Forældre - hva' så?

Illustration: iStock

En forælder ringer og er bekymret for sin teenagedatter, som i går var en sød pige, der var fornuftig at tale med, og i dag er uigenkendelig med fuld krigsmaling, svarer frækt igen og smækker med dørene. En bums eller et forkert hår ødelægger en hel dag, og venskaber og det at være i den rigtige gruppe betyder alt. Hvornår skal hun være hjemme om aftenen, må hun drikke og ryge - og hvor meget"

Disse spørgsmål tumler mange teenageforældre med, og de efterlyser et forum at drøfte dem i. Derfor begyndte Sundhedsplejen og Sundhedscenteret i Lyngby-Taarbæk Kommune en kursusrække i projekt "Børn - hva' så"", der skulle forberede forældrene på udfordringerne med deres børn.

Vi valgte, at tilbuddet skulle være til forældre med børn i børnehave, i tredje og i sjette klasse.

Der blev dannet 12 grupper i udvalgte børnehaver, tredje- og sjetteklasser, hvor der blev tilbudt et undervisningsforløb for ca. 20 forældre. Forældrene mødtes tre gange a to timer. To sundhedsplejersker underviste og ledede møderne.

Møderne indeholdt en blanding af fakta, diskussioner, cases og øvelser.

Hjælp til selvhjælp

Med projektet ønskede vi at give forældrene viden til at hjælpe deres barn, så de bedre kunne træffe sunde valg. Vi mente, det var vigtigt, at forældrene fik diskuteret problemstillinger og udvekslet erfaringer med hinanden, så de blev mere afklarede i holdningerne til deres børn og tydelige i opdragelsen.

Emner ved møderne i børnehaven var

• Hvordan undgår man stressede børn?
• Vaner og uvaner i forhold til mad og bevægelse
• Hvem bestemmer hvad i familien?

Emnerne i tredje klasse var

• Konflikter
• Sunde børn og livsstil
• Skærmbrug.

Emnerne i sjette klasse var

• Teenager i huset
• Krop og udseende
• Teenager ude af huset.

Der tilmeldte sig 11-27 på hvert hold. Desværre mødte der ikke så mange frem, men dem, der kom, var de samme hver gang.

Ny metode afdækker holdninger

I projektbeskrivelsen var det fastlagt, at man skulle afprøve den pædagogiske metode, der hedder "Aktive vurderinger", da den er specielt udviklet til holdningsprægede emner (se boks 1). Fordelene ved denne metode er, at den er varieret og indeholder forskellige øvelser. Alle får sagt noget. Man får bogstavelig talt bevæget og flyttet sig lidt. Idéen er, at man skal føle sig tryg, da der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert, når man siger sin mening, men man skal begrunde og får eventuelt nye vinkler på emnet af de andre forældre. Man kan blive mere afklaret, når man aktivt har skullet tage stilling til forskellige udsagn (1,2). 

Holdninger fra fire hjørner

Her er et eksempel på en øvelse i "Aktive vurderinger".

Øvelsen hedder "De fire hjørner". Ud fra en case, som er opdigtet, har deltagerne mulighed for at vælge, hvordan de kan forestille sig, at de vil reagere.

Følgende case læses op:
"Ulla på 12 år kommer hjem fra skole fredag eftermiddag og fortæller, at hun og nogle veninder har aftalt at følges ad til Lyngby Storcenter for at kigge på butikker og spise pizza. Kl.19 vil de se en film i Kino-palæet."

Forældrene fordeler sig i fire grupper alt afhængigt af, hvilke af de fire udsagn underviserne har udarbejdet, de er enige i. Grupperne placerer sig i hver sit hjørne, og et hjørne drøfter og besvarer følgende udsagn:
"Det lyder da spændende, ring, når filmen er færdig."

Underspørgsmål:

• Er det noget, barnet gør tit?
• Hvornår begyndte børnene at færdes alene?
• Var det en svær beslutning?
• Hvornår er det o.k.?
• Hvad opnår man ved at give lov?
• Hvad er fordelene?
• Kan der være ulemper ved at give lov?
• Har du haft anledning til at fortryde det?
• Har andre påvirket din beslutning?
• Skal far og mor være enige?
• Hvad gør man, hvis man ikke er enige?

Udsagn til det andet hjørne:
"Det er jeg i tvivl om er i orden. Hvad siger de andre forældre til det?"

Underspørgsmål:

• Hvad gør dig i tvivl?
• Hvilke farer er der?
• Hvilke muligheder er der?
• Har du erfaringer med, eller har du hørt om problemer ved dette?
• Hvad tror du, barnet svarer på spørgsmålet om de andre forældres tilladelse?
• Har det nogen betydning for dit valg?
• Hvis barnet siger, at de andre godt må, hvad gør du så?

