Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

5 faglige minutter: Den største dræber

”Du kan ikke høre den velkendte brusende og spruttende lyd af medicin, der forstøves i en maske, og du ser ikke en eneste dyspnøisk patient sidde på sengekanten med en sky af medicin omkring sig, kiggende hjælpeløs og bange på dig.”

Sygeplejersken 2009 nr. 3, s. 64

Af:

Steffen Hogg Christensen, sygeplejerske

Forestil dig, at du vågner en dag, hvor solen skinner fra en skyfri himmel. Du skal på arbejde på det nyrenoverede hospital, hvor alle patientstuerne er lyse og praktiske med god plads til kørestole, pårørende, fjernsyn og musikanlæg.

Forestil dig nu, at du møder på hospitalets hjerteafdeling. Da du kommer ind på afdelingen, er der stille; ingen kendt dong-dong-lyd fra overvågningen med meddelelse om, at der måles takykardi på stue 10. Ingen senge på gangen. På kontoret fanger dit blik tavlen med patienter: Hver tredje seng er tom. Det har du aldrig set før, selvom du har arbejdet på hospitalet i fire år.

Eller forestil dig, at du møder op i lungeambulatoriet, og afdelingssygeplejersken fortæller, at programmet er aflyst i dag, for der er ikke nogen patienter. Telefonen har ikke kimet uafbrudt, den har faktisk været så stille, at hun har løftet røret et par gange for at være sikker på, at den ikke var i stykker.

Og forstil dig så, at du kan tage en naturlig pause, et par timer efter du er mødt, og at du kan forlade afdelingen i frokostpausen for at gå over i kantinen.

Prøv at forestille dig, at du i dag skal møde på apopleksiafdelingen til en hård dags genoptræning med dine patienter. Men der er kun 55 pct. af de patienter, der plejer at være. Det betyder, at I er to sygeplejersker pr. patient, så du kan gennemføre en perfekt genoptræningsdag og tænke træning ind i alt, hvad du laver hele dagen og ikke bare i den halve time, der plejer at være afsat.

Eller forestil dig, at du træder ind på den akutte modtagelse, dér hvor I modtager alle de dårlige KOL-patienter. Du kan ikke høre den velkendte brusende og spruttende lyd af medicin, der forstøves i en maske, og du ser ikke en eneste dyspnøisk patient sidde på sengekanten med en sky af medicin omkring sig, kiggende hjælpeløs og bange på dig.

Hver fjerde seng er tom, fordi der ikke er nogen KOL-patienter.

"Vågn så lige op Steffen, din klokke ringer på stue fire."

Rundt på gulvet ser jeg op, virkeligheden er en anden.

Kort fortalt er der rigtig mange mennesker, som bliver syge og indlagt på vores hospitaler pga. rygning, og mange dør af smøgerne.

Jeg spurgte nogle venner, hvad de mente var den største dræber i Danmark. Én svarede, at han bestemt mente, at det var i trafikken, allerflest blev dræbt. En anden mente, at dårlig livsstil måtte være årsag til mange dødsfald. En tredje sagde, at hun havde læst, at Danmark var det land i verden med flest selvmord, så det måtte være den største dræber.

Men ingen af svarene er rigtige.

Rygning er den største dræber med 13.871 tilfælde pr. år. Det er mere end antallet af trafikdræbte, døde af alkoholmisbrug eller stofmisbrug og selvmord til sammen.

Vi ved det godt. Det er ikke nogen nyhed, at rygning gør dig syg på kort og lang sigt. Undersøgelser, som bl.a. Kræftens Bekæmpelse har foretaget, fastslår, at rygerne godt ved, at det er skadeligt at ryge. Når de ved det, hvorfor fortsætter 23 pct. af dem så med at ryge" Eller et mere fremadrettet spørgsmål kunne være: Hvorfor holder de ikke op?

Det er svært at holde op med at ryge. Rygere er forskellige og komplekse. Men sundhedsprofessionelle må turde tage en åben snak med hver enkelt ryger og fortælle ham om konsekvenserne af fortsat rygning og komme med tilbud om rygestop.

Og forestil dig så, du vågner op en dag, hvor solen skinner fra en skyfri himmel.

Du skal af sted på arbejde. En dag hvor ingen ryger, og ingen er syge pga. rygning.

Forestil dig den dag.

 
Steffen Hogg Christensen er 34 år og blev professionsbachelor fra HS Sygeplejerskeuddannelsen i 2004. Han har arbejdet med akut sygepleje i fire et halvt år og er uddannetrygestopvejleder via Kræftens Bekæmpelse. Steffen Hogg Christensen er ansat på Akut Modtageafsnit på Frederiksberg Hospital.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.