Alder: Nysgerrig, robust eller magelig

Foto: Søren Svendsen  

En ung sygeplejestuderende var blandt de første på skadestuen til at tage sig af en svært tilredt patient. Der var temmelig meget blod. I vildrede over, hvad hun skulle prioritere at gøre ved de alvorlige læsioner, begyndte hun at vaske patienten.

"Sådan ville en 50-årig sygeplejerske ikke gøre. En erfaren sygeplejerske ville straks gå i gang med den egentlige behandling. Men den unge havde ikke erfaring nok til at prioritere, hvad der var vigtigt og mindre vigtigt," fortæller aldringsforsker Henning Kirk, der selv har oplevet situationen. Han var i sin tid den læge, der kom ind på stuen og satte en behandling i gang.

Nu bruger han episoden som et eksempel på sin pointe: Sygeplejersker har mulighed for at blive bedre og bedre med årene: Erfarne, handlekraftige, med stor ekspertise og med stadigt bedre evner for empati og kommunikation. Sådan er det, selv om den fysiske aldring uvægerligt sætter ind fra 25-30-års-alderen.

"Man kan sige, at alderen ikke er et problem, medmindre vi får et problem i form af dårligt helbred eller en ulykke, som slår os ud af kurs," siger Henning Kirk, gerontolog, dr.med. og forfatter til bogen "Med hjernen i behold", som udkom sidste år.

Livslang uddannelse

Men det glade budskab gælder kun, hvis sygeplejersken selv gør en indsats.

"Nysgerrigheden skal tryne mageligheden," som Henning Kirk siger.

For at blive bedre og bedre skal sygeplejersken holde teori og praksis ved lige. Hun skal uddanne sig livslangt, og hun skal undervejs søge input fra fremmede græsgange for at holde nysgerrigheden og kreativiteten intakt. Udsyn medvirker nemlig til at beholde den bredest mulige "båndbredde", som Henning Kirk siger. Det er vigtigt, fordi hjernen med årene får sværere ved at lære på områder, som er helt nye.

Henning Kirk er naturligvis ikke blind over for de fysiske forandringer, som sker med alderen. Men de svagheder, som alderen påfører os, betyder ikke noget negativt i det store billede, for vi har mulighed for at kompensere med rutine, erfaring og ekspertise. Måske arbejder vi langsommere, men til gengæld arbejder vi smartere.

"Det er f.eks. dokumenteret, at man bliver bedre til at træffe beslutninger med årene, hvis de er inden for ens erfaringsområder. Det skyldes, at man har en større viden kombineret med menneskelig erfaring," siger han.

"Man kan sagtens være en god sygeplejerske langt oppe i årene, og jeg tror, at vi i fremtiden kommer til at se mange sygeplejersker, der arbejder, når de er 70," siger Henning Kirk.

Brug dig selv

Professor Kirsten Avlund fra Institut for Folkesundhedsvidenskab i København har i sin forskning haft fokus på de ændringer, der sker med funktionsevnen med stigende alder. Hun er enig i, at der er mange ting, sygeplejersker kan blive bedre til med alderen.

"De mentale faktorer går ikke tilbage med alderen. De fleste går frem, hvis man bruger sig selv, og faggrupper, der arbejder med mennesker, bliver bedre med årene. De får større viden og har mødt mange forskellige mennesker i deres arbejdsliv. Alle de historier, man får ind på lystavlen, gør, at man bliver stærkere både som person og fagperson," siger hun.

Livslang uddannelse er vigtig for at blive bedre, og uddannelsen behøver ikke altid være dyr og formel. Mindre kan gøre en stor forskel. Kirsten Avlund har selv undervist på et treårigt forløb for fagpersoner, der gennemfører forebyggende hjemmebesøg hos ældre. Blandt deltagerne var mange erfarne sygeplejersker. Kursisterne blev undervist om hjemmebesøg en fuld dag to gange årligt, og indimellem havde de mulighed for at anvende de redskaber, der blev anbefalet i undervisningen. Bagefter kunne det direkte måles på de ældres funktionsevne, at sygeplejerskernes arbejde var blevet af højere kvalitet.

