Diabetessygepleje på tværs af sektorer

En kollega sad og læste i publikationen: "Diabetestinget 08. Sådan bremses diabetesepidemien i Danmark - idéer og debat på Diabetestinget 8. april 2008 samt fakta om sygdommen og dens konsekvenser", udgivet af Diabetesforeningen (1). Hun læste bl.a. en anbefaling af at styrke det faglige niveau på diabetesområdet ved at ansætte diabetessygeplejersker i almen praksis.

"Det kan man da ikke - de er jo ansat her!" udbrød hun.

Men hvorfor ikke? Diabetessygeplejerske er ikke en beskyttet titel, men der hersker en generel opfattelse af, at en diabetessygeplejerske primært arbejder med diabetes og med ansættelse i diabetesambulatorier og diabetesklinikker.

Hvis en diabetessygeplejerske ansættes som konsultationssygeplejerske (heller ikke en beskyttet titel) i almen praksis, har hun selvfølgelig sine "diabetessygeplejerskekompetencer" med sig, men det interessante kan være, i hvilken udstrækning det er muligt at vedligeholde og udvikle disse kompetencer. Jeg vil gerne fortælle, hvordan en løsning på det dilemma kan se ud.

Jeg har de sidste 10 år arbejdet som diabetessygeplejerske på Odense Universitetshospital. For halvandet år siden supplerede jeg dét arbejde med at arbejde i almen praksis, ca. en dag hver anden uge.

Her har jeg konsultationer med personer med diabetes. Som i Diabetesklinikken er min teoretiske referenceramme konfluent pædagogik og empowerment-filosofi, hvilket betyder, at både kognitive, affektive og psykomotoriske aspekter integreres. Målet er, at patienter udvikler personlige kompetencer og tager ansvar for at træffe bevidste valg i relation til diabetessygdommen (2).

Konsultationerne er dels de anbefalede og såkaldte tremånederskontroller og årskontroller. Ved tremånederskontrollerne tages blodprøve for glykeret hæmoglobin, eventuelle hjemme-blodglukosemålinger vurderes sammen med patienten, og blodtryk og vægt måles og vurderes i forhold til målet for den enkelte. Undervisningsbehov afdækkes, idet vi taler om motion, mad og evt. rygning og aftaler fokus for eventuelle ændringer frem til næste konsultation. Ved årsstatus suppleres med yderligere blodprøver, urinprøve, fodundersøgelse, herunder monofilament og ankel-arm-indeks. Hvis patienten er insulinbehandlet, gennemgås injektionsteknik og injektionsområder. Det sikres, at vedkommende får foretaget rutinemæssig retinaundersøgelse. Medicinliste og database (Den fynske diabetes database) opdateres.

Efter årsstatus aftales opfølgende tid hos læge, hvorefter patienten igen ses hos mig hver tredje måned.

Ud over disse fastlagte konsultationer ser jeg personer med diabetes i forløb ud fra deres individuelle behov. På grund af praksisbeliggenhed med lang afstand til diabetesambulatorium og diabetesskole vælger mange dette fra og skal derfor have undervisningsbehovet dækket i praksis.

Hvis der i perioder i øvrigt er behov for hyppigere konsultationer, bliver de aftalt individuelt. Som eksempel kan nævnes ved start på insulinbehandling, hvor der altid er behov for et tættere forløb.

Nye tiltag kræver tilvænning. For patienterne i praksis kan det opleves som en kvalitetsforringelse, at det ikke er lægen, der varetager konsultationen, men det er vores oplevelse, at de patienter, der nu kender mig og mine kompetencer, er særdeles tilfredse med den omorganisering af diabeteskonsultationerne, vi har foretaget. Rigtig mange har også givet udtryk for, at det er en stor lettelse, at de ikke skal på ambulatoriet for at få foretaget årsstatus.

Det er muligt at tænke i alternativer for at sikre personer med diabetes en høj grad af sygeplejefaglig kvalitet både i primær og i sekundær sundhedssektor, og jeg mener, modellen kan overføres til mennesker med andre kroniske sygdomme.

Heidi Nissen er dels ansat som diabetessygeplejerske på Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikkens daghospital og ambulatorium på Odense Universitetshospital, dels som konsultationssygeplejerske i en almen praksis.

Referencer

1. Diabetesforeningen. Diabetestinget 08. Sådan bremses diabetesepidemien i Danmark - idéer og debat på Diabetestinget 8. april 2008 samt fakta om sygdommen og dens konsekvenser.
2. Bassett B, Nikolajsen LS, Skött LS, Larsen ME. Empowerment i diabetesskolen. Sygeplejersken 2008;(24).