks. sortliste bestemte firmaer.

"Regionerne samarbejder på det her område, og Danmark er så lille et land, at det hurtigt vil rygtes, hvis et firma handler uetisk," siger Ulla Astman.

Jørn Koch, der er ansvarlig for rekruttering af udenlandsk sundhedspersonale i Region Midtjylland, mener også, at de nye retningslinier er vigtige på grund af signalværdien: "I regionerne kan vi ikke forhindre, at sygeplejersker lokkes hertil af useriøse bureauer, der ikke har lavet forudgående aftaler med sygehusene. Men etiske retningslinier kan være et troværdighedsstempel og skærpe bevidstheden om, at rekruttering skal foregå etisk forsvarligt. F.eks. blandt ansatte på sygehusene, der måske hjælper rekrutteringsfirmaerne."