Kvalitetsmodel på teenagestadiet

Sygeplejerske Charlotte Winther er i gang med at aflæse patienternes hjerterytme på computeren. Tidligere skulle den opgave klares på Haderslev Sygehus. I dag klarer sygeplejerskerne i Sønderborg selv opgaven. Foto: Lene Esthave

"Når du begynder behandlingen, får du tilknyttet en kontaktsygeplejerske, som du skal henvende dig til," siger sygeplejerske Birgitte Nøhr til den 65-årige pensionist Leo Jensen, der er blevet henvist til medicinsk ambulatorium på Sønderborg Sygehus pga. trykken for brystet.

En kort og præcis information om kontaktsygeplejersken er et af de håndgribelige resultater af Den Danske Kvalitetsmodel, der de kommende fire år skal udrulle 104 standarder for den bedste pleje og behandling på alle landets sygehuse.

Sønderborg Sygehus og de øvrige sønderjyske sygehuse er frontløbere. I syv år har sønderjyderne arbejdet efter det engelske akkrediteringssystem CHKS, som ligner Den Danske Kvalitetsmodel. I foråret tog Sygehus Sønderjylland hul på Den Danske Kvalitetsmodel - et halvt år før andre danske hospitaler.

"Vores akkreditering er nået teenagestadiet," som kvalitetskoordinator ved Sygehus Sønderjylland, sygeplejerske Tove Salting, udtrykker det. Sygehuset har ingen målinger af patienternes tilfredshed før og efter indførelsen af akkreditering, men Tove Salting fremhæver, at behandlingen af patienter er blevet langt mere ensartet.

"Alle følger en ensartet og evidensbaseret sygepleje og behandling, og det giver en bedre patientbehandling. Gevinsten er også, at hver enkelt afdeling ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang. I stedet for at der f.eks. er flere ernæringsprojekter på sygehusenes afdelinger, så kan vi nedsætte en arbejdsgruppe på tværs af afdelinger og lave en standard, der kan bruges på hele sygehuset. Tidligere havde vi godt 70 forskellige udviklingsprojekter på de sønderjyske sygehuse. De er nu blevet samlet," siger Tove Salting.

Sygehus Sønderjylland har heller ikke målt, om sygeplejerskerne bruger mere tid på dokumentation efter akkrediteringen. Men Tove Salting mener ikke, at Den Danske Kvalitetsmodel behøver betyde mere tid ved skrivebordet:

"Det handler om at bruge systemet med fornuft, for det kan sagtens give flere tjeklister og registreringsskemaer, hvis ikke man passer på. Langsigtet vil den mere systematiserede indsats betyde mere effektiv dokumentation."

Bedre patientsikkerhed

Sygeplejerske Birgitte Nøhr fra medicinsk ambulatorium på Sønderborg Sygehus er en af de 70 kvalitetsnøglepersoner fra Sygehus Sønderjylland, der i samarbejde med afdelingsledelsen skal få arbejdet til at glide i den enkelte afdeling. Efter fire års arbejde med akkreditering er hun en stor fortaler for Den Danske Kvalitetsmodel. Birgitte Nøhr viser to tykke ringbind fyldt med instrukser, som udgør de sygeplejemæssige opgaver i behandlingsforløbene.

Foreløbig er det nemlig slet ikke alle instrukser, der er kommet ind i computerens dokumenthåndteringssystem.

"Der er sket en stor udvikling. De sidste fem år er tingene blevet sat meget mere i system, og vi har fået meget mere fokus på patientsikkerhed. Når vi f.eks. har en cavainstruks, der angiver den medicin, patienten ikke kan tåle, er vi i dag på langt sikrere grund end tidligere. Vi er også blevet meget bedre til at forudse eventuelle risici og handle på det, og det sker ikke længere, at en 10 år gammel procedure bliver brugt," siger Birgitte Nøhr.

Som erfaren sygeplejerske sidder de daglige standarder på rygraden. Hvis der opstår uvante situationer, slår hun op i manualerne. F.eks. hvis hun skal skaffe en tolk.

