Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

PRISME-projektet - en undersøgelse af konsekvenser af psykiske belastninger på arbejdet

Artiklen henvender sig til alle sygeplejersker. Hovedbudskabet er, at et igangværende forskningsprojekt undersøger, om et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. hos sygeplejersker kan være den direkte årsag til en depression. Artiklen er udsprunget af "PRISME-projektet", der er en af de største undersøgelser i verden af sin art.

Sygeplejersken 2009 nr. 3, s. 42-43

Af:

Jane Frølund Thomsen, cand.med., ph.d.

Det psykiske arbejdsmiljø er i fokus i disse år. Vi føler i tiltagende grad, at arbejdslivet stresser os samtidig med, at vi sætter pris på en alsidig og udfordrende arbejdsdag. Men kan kravene til os blive så store, at vi bliver syge af det" Kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø være den direkte årsag til en depression" Findes der i givet fald en bagvedliggende fysiologisk mekanisme" Det er spørgsmål, som "PRISME-projektet" prøver at besvare. Sygeplejersker på Århus og Skejby Sygehuse deltager sammen med andre offentligt ansatte i og omkring Århus i projektet, hvis anden runde løber af stabelen netop i disse måneder.

Fokus på emotionelle krav

Projektet startede allerede i 2007, hvor 4.500 personer besvarede et omfattende spørgeskema og indsendte spytprøver til måling af stress-hormonet kortisol. Knap 20 pct. af deltagerne blev indkaldt til et detaljeret interview hos personer med lægelig og psykologisk ekspertise. Der er tale om en af de største undersøgelser i verden, hvor undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø kombineres med målinger af kortisol og med oplysninger fra danske registre over sygdom og medicinforbrug.

Den anden fase af undersøgelsen, som indeholder de samme elementer som første fase, er begyndt i januar 2009. Der deltager mere end 1.200 sygeplejersker i projektet sammen med en række andre faggrupper, som på den ene eller anden måde arbejder med mennesker. Det har været et særligt interesseområde i projektet at fokusere på de emotionelle krav, der stilles i f.eks. sygeplejerskearbejdet.

Kortisolniveau og depression

I denne type undersøgelser er det nødvendigt at vurdere forholdene over en tidsperiode. Man kan ikke ud fra én stikprøve udtale sig om specifikke årsager til psykiske symptomer og sygdom. Det er derfor ikke muligt at komme med resultater fra undersøgelsen i 2007 endnu.

Når vi har haft lejlighed til at bearbejde de nye resultater fra foråret 2009 og sammenholde dem med resultaterne fra 2007, vil vi kunne svare på, om psykiske belastninger i arbejdet, f.eks. høje emotionelle krav, betyder en forøget risiko for depression. Vi vil herefter med betydelig vægt kunne begrunde og tilrettelægge forebyggelseskampagner inden for det psykiske arbejdsmiljø. Vi vil ydermere kunne udtale os om en mulig fysiologisk mekanisme. Det er en fremherskende teori, at et forhøjet og/eller forstyrret kortisolniveau i kroppen er af betydning for udvikling af depression. Vi vil i denne meget store undersøgelse kunne beskrive disse mønstre nærmere.

Projektgruppen forventer, at projektets hovedresultater kan formidles i løbet af 2010.

Jane Frølund Thomsen er overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital.

Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og Lundbeckfonden. Projektgruppen består af forskere fra de arbejdsmedicinske klinikker i Århus, Herning og Glostrup, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Psykiatrisk Grundforskningsenhed, Risskov.