Nødvendig ommøblering

Ny arbejdsdeling breder sig i sundhedsvæsenet. Udgående sygeplejerske Ole Larsen på Frederiksberg Hospitals Akut Medicinske Afdeling (AMA) er et af de fire eksempler. 

Når den lungeopererede patient på Århus Universitetshospital Skejby skal have fjernet et dræn, er det ikke længere lægen, men sygeplejersken, der foretager indgrebet. Fordelen er åbenlys. Drænet blev tidligere lagt af lægen sidst på dagen, og indlæggelsen blev derfor forlænget med en dag. Men i dag skal patienten ikke længere vente på lægen og kan derfor komme hurtigere hjem.

Det er blot et eksempel på den nye arbejdsdeling, der er på vej i sundhedsvæsenet. Manglen på sygeplejersker og læger kombineret med det stigende antal ældre og et boom af nye behandlingsmuligheder mangedobler presset på behandling og gør spørgsmålet om ny arbejdsdeling mere aktuelt end nogensinde.

Om 10 år vil hver fjerde dansker være mellem 60 og 80 år, og to millioner danskere vil lide af en kronisk sygdom. Ifølge en prognose fra Syddansk Universitet vil der i 2020 mangle 6.000 sygeplejersker og 9.000 speciallæger. En særlig task force nedsat af Sundhedsministeriet har derfor lavet et inspirationskatalog til, hvordan en ny arbejdsdeling kan sikre patienterne den bedst mulige behandling.

"Det er altid relevant at bruge mennesker i en organisation optimalt, men mangelsituationen presser sundhedsvæsenet yderligere og tvinger os til en bedre ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet," siger chefsygeplejerske Vibeke Krøll fra Århus Universitetshospital Skejby.

På det højt specialiserede hospital uden for Århus har sygeplejersker i dag langt flere selvstændige konsultationer med f.eks. børn, der lider af astma, eller kroniske patienter, og den udvikling vil fortsætte, mener Vibeke Krøll.

Chefsygeplejersken fra Skejby understreger, at målet med den ny arbejdsdeling ikke er, at sygeplejersken skal overtage lægens opgaver, men at give patienten det mest optimale forløb.

"Men sygeplejersken skal stadig være hos patienten, for vi ved fra amerikanske undersøgelser, at patienternes dødelighed stiger, hvis der mangler sygeplejersker," siger Vibeke Krøll og fortæller, at ommøbleringen af opgaver allerede foregår på kryds og tværs blandt faggrupperne på det østjyske sygehus.

"Et eksempel er, at hvor det tidligere var bioanalytikeren, som udførte ekg på hjertepatienten, er det i dag sygeplejersken. For at lave ekg skal patienten have tøjet af, og det giver sygeplejersken en mulighed for at undersøge og observere patienten i én og samme arbejdsgang. Vi har også social- og sundhedsassistenter, der laver vagtplaner og lægger venflon," fortæller hun.

Blød faggrænserne op

I det hele taget vil der blive rykket markant ved faggrænserne i fremtidens sundhedsvæsen, vurderer chefkonsulent, Maja Winther Bengtsson, fra Region Hovedstaden.

"I sundhedsvæsenet har de forskellige personalegrupper traditionelt haft travlt med at pege på, hvilken opgave der er din og min, i stedet for at se på, hvilke opgaver der skal løses for patienten, og det har nogle gange givet nogle uhensigtsmæssige arbejdsgange," siger Maja Winther Bengtsson. Når hun kigger i krystalkuglen, skal sygeplejersker i endnu højere grad end i dag tage sig af de komplekse patientforløb og dele de mindre komplekse patienter med social- og sundhedsassistenter.

"Ligesom anæstesilægen i dag koordinerer med sygeplejersker, så vil sygeplejersker i højere grad have faglig sparring med social- og sundhedsassistenter. Samtidig er der i dag utrolig meget forskningsbaseret viden inden for pleje og behandling, som ikke bliver brugt. Nogle sygeplejersker vil have potentialet og evnen til at implementere den ny viden i plejeforløb," siger Maja Winther Bengtsson og tilføjer:

"Men sygeplejerskerne skal ikke rykke ind på kontorerne. Det har samfundet ikke råd til. Der vil fortsat være masser af plads til den tætte patientpleje."

Hvis sygeplejerskerne i højere grad skal tage sig af de komplekse forløb, hvad skal de så lave mindre af?

Maja Winther Bengtsson er ikke i tvivl: "Vi skal pulje de opgaver, der ikke har noget med sygepleje at gøre, ud til andre faggrupper. Sygeplejersker skal f.eks. ikke gøre rent eller fylde op på depotet. De skal koncentrere sig om sygepleje."

Vibeke Krøll fra Århus Universitetshospital Skejby peger på, at langt større medinddragelse af patienterne i behandlingen er et andet must for at lette presset på sundhedsvæsenet.

"Vi opererer f.eks. helt unge mænd for tragtbryst. Det er et meget smertefuldt indgreb. I den forbindelse kunne de unge mænd selv styre deres egen smertebehandling. I det hele taget skal vi i langt højere grad bruge patienternes egne ressourcer."