Sygeplejersken
Denne gang er lægerne med
Holdningsændring. Vi er nået til det punkt, hvor vi ikke længere kan tage os af vores patienter, siger professor og praktiserende læge.
Sygeplejersken 2009 nr. 20, s. 36-35
Af:
Birgit Brunsted, journalist
USA's præsident Barack Obama fik stående applaus, da han holdt tale for den amerikanske sygeplejerskeorganisation, American Nurses Association (ANA) den 10. september. Obama møder ellers stor modstand i forsøget på at få en sundhedsreform vedtaget, men ANA-formand Rebecca M. Patton (th.) har givet ham solid støtte. Foto: AFP/Jim Watson
Amerikanske læger var voldsomt imod daværende præsident Clintons planer om en sundhedsreform i 1993/94, og de satte ind med en massiv lobby- og annoncekampagne.
I dag ser billedet anderledes ud: "Lægernes indstilling er skiftet dramatisk de sidste 15 år, nu er 65 pct. af amerikanske læger for, og jeg kender meget få læger, der er imod. Jeg tror, vi er nået til et punkt, hvor lægerne simpelt hen ikke kan tage sig af deres patienter," siger professor Mark Earnest, der er leder af fagområdet Medicin og Samfund på University of Colorado School of Medicine, og som også arbejder som praktiserende læge. Han går 100 pct. ind for, at en sundhedsreform skal dække alle amerikanere - det er det vigtigste, siger han.
"Systemet fungerer så elendigt, at vi er nødt til at gøre noget, og det er vigtigt, vi handler nu, for det er en historisk mulighed, der opstår hvert 25. eller 30. år," siger Mark Earnest og tilføjer hovedrystende: "I ethvert andet industrialiseret land ville de forslag i sundhedsreformen, vi diskuterer her, være en selvfølge og overhovedet ikke blive diskuteret."
Frygt for kommunisme
Han gør også opmærksom på de vigtige ressourcer, det amerikanske samfund går glip af i den nuværende situation: "De sociale omkostninger ved ikke at have en sundhedsforsikring for alle er kolossale. Men der er i USA en stærk følelse af, at man giver køb på sin individuelle frihed og en frygt for, at vi på en eller anden måde bliver kommunistiske," siger Mark Earnest.
Han mener, at der er en forestilling om, at intet andet sundhedssystem i verden er særlig godt, selv om der er masser af evidens for det modsatte.
"Det lader til, at en frit flydende frygt for forandring driver modstanden mod sundhedsreformen, men folk skulle hellere være bange for konsekvenserne af at gøre ingenting. Flere end 20.000 mennesker dør hvert år pga. manglende forsikring, og antallet er stigende. Hvis vi ikke handler i dette øjeblik i historien, er det næste liv, der går tabt i vort grusomt dysfunktionelle sundhedssystem, måske dit eget."
Hvad gør du som praktiserende læge, hvis en patient ikke er forsikret, men har brug for behandling?
"Det er meget svært, men jeg - og andre læger - prøver at finde måder, så folk kan få den behandling, de har brug for. Jeg kan diagnosticere et problem, der skal opereres - men jeg kan ikke operere, så jeg prøver at finde en kollega, eller beder hospitalet om at give afkald på betalingen. Men det lykkes ikke altid."
Medlemmer af American Nurses Association (ANA) fra hele USA med formanden Rebecca M. Patton i spidsen tog den 10. september til Det Hvide Hus i Washington for at demonstrere deres stærke støtte til præsident Obamas sundhedsreform.
Rebecca M. Patton roste præsidenten for at kæmpe for borgere, der ikke har adgang til de mest basale sundhedsydelser, og for at kæmpe for forbrugerbeskyttelse i nationens "nedbrudte sundhedssystem".
"Som sygeplejersker ser vi hver eneste dag på første hånd konsekvenserne af vort lands defekte system," sagde Rebecca Patton.
"Vi ser patienter, der er i livsfare, når de ikke har råd til den behandling, de behøver. Vi holder patientens hånd, når hun finder ud af, at hendes sundhedsforsikring afviser at betale, eller at den er blevet annulleret. Og vi ser hver dag omkostningerne af systemet i patienternes og deres familiers øjne."
Præsident Obama takkede sygeplejerskerne og roste dem for deres medfølelse, professionalisme og pligtfølelse og sagde: "I er den klippe, den medicinske profession hviler på."
ANA repræsenterer 2,9 mio. sygeplejersker.
Installatør John West, 39, måtte en dag gå hjem fra arbejde pga. mavesmerter. Han tog på skadestuen, det viste sig, at han havde blindtarmsbetændelse, og han blev opereret næste morgen.
Men da John West ikke havde været ansat et år på det sygehus, hvor han arbejdede og derfor ikke havde ret til sygedage, stillede kollegerne op og tog overarbejde, svarende til den uge han var væk.
Kort efter kom der besked fra patologen om, at man havde fundet en kræftsvulst, der sad rundt om blindtarmen, og at han skulle opereres igen. Men der skulle gå seks uger, og John West gik på arbejde igen. Hans supervisor var vældig flink, indtil John fortalte ham, at det var en kræftsvulst. Derefter blev hans arbejde evalueret hver eneste uge for at se, om han kunne passe det ordentligt - hvad han kunne.
Det er ulovligt, og John West sendte en protest via en advokat. Han blev indlagt fire uger efter og fik fjernet svulsten, som ikke havde bredt sig.
John West havde sygeforsikring gennem sit arbejde. Men der opstod problemer med forsikringsselskabet, som i øvrigt var ejet af det hospital, han arbejdede på. Det endte med, at hans kones forsikring betalte.
Men forsikringen dækkede ikke skadestuebesøget, som kostede 75 dollars, og der er en selvrisiko på 400 dollars for operationen. Tabt arbejdsfortjeneste, i Johns tilfælde 10 uger, blev heller ikke dækket. Heldigvis har han en kone med arbejde og en opsparing at tære på.
Efter seks uger kom han tilbage på arbejde. Og blev fyret.
John West har nu et andet job med sygeforsikring. I en arbejdsgiverbetalt gruppeforsikring kan forsikringsselskabet ikke nægte en medarbejder optagelse, men præmien steg 43 pct., efter han blev ansat, på grund af hans tidligere sygdom.