Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Det handler om at sikre intensivpladserne

Teamwork. Sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter har fået selvstændigt ansvar for grundlæggende sygepleje i Odense Universitetshospitals afdeling VITA. Det skaffer plads til flere svært syge patienter.

Sygeplejersken 2009 nr. 20, s. 26-27

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

SY-2009-20-18d
”Når jeg samarbejder med en assistent på en stue, og hun varetager den grundlæggende sygepleje, frigør det mig til den mere tekniske del af plejen, f.eks. kontinuerlig dialyse.” Rikke Jensen, intensivsygeplejerske på Odense Universitetshospitals intensivafdeling for hjerte-, lunge- og karsygdomme VITA. Foto: Nils Lund Pedersen

For et par år siden stod Odense Universitetshospitals intensivafdeling for hjerte-, lunge- og karsygdomme VITA med et problem. Mangel på intensivsygeplejersker truede med at lukke intensivpladser, og ledelsen var nødt til at se sig om efter udveje.

En af løsningerne blev at udvide gruppen af sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter. De fylder i dag 14-15 pct. af de 100 fuldtidsstillinger og har fået selvstændigt ansvar for den grundlæggende sygepleje, sengebad, sondemad, trakeostomipleje m.m. De er også oplært til at udtage blod fra a-katetre og cvk, og de kan forholde sig til prøvesvarene.

Kun hyppige opgaver flyttes

"Vi har vægtet at flytte opgaver, som er hyppigt forekommende, så assistentgruppen kan få rutine i at udføre dem," siger afdelingssygeplejerske Anne-Mette Andersen. "Opgaver, der er sjældent forekommende, flytter vi ikke."

VITA besluttede også at overdrage afdelingens serviceassistenter en række opgaver, som social- og sundhedsassistenterne, men til dels også sygeplejerskerne havde haft.

Serviceassistenter har nu overtaget den daglige opfyldning på intensivstuerne, som hver for sig skal være udstyret med alt, hvad sygeplejerskerne har brug for i plejen. De har også overtaget rengøring af patientpladserne, når en patient bliver flyttet fra afdelingen, og de deltager i et vist omfang i forflytning og mobilisering.

"Vi er nødt til at være skarpe på, hvad vi skal bruge hinanden til. Det hele skal munde ud i, at vi kan holde flere pladser åbne," siger Anne-Mette Andersen. "Sygeplejerskerne skal i højere grad sortere, så de primært har de opgaver, andre ikke kan udføre."

Den nye arbejdsdeling giver et nært samarbejde. På tosengsstuer vil der typisk være to intensivsygeplejersker og en assistent, og det fungerer rigtig godt, synes intensivsygeplejerske Rikke Jensen. "Når jeg samarbejder med en assistent på en stue, og hun varetager den grundlæggende sygepleje, frigør det mig til den mere tekniske del af plejen, f.eks. kontinuerlig dialyse, diverse medicin, overvågning og behandlingsteknologi," siger Rikke Jensen.

"Den erfarne assistent kan også gå ind i den psykiske pleje af patient og pårørende, typisk når en patient ligger for døden, og vi afslutter behandling. Det er noget, der kan være svært for mig at gå i dybden med, fordi der er tale om mennesker, der er kritisk syge, og der er så meget teknologi, der skal være i orden," siger hun og tilføjer:

"Jeg synes - og vi hører det også fra mange - at vi har en rigtig god grundlæggende sygepleje, hvor vi når at komme hele vejen rundt om patienten."

Største fordel:

Intensivsygeplejerske og assistent når hele vejen rundt om patienten sammen.

Største ulempe:

I perioder med mange svært syge eller akutte patienter kan det give planlægningsproblemer, at assistenter ikke kan alt, hvad sygeplejersker kan.

Konsekvenser for patienterne:

Flere patienter er sikret en intensivplads.