Et liv til Ulla

Foto: Simon Knudsen

Ulla er 49 år og syg af lever- og lungekræft og har ifølge lægerne måske kun tre måneder tilbage at leve i. "Et liv til Ulla" er en Facebookindsamling, hvor alle kan donere penge til Ulla, så hun kan komme til Frankfurt og få behandling, der måske kan redde hendes liv.

Behandlingen koster mellem 400.000- 500.000 kr., og indtil videre er der indsamlet 11.000 kr. Gitte Hansen, stifter af Facebookgruppen "Et liv til Ulla", ser det som den eneste mulighed for at redde sin veninde gennem 20 år.

"Det skulle gå hurtigt, og jeg ved, at ringene spredes hurtigt på Facebook," siger Gitte Hansen.

Det samme er tilfældet for grupperne "Red Mette" og "Red min kone", som er to andre eksempler på grupper oprettet på Facebook, hvor der kan doneres penge til enkeltpersoner. De to kvinder er ramt af kræft og opgivet af det danske sundhedsvæsen, men de vil ikke give op og er klar til at kæmpe ligesom familie, venner og bekendte i det sociale netværk Facebook.  

Ole Thyssen, professor i filosofi på CBS med ekspertise i kommunikation, forklarer, at indsamlinger på Facebook er et fænomen, som er blevet mere udbredt, fordi det er blevet vigtigere at se, hvor den støtte, man giver, ender.

Han mener, at når vi på den ene side er blevet mere globale verdensborgere, så er der et modgående behov for at blive mere synlige i lokale forhold, og det kan man i højere grad, hvis det er en person, man kender, eller som på Facebook, hvor der samles ind til enkelte personer.

"Der er kommet et vist ubehag ved de kollektive ansøgninger, fordi der har været mistanke om, at mange af pengene går til bureaukrati, og der mangler også den direkte forbindelse mellem at gøre godt og se reaktionen hos den, man hjælper. Og der er en hjælp til enkelte kræftpatienter mere direkte end 100 kr. til et børnehjem i Afrika," siger han.

Brug for hurtig handling

Gitte Hansen valgte at oprette Facebookgruppen i stedet for at støtte Kræftens Bekæmpelse, fordi pengene i Kræftens Bekæmpelse ikke går til enkeltpersoner.

"Ulla kan ikke vente på, at der kommer en ny kræftbehandling om et år, fordi der skal handles hurtigt," siger Gitte Hansen.

Det har altid været muligt for rige mennesker at købe sig til ekstra og specielle ydelser i form af behandlinger på privathospitaler eller i udlandet, men med indsamlinger på Facebook har almindelige mennesker nu også mulighed for at købe de samme ydelser. Lone Langkjær, formand for Sygeplejeetisk Råd, kan godt forstå, at man opretter disse grupper, men er bekymret over udviklingen.

De allerdårligst stillede i vores samfund har hverken glæde af Facebook eller behandling i Kina. Og igen bliver de den tabende gruppe i vores samfund, hvad angår sundhed," siger hun.

Ingen grund til bekymring

Ole Thyssen er ikke bekymret og mener, at idealet om lighed er umuligt, fordi vi i Danmark lever i et samfund båret af konkurrence. Derfor må mennesker uden socialt netværk bruge de sædvanlige kanaler som Kræftens Bekæmpelse og Røde Kors, fordi, som han fremhæver, det er vigtigere at fokusere på, at nogle mennesker får mere end tidligere, end at andre ikke får.

"Det, at individet bliver støttet, forhindrer jo ikke, at organisationerne også kan få støtte. Jeg synes ikke, at man skal afvise det personlige engagement, fordi det har en begrænset rækkevidde," siger han.

Kræftens Bekæmpelses direktør Arne Rolighed er heller ikke bekymret, for han kan ikke mærke en tilbagegang i støtten, nærmere tværtimod. Han oplever, at der har været en markant fremgang i støtten til Kræftens Bekæmpelse inden for det sidste år.

"Vi hilser disse initiativer velkomne og synes, at det er en god måde at støtte den enkelte på, fordi jo mere fokus der kommer på kræftbehandlinger, desto bedre," siger han.

Følelsesporno

Formanden for fagligt selskab for Kræftsygeplejersker, Birgitte Grube, betragter det som problematisk med det øgede fokus på enkelte individer.

"Det kan både være positivt og negativt, fordi det giver nogle flere muligheder, men der er virkelig nogle etiske problemer i denne fokusering på det enkelte individ, og for nogle vil det føles som følelsesporno," siger hun.

Ole Thyssen er ikke i tvivl om, at der i fremtiden vil blive en øget individualisering og konkurrence mellem nødhjælpsorganisationerne og eventuelle indsamlinger på Facebook til enkeltpersoner.

"Jeg tror, at det vil betyde mange flere måder at søge støtte på, så må de forskellige organisationer og enkeltpersoner konkurrere om, hvem der bedst kan tiltrække sig ressourcer," siger han.