Svaghed for dem i 40'erne

Med de meldinger fra forskerne skulle man tro, at den optimale sygehusafdeling er bemandet af sygeplejersker, der er godt oppe i årene. Sådan er det ikke ifølge Henny Færge Rabjerg, der er afdelingssygeplejerske på lungemedicinsk afdeling på Regionshospitalet Holstebro. Hun foretrækker en bred alderssammensætning, for aldersgrupperne byder ind med forskelligt.

"De unge har et vist vovemod og tør kaste sig ud i opgaverne. Når jeg skal have vagtplanen til at hænge sammen, trækker jeg på, at de unge typisk er parate til udfordringer," siger Henny Færge Rabjerg.

De midaldrende er mere robuste, de har erkendt egne svagheder og forsøger at rette op. Mens de ældre "kan tage fat" og har lært at sige "nå, pyt", hvis tingene ikke hver gang er optimale - hvad de umuligt kan være.

"Det er ikke så meget alder, jeg ser på, når jeg ansætter sygeplejersker. Jeg ser mere på, om personen passer ind i sammenhængen. Men jeg må indrømme, at jeg har en vis svaghed for de ca. 40-årige. Vi er en kompleks medicinsk afdeling, og så er det altså en fordel, at man har en vis erfaring og robusthed at trække på," siger hun.

Henny Færge Rabjerg prøver som leder at have blik for, hvor i livet sygeplejerskerne er. Hun vil gerne komme dem i møde i forhold til deres livssituation.

Nogle ældre har f.eks. ikke realiseret muligheden for at blive bedre og bedre, og de kan have svært ved at håndtere forandringer. Det er o.k., for afdelingen har brug for de mere stille og stabile, mener Henny Færge Rabjerg. De medarbejdere prøver hun at komme i møde ved at give dem de opgaver, hvor de har deres kernekompetencer og interesser. Det kan f.eks. være at gå stuegang, når en medarbejder er rigtig god til det.

"Så får man løst den opgave til punkt og prikke. Samtidig bliver sygeplejersken mere tilfreds og tilbøjelig til at acceptere nogle af de vilkår, hun ellers ikke var så glad for," siger hun.

Unge kan døje med at ville leve op til egne store ambitioner både privat med små børn og på arbejdet. Dem forsøger Henny Færge Rabjerg at komme i møde f.eks. ved at foreslå deltid i spidsbelastede perioder. Eller ved at opfordre dem til at tage orlov, når de søger væk til "nemmere" job. Så har både de og afdelingen glæde af, at de eventuelt vender tilbage, når energien igen er til det.

40-årskrisen

Sygeplejersker omkring de 40 har ifølge Hen-ny Færge Rabjerg tendens til at blive stærkt i tvivl om, hvad de nu vil med deres arbejdsliv - og privatliv - efter at børnene er blevet store. I den situation taler Henny Færge med sygeplejersken om, hvad krisen egentlig handler om. Hun kan også henvise til sygehusets coach, sygeplejerske Lene Antonsen.

"Når kvinder er i 40-års-krise, så hjælper jeg dem med at få lavet en værdiafklaring. Hvad vil jeg med mit liv" Hvad er mine værdier, og hvordan kan jeg få dem opfyldt," fortæller coachen Lene Antonsen.

Hun advarer om, at det er vigtigt at få afklaret, hvad der er galt, når krisen trykker. Ellers kan en utilfredshed ulme i årevis. Det tærer på kræfterne ikke at få truffet valg i tilværelsen, men at lade valgene træffe én.

Bliver man så et brokkehoved, der passer arbejdet dårligt?

"Det kan man blive. Men der er også mange, der får et stort behov for anerkendelse. Så de knokler hårdt på, og det går ud over dem selv. Hvis de ikke bliver afklarede, så risikerer de at vågne desillusionerede op som 60-årige og sige: Var det så det, der var i livet for mig," siger Lene Antonsen.