Anmeldelsen kom for sent

Lang tids terapi hos en psykiater afslører, at Berit Bendtsen lider af hukommelsestab som følge af posttraumatisk stress-syndrom.

Det er dog først, da psykiateren i marts 2001 beder hende skrive dagbog fra tiden på hjerteafdelingen på Sønderborg Sygehus, at hukommelsen langsomt kommer tilbage, og brikkerne falder på plads. Først på det tidspunkt husker hun igen overfaldet og er klar over, at det var her, det hele startede.

Hun beslutter efter samråd med Dansk Sygeplejeråd at anmelde overfaldet til Arbejdsskadestyrelsen.

Den gode nyhed er, at Arbejdsskadestyrelsen anerkender arbejdsskaden under diagnosen: posttraumatisk stress med efterfølgende depression. Den dårlige nyhed er, at hun ikke kan få erstatning, fordi anmeldelsen er indleveret for sent. Fristen for at anmelde arbejdsskader er nemlig ét år. Næste mulighed er Ankestyrelsen, der skal behandle hendes dispensationsansøgning, fordi fristen er overskredet. Men Ankestyrelsen holder fast i etårsfristen og lader sig ikke rokke af en speciallægeerklæring, der godtgør, at Berit Bendtsen har fortrængt hændelsen og således ikke har kunnet søge om erstatning før i 2001.

Derfor beslutter Dansk Sygeplejeråd at føre sagen for Berit Bendtsen og anke Ankestyrelsens afgørelse til Landsretten med påstand om, at der foreligger særlige grunde til at dispensere fra den etårige anmeldelsesfrist. Sagen føres ved Vestre Landsret i oktober 2005 og ender med et afslag. En anke til Højesteret resulterer i endnu et afslag. Og dermed er ankemulighederne udtømt.

Fast procedure ved vold

Ifølge socialrådgiver i Dansk Sygeplejeråd, Anders Mølbak, ville Berit Bendtsen have gode muligheder for at vinde, hvis hendes sagsforløb havde fulgt de nye og nuværende regler.

Dispensationsmulighederne er - efter pres fra en samlet fagbevægelse - blevet lempet i forbindelse med en reform af arbejdsskadelovgivningen.

"I den gamle lov skulle man kunne dokumentere, at man havde en særlig god grund til, at sagen ikke var blevet anmeldt inden for etårsfristen. Den bestemmelse er nu faldet bort. Berit Bendtsens sag faldt på, at hverken Ankestyrelsen, Landsretten eller Højesteret fandt, at hendes hukommelsestab var en tilstrækkelig god begrundelse for den sene anmeldelse," fortæller Anders Mølbak.

Det er op til den enkelte sygeplejerske selv eller hendes afdelingsledelse at anmelde evt. arbejdsskader. Dansk Sygeplejeråd går først ind i en sag, hvis et medlem opfordrer til det. Antallet af verserende sager ligger konstant omkring 500-600. Hovedparten af sagerne drejer sig om somatiske skader som f.eks. eksem og rygskader. Men ifølge Anders Mølbak fylder de stressrelaterede psykiske skader efterhånden mere og mere i sagsbunken.

"Vi regner med, at vi har kontakt med 2/3 af de sygeplejersker, der kører en erstatningssag. Den sidste tredjedel kører deres sag på egen hånd," siger Anders Mølbak.

Han opfordrer afdelingerne til at have en fast procedure i tilfælde af vold og overgreb på personalet.