Udsagn til det tredje hjørne:
"Nej, det er for tidligt, at I gør det alene. I kan spise her, så kører jeg jer i biffen. Måske vil Ursulas far hente jer."

Underspørgsmål:

• Hvad siger dit barn til det?
• Hvornår må de færdes alene i Storcenteret og komme hjem, når det er mørkt?
• Har du nogle dårlige erfaringer eller hørt om problemer med børn, der gør det?
• Hvad er det sværeste ved at give slip?
• Hvad er farerne?
• Hvad er fordelen ved at sige nej?
• Hvem kan man støtte sig til?
• Hvad skulle der til, for at det var i orden?
• Hvornår er det i orden at forhandle?
• Hvilke gode argumenter skal børnene komme med?
• Skal far og mor være enige?
• Hvad gør vi, når vi ikke er enige?

Det fjerde hjørne får ikke et udsagn, men følgende spørgsmål:
"Andre svarmuligheder?"

• Hvad tænker du?

Sundhedsplejen har en del erfaringer med at anvende metoden hos skolebørn, som er meget begejstrede for den. Men hvad siger deres forældre" Og kan vi kombinere og anvende erfaringer fra de undervisningsplaner, vi brugte hos småbørnsforældrene?

Forældrenes evaluering

Vi spurgte løbende, om forældrenes forventninger blev indfriet, så vi kunne tilrette møderne ud fra deres tilbagemeldinger. Det medførte, at de efter en meget begejstret tilbagemelding f.eks. alligevel efterspurgte flere fakta om hjernens udvikling, da de syntes, det var vældig spændende. Dette ændrede vi så ved næste hold, hvilket de var meget tilfredse med, men de efterspurgte så mere tid til case-diskussionen, som vi havde beskåret for at nå mere om hjernens udvikling.

Man kan konkludere, at hvis deltagerne efterspørger mere af noget, der har fungeret rigtig godt, skal man ikke nødvendigvis give mere af det, men bibeholde en tilpas vægtning af stoffet i forhold til tidsrammen.

Ud fra et spørgeskema (se boks 2) fremgår det, at forældrene har været meget glade for undervisningsmetoden "Aktive vurderinger", hvor forældrene skal tage stilling til nogle udsagn ud fra cases. 

Store børn - større behov for at dele erfaringer

I "Børn - hva' så?" viste det sig, at jo ældre børn forældrene har, jo større betydning har det for forældrene at diskutere og dele erfaringer. Formentlig fordi de i hverdagen ikke har samme mulighed for at mødes med ligestillede, som man har i børnehaven. Samlet set kan vi sige at

• forældrene var meget aktive i diskussioner
• forældrene syntes, emnerne var relevante
• de har fået brugbar viden
• det faglige niveau har været passende
• de er blevet mere afklarede i forældrerollen
• undervisningsformen "Aktive vurderinger"
• var god og skabte afveksling.

Tilbagemeldingerne har overvejende været meget positive, og forældrene har oplevet, at de har fået noget ud af at deltage, som de kan bruge, når de skal træffe sunde valg for deres børn.

Forældrene var især tilfredse med møderne, når de blev inddraget i diskussion og erfaringsudveksling, og de syntes, emnerne var relevante og varierede.

Dagens forældre får mange tilbud, de skal forholde sig til og prioritere. Derfor var fremmødet til kurserne mindre end forventet. Dog viste det sig, at dem, som deltog, var meget begejstrede og efterfølgende undrede sig over, at der ikke var flere, der benyttede sig af tilbuddet.

Underviserne har fået afprøvet nye måder at lave undervisningsplaner på samt fået erfaringer med Aktive vurderinger til forældregruppen.

Forældre har brug for at mødes

På baggrund af hvad vi har lært af kursusforløbene, mener vi, at der er et behov hos forældrene for at kunne mødes, få viden og diskutere. Med de undervisningsredskaber, vi kombinerede, lykkedes det at give forældrene, hvad de efterspurgte.

Da det kneb med fremmødet, skal tilbuddet gives på konkret efterspørgsel og tilbydes til hele kommunen i stedet for på enkelte institutioner.

Eva Reiter er souschef i sundhedsplejen i -Lyngby-Taarbæk Kommune.

Litteratur

1. Byreus K. Du har hovedrollen i dit liv. København: Forlaget Drama; 2000.
2. Steinberg JM. Aktiva värderingar för 2000-talet. Stockholm: Ekelunds förlag; 2000.