Sygeplejersken
Udgående sygeplejersker forebygger indlæggelser
En god idé opstod af et akut problem. På Frederiksberg Hospitals Akut Medicinsk Afdeling (AMA) var der alt for mange patienter til de 20 senge, afdelingen råder over.
Sygeplejersken 2009 nr. 20, s. 22-23
Af:
Susanne Bloch Kjeldsen, journalist
”Ofte løser vi problemstillingen på stedet eventuelt sammen med personalet i primær sektor, den praktiserende læge eller sammen med lægerne på hospitalet.” Ole Larsen, udgående sygeplejerske på Frederiksberg Hospitals Akut Medicinsk Afdeling (AMA).Foto: Thomas Tolstrup
Afdelingsledelsen spurgte sig selv, hvorfor de ældre borgere nødvendigvis skulle indlægges, når AMA-sygeplejerskerne måske kunne tage ud og eventuelt forebygge indlæggelsen. Siden 2004 har ordningen med de udgående sygeplejersker fungeret i dagtiden, hvor to AMA-sygeplejersker i afdelingen på skift er klar til at rykke ud. Antallet af udrykninger er steget år for år, og op til 83 pct. af de borgere, der tilses, undgår direkte kontakt med hospitalet.
"Det er undersøgende sygepleje, vi bl.a. foretager derude. Hvis borgeren falder, hvorfor sker det så" Hvis det ikke har noget med sygdom at gøre, så kan det være et plejeproblem, som skal løses, og der skal måske skaffes en genoptræningsplads. Handler det om mistanke om infektioner, kan vi f.eks. tage en blodprøve og eventuelt behandle patienten i hjemmet," fortæller udgående sygeplejerske, Ole Larsen fra AMA.
Han arbejder fast på AMA og har 2-3 vagter om ugen som udgående sygeplejerske.
Målinger og ret til at indlægge
Da ordningen gik i gang, var hjemmeplejen i første omgang lidt tilbageholdende med at tilkalde de udgående sygeplejersker. Men skepsissen forstummede hurtigt, da hjemmeplejen så fordelen i, at borgerne kunne slippe for opslidende ambulanceture og flere timers venten på skadestuen og i stedet få en vurdering og en løsning på et akut opstået problem.
De udgående sygeplejersker kan tage blod- og urinprøver, anlægge kateter, lægge drop, lytte på patienten og foretage målinger af vitale værdier. De kan altid rådføre sig med afdelingens overlæge og reservelæger, og AMA-sygeplejerskerne har ret til at indlægge.
"Når vi bliver tilkaldt, rykker vi hurtigt ud og bruger f.eks. en halv time på at undersøge problemet grundigt afhængigt af patientens situation. Ofte løser vi problemstillingen på stedet eventuelt sammen med personalet i primær sektor, den praktiserende læge eller sammen med lægerne på hospitalet," fortæller Ole Larsen.
Han understreger, at ordningens succes afhænger af, om primær sektor fortsat er parat til at forebygge indlæggelse.
Ud over hjemmeplejen benytter Frederiksbergs plejehjem og de praktiserende læger sig af muligheden for at tilkalde AMA-sygeplejerskerne.
De første to år - 2005 og 2006 - rykkede AMA-sygeplejerskerne ud 468 gange. I 2007: 587 gange og i 2008: 684 gange. Det er lykkedes at reducere antallet af indlæggelser i sengeafdelingerne, henvendelser til skadestuen og antallet af ambulanceture.
Største fordel:
Det er tilfredsstillende at være en problemknuser, og vi bliver mødt med stor taknemmelighed.
Største ulempe:
At vi stadig kører rundt på cykel i al slags vejr. Der er åbenbart ikke økonomi til, at vi kan få en bil. Og at ordningen kun fungerer i dagtiden. Vi vil gerne dække aften og weekend.
Konsekvenser for patienterne:
Større patientsikkerhed og bedre livskvalitet for borgerne, som undgår den forvirring og utryghed, en indlæggelse medfører. Bedre kvalitet i den akutte sygepleje. Man undgår kommunikationstab mellem sektorer, som bl.a. kan handle om medicin.