På arbejde med syv adgangskoder i lommen

En times papirarbejde pr. patient pr. dag. Sådan lyder regnestykket, når den 53-årige sygeplejerske Eva Mørch fra Hæmatologisk Afdeling på Rigshospitalet skal gøre op, hvor meget tid hun bruger på at udfylde skemaer og arbejde ved computeren. Afdelingen behandler bl.a. alvorligt syge kræftpatienter og knoglemarvstransplanterede, og sengeafsnittet, hvor Eva Mørch er ansat, har plads til 14 patienter. Der er mellem otte og 11 sygeplejersker på vagt i dagtimerne, og Eva Mørch skønner, at hver sygeplejerske i gennemsnit bruger mellem halvanden og to timer af arbejdsdagen på dokumentation.

"Vi præsenteres hele tiden for nye skemaer, der skal udfyldes for at styrke patientsikkerheden. Det tager naturligvis tid fra plejen af patienterne, men omvendt er det meste af den dokumentation, vi udfører, vigtig for patientsikkerheden og den gode sygepleje. Det er ikke sådan, at vi bare kan skære dokumentationen ned til det halve," siger Eva Mørch.

Eva Mørch har 28 års erfaring som sygeplejerske, og hun oplever, at skemaer og papirer lægger beslag på en stadigt større del af arbejdstiden. Foto: Christoffer Regild

Frustrerende edb

Et af de store problemer for sygeplejerskerne på Hæmatologisk Afdeling er, at edb-systemerne ikke er gearet til den stadigt mere omfattende dokumentation. Derfor foregår en stor del af journalskrivningen og udfyldelsen af skemaer på Danmarks førende hospital stadig i hånden.

I det hele taget er edb-systemet en jævnlig kilde til frustration. Systemer som f.eks. elektronisk patientmodul, laboratoriesystem, indberetning af utilsigtede hændelser, røntgensystem og madbestilling taler ikke sammen, så sygeplejerskerne skal hele tiden logge ud og ind, når de går fra det ene system til det andet.

"Det føles frustrerende at skulle stå og vente, og så skal man huske en masse forskellige adgangskoder," siger Eva Mørch, der har en seddel med syv forskellige passwords til edb-systemer i lommen, når hun går på arbejde.

Faldscreening for alle

Sygeplejerskerne på Hæmatologisk Afdeling arbejder ud fra den svenskudviklede model for sygeplejedokumentation VIPS, der omfatter en grundig dokumentation af patientens tilstand før og under sygdommen, diagnose, mål med sygeplejen og sygeplejehandlinger. Ved udskrivelsen skal der igen udfærdiges papirer f.eks. til hjemmeplejen og rapport. Når patienten indlægges, varer indlæggelsessamtaler med sygeplejersken typisk en time til halvanden. Her udfyldes sygeplejejournalen på papir ud fra en lang række spørgsmål i VIPS-systemet, og i nogle tilfælde kan det være svært at læse kollegernes håndskrift, fortæller Eva Mørch.

Ud over skemaerne i VIPS-systemet præsenteres sygeplejerskerne jævnligt for forskellige nye skemaer. F.eks. er der på hospitalerne i hovedstadsområdet indført en såkaldt faldscreening, hvor risikoen for fald vurderes for alle voksne patienter. Desuden udføres også en grundig ernæringsscreening. Når hospitalet udsender instruks om nye screeninger, sker det som oftest på baggrund af anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen WHO. I sommeren 2008 indførte afdelingen en særlig bevidsthedsscreening. Hver gang en patient skal have blod, noteres patientens blodtryk, temperatur, iltmætningsmåling, og desuden vurderes patientens orientering i tid og sted.

"Faldscreeningen og bevidsthedsscreeningen kan jeg som sygeplejerske godt sætte spørgsmålstegn ved værdien af. Tidligere vurderede vi patienternes bevidsthedstilstand pr. konduite, når vi gav patienterne blod. Nu skal vi notere ned hver gang, og da vi giver fem portioner blod dagligt, bliver det til en del papirarbejde," siger Eva Mørch. Hun vurderer, at der er en del overlap mellem det, læger og sygeplejersker skriver ned.

"F.eks. er vi ude for, at både lægen og sygeplejersken noterer temperatur og andre målinger i hver deres journaler. Personligt tror jeg ikke, det kan undgås, for læger arbejder på det sygdomsvidenskabelige felt, og sygeplejerskerne har mere øje for nogle socialt faglige facetter," siger Eva Mørch.

Eva Mørch så gerne, at antallet af skemaer og screeninger blev begrænset, men hun tvivler på, at det kan lade sig gøre. Til gengæld ville meget være vundet, hvis der fandtes et ordentligt edb-system, der kunne understøtte sygeplejerskernes arbejde. For sygeplejerskerne på Hæmatologisk Afdeling er drømmen, at der indføres en sammenhængende elektronisk patientjournal, og at hver sygeplejerske udstyres med en bærbar computer, så der kan luges ud i de mange håndskrevne skemaer.