Sygeplejerske, socialt begavet, stærk og sej
Özlem Cekic
Fra Føtex til Folketinget
Gyldendal 2009
216 sider - 249 kr.
Dette er en solstrålehistorie om en lille pige fra Tyrkiet, der rejser med sine kurdiske forældre ud i verden. De er på jagt efter bedre betalt arbejde først i Finland og siden i Danmark. Deres livsdrøm er at skrabe penge sammen til et hus og 40 får. Men deres arbejdsforhold er ringe, og drømmen er endnu ikke indfriet.
De prøvelser og afsavn, som pigen mærker og observerer fra sin position som indvandrerbarn i velfærdssamfundet, og hendes families bevidsthed om betydningen af at have en arbejderbaggrund indebærer tilsammen, at pigen udvikler en stærk social indignation og et viljestærkt ønske om at være med til at ændre vilkårene for samfundets dårligst stillede.
Der skal ikke herske den ringeste tvivl om, at man bliver imponeret over Özlem Cekics vilje til at få indflydelse på de sociale problemer, hun har observeret i det danske samfund fra sin særlige position, og de psykiatriske udfordringer, som hun kender fra sin bror, der er psykiatrisk patient. Efter en lynkarriere i sygeplejerskernes fagforening, hvor det ikke går hurtigt nok efter Özlem Cekics smag, melder hun sig ind i SF og arbejder målbevidst på at komme ind i Folketinget, hvilket lykkes ved valget i november 2007.
Man bliver også charmeret af et empatisk og engageret menneske, der ud over ovennævnte bedrifter klarer at få en skilsmisse fra sin første mand, være alenemor til Furkan og få den med skilsmissen forbundne gæld ud af verden uden at forsømme sine forældre og sin gamle mormor. Her er ikke sparet på fliden. Man glæder sig over, at Özlem Cekic oven på disse prøvelser finder en ny mand af mere moderne tilsnit og får endnu et barn.
Ug med kryds og slange. Oven i købet er Özlem Cekics politiske budskab en herlig fleksibel socialisme med god plads til forskelligheder og tilstrækkeligt med støtte til de svage i samfundet. Herunder især de yngste psykiatriske patienter, som efter Özlem Cekics mening bliver voldsomt overset i det moderne samfund, hvor ingen vil vide af dem.
Når al denne ros er sagt og ment, så skal man ikke læse bogen for dens litterære kvaliteter. Den har en neutral, lidt opremsende tone, som ikke ligefrem er medrivende. Måske mærker man, at der er én, der taler, og en anden, der skriver. Et stænk ironisk distance, som jeg ikke tror Özlem Cekic er foruden, er nok nemmere at få frem, hvis den, der skriver, også er den, der har oplevet. Nu kan det hele minde om venlige anmærkninger i en meget fin karakterbog.
Måske indebærer aviskrisen, at der udgives for mange biografier, der blot burde være blevet til et langt interview i søndagsaviserne. Der er interessant stof, som lægges frem, men en god historie fortjener en god forfatter. Uden talentet til at få skrevet det ned er der ingen grund til at strække det til en hel bog.
Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf
En bog, der ikke skulle være genudgivet
Karen Zimsen
Samtalen som værktøj
Bogforlaget Frydenlund 2008
108 sider - 199 kr.
I 1975 skrev Karen Zimsen sin første udgave af "Samtalen som værktøj". Nu er bogen blevet revideret og udgivet af et nyt forlag. Indholdet i den nye udgave er 99 pct. identisk med første udgaves tekst, men som noget nyt har forfatteren tilføjet en liste over det, som karakteriserer det umodne menneske, og hun har revideret litteraturlisten kraftigt. Det undrer mig, at litteraturlisten er ændret, når indholdet i bogen er det samme, men selvfølgelig er første udgaves litteratur ikke i handlen mere.
Bogen virker historisk, den er tilbage fra den tid, hvor vi sagde "De" til hinanden og havde tillid til autoriteter. Forfatterens mange eksempler er sjove at læse, fordi de giver et tidsbillede af 70'erne. Bogens budskab er fortsat aktuelt, det gælder om at møde klienten, hvor han er, at den professionelle er autentisk, og at hun er bevidst om, hvad formålet med samtalen er.
Bogen kan ikke bruges i sundhedsuddannelserne, da forfatteren ikke går nok i dybden med de begreber, hun bruger, og hun er ikke tydelig med, hvor hun har sine kilder fra.
Jeg har svært ved at se formålet med at kalde denne bog revideret, og jeg forstår ikke, hvorfor den er genudgivet med en tekst fra 1975. Bogens målgruppe er professionelle vejledere, men professionelle vejledere har i 2009 en større viden og tit en specialuddannelse og vil ikke kunne bruge "Samtalen som værktøj" til ret meget.
Af Berit Fekkes, psykoterapeut, MPF og sygeplejerske.