"Modellen kræver, at vi bruger en del tid på at registrere, hvad vi har gjort. Det har trukket tænder ud især i begyndelsen," siger Birgitte Nøhr, der anslår, at hun bruger en time ved computeren hver dag.

Mening for personalet

Ledende oversygeplejerske Eva Nielsen fra medicinsk afdeling i Sønderborg og Tønder er heller ikke i tvivl om, at personalets fokus på patientsikkerhed er vokset markant efter akkrediteringen. Men den store udfordring er at få de mange standarder og procedurer til at give mening for sygeplejerskerne i en stadigt mere presset hverdag:

"Ingen må være bleg for at indrømme, at arbejdet med kvalitetsmodellen tager tid, og sygeplejerskerne på medicinsk afdeling har rigtig, rigtig travlt. Især på sengeafdelingen. Pga. udbygningen af de ambulante tilbud er de patienter, som bliver indlagt, meget dårligere end tidligere, og vi er under pres bl.a. på grund af ventetidsgarantien," siger Eva Nielsen, som understreger, at den medicinske afdeling er relativt velfungerende og har lav personaleudskiftning:

"Mennesker er nu engang sådan indrettet, at de skal kunne se fornuften i det, hvis de skal ændre praksis. Det er fint nok, at der ligger en standard på computeren. Men hvis sygeplejersken kun har fem minutter til at snakke med patienten, så kan hun opleve det som meningsløst at bruge tid på at søge efter informationer om en standard eller at udfylde et registreringsskema," forklarer Eva Nielsen.

Hendes største bekymring er, at Den Danske Kvalitetsmodel indføres, uden at der afsættes ekstra ressourcer. "De to gange, vi er blevet akkrediteret under det engelske system, er det sket uden ekstra tilførsel af ressourcer, og tiden til akkrediteringen skal jo tages et sted fra," siger Eva Nielsen.

Samme bekymring har Birgitte Nøhr: "Selve systemet er godt, men jeg kan frygte, at det bliver svært at føre ud i praksis f.eks. på vores sengeafdeling, fordi sygeplejerskerne ikke har tid nok og ikke får den undervisning, der skal til."

I maj 2010 skal Sønderborg Sygehus til den første eksamen, når surveyor'erne fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS, kommer på besøg. Eva Nielsen håber, at akkrediteringen er kommet godt i gang inden da: "Ved de tidligere to akkrediteringer har der været en tendens til, at afdelingerne fik en masse papirer, de skulle læse i sidste øjeblik. Denne gang håber jeg, at vi kan få gjort procedurerne til en del af hverdagen i god tid inden besøget." 

Hvad mener du om indførelsen af Den Danske Kvalitetsmodel?

Joan B. Jepsen, sygeplejerske på medicinsk afdeling, Sønderborg Sygehus:

"Modellen tvinger os til at tænke kvalitet, og det er godt. Ulempen er, at det giver meget papirarbejde, og den tid går nogle gange fra patienterne. Vores arbejde er blevet mere velorganiseret, men ofte skal vi bruge mellem 10 minutter og et kvarter på at dokumentere og registrere i forbindelse med hver patient. Det kan være svært at tage den tid, når man kan se, at andre patienter venter."

Annamarie Vest Hansen, sygeplejerske på medicinsk afdeling, Sønderborg Sygehus:

"Jeg har arbejdet med kvalitetsudvikling siden midten af 90'erne og i begyndelsen famlede vi os lidt frem. Styrken ved kvalitetsmodellen er, at vi har nogle helt faste retningslinjer. Vi har en mere sikker og ensartet patientbehandling. Men nogle gange kan kvalitetskontrol føles som spild af ressourcer. F.eks. når jeg som sygeplejerske skal bruge tid på at måle temperaturen i køleskabet."

E

va Nielsen, oversygeplejerske, medicinsk afdeling i Sønderborg og Tønder:

"Patienterne har fået en bedre og mere ensartet behandling, og arbejdet med patientsikkerhed giver stor mening for sygeplejersker. En af ulemperne er, at Den Danske Kvalitetsmodel er meget topstyret. Det er vigtigt, at personalet får indflydelse, når de nye standarder skal indføres. Ellers kan de let miste motivationen."