Boganmeldelser

Fra en gammel misantrop og livskunstner

Tage Voss

At visne lige glad - om aldring og alderdom

Forlaget Vandkunsten 2008
160 sider - 229 kr.

Gunvor Bjerre

Sidste kapitel  - om aldringens vilkår med Tage Voss

Spor Media 2008
Dvd 29 minutter - 148 kr. inkl. forsendelse
Dvd'en kan købes hos spor@spormedia.dk eller på telefon 3536 0940

Tage Voss beskriver sine 90 år: 65 år som læge og 20 år som olding i en bog og en film, der viser flere sider af den gamle, stolte knark. Filmen er smuk i sine visuelle virkemidler. Med morbid humor og knivskarp realisme fortæller Tage Voss til filmens instruktør og sit barnebarn Susanne om kroppens forfald og sansernes bortfald. Med glimt i øjet spiller han "Internationale" på spilledåse, samtidig med at han fortæller om alderdommen som den totale formørkelse.

Tage Voss koketterer, glæder sig i filmen og har finurlige udtryk, mens han bringer det mørke budskab om kroppens, hjemmets og klædernes forfald. Mens han fortæller, ser man ham tage fat i musene, der er gået i fælden, og med et satanisk glimt i øjet kommer han dem i kakkelovnen. Han fortæller om sig selv som en Galapagos-skildpadde, den sidste overlevende af sin slags.

Hvor filmen er munter i sin grundtone, er bogen dyster. En gammel veninde sagde: "Man bliver noget trist til mode ved at læse den." Det gjorde jeg også. Gamle mennesker bliver gjort til en massebetegnelse, hvor ligheden er nærhed til døden; i det sidste kapitel husker Voss os dog på, at også pensionistgruppen er klassedelt, og at en fjerdedel lever af den nøgne folkepension. Voss skelner i bogen mellem at være gammel og at blive gammel. At være gammel anser han for en social situation, som han andre steder i bogen beskriver som sølle, uden prestige og uden social funktion.

At blive gammel er for ham processen at rejse fra tidligere til sent. Det betyder økonomisk deroute, tab af adræthed, hurtighed og kræfter. Og det betyder en voksende afstand mellem sig selv og virkeligheden. På trods af det filmen viser, fremhæver Voss i bogen senilitetsspiralen, hvor det sidste stadie er vegeteren.

Den gamle samfundsdebattør fornægter sig ikke, og hans skepsis over for "sundhedsapostle" foldes ud i et skrapt kapitel, hvor han slår fast, at man oftere dør af fattigdom end af sygdom. Voss gør sig munter over sundhedskampagner, moraliserende påbud, forebyggende helbredsundersøgelser og den sygdomsfiksering, som de giver anledning til, og han undrer sig over, at så mange mennesker underkaster sig indgreb i deres dagligliv. Voss' bedste sundhedsråd er:

"Læs aldrig om sundhed, glem alt om det."

Bogen er i det hele taget spækket med markante sætninger, f.eks.:

"Alderdommens svækkelse aflæses på balancen mellem handlingens nødvendighed og besværet ved at udføre den." Hvis man har set filmen først, vil sætningen blive udtalt med et skævt smil. I disse tider, hvor det ikke er populært at dvæle ved skyggesiderne ved at blive gammel, hvor vi anbefales fitness-center i højt humør flere gange om ugen, kan det være godt at læse en gammel, finurlig misantrops mere dystre synspunkter.

Af Marianne Mahler, ansat som sygeplejefaglig konsulent på Ældrekontor Østerbro

Da åndelig omsorg var et forbudt emne

Annette Langdahl (red.)

Omsorg i tid og rum - 50-års jubilæumsbog

Dansk Kristelig Sygeplejeforening - DKS 2008
98 sider - 80 kr. inkl. administration og forsendelse
Bogen kan købes på www.dks-forum.dk

Dansk Kristelig Sygeplejeforening, DKS, har fejret 50-års jubilæum, og i den anledning har foreningen udgivet en jubilæumsbog. Om nogen har denne forening gennem årene sat fokus på værdierne i sygeplejen og på forholdet mellem tro og fag. Den åndelige dimension har altid haft en central plads hos DKS, og foreningen har fulgt udviklingen inden for den åndelige omsorg og nu også beskrevet den. Det gøres så glimrende i artiklen "På rejse med åndelig omsorg", skrevet af hospicesygeplejerske og tidligere sygeplejekonsulent i DKS, Grete Schärfe.

På denne rejse i tid er der virkelig sket en udvikling, fra forfatteren i 1971 fik forbud mod at skrive opgave om åndelig omsorg på Sygeplejerskehøjskolen i Århus og til i dag, hvor de studerende bliver påbudt at lære om åndelig omsorg, idet emnet er med i deres fagbeskrivelse. Man kunne sige en udvikling fra skepsis til interesse. I dag er der vel ingen, der betvivler den åndelige omsorgs berettigelse, om end vi endnu har meget at lære, inden åndelig omsorg forhåbentlig bliver en naturlig del af sygeplejen i praksis.

Den historiske del af foreningens liv kommer man i øvrigt let om ved i bogen. På tre sider gives et kort og udmærket historisk rids, skrevet af sygeplejefaglig medarbejder Anette C. Langdahl. Det er tydeligt, at man ikke i jubilæumsåret har været mest optaget af den historiske del.

Ud over de to nævnte artikler er bogens øvrige artikler alle gamle, dvs. de har tidligere været bragt i DKS's blad Forum. Man har samlet ikke mindre end 20 forskellige artikler, som alle omhandler de bløde værdier i sygeplejen. Det er ikke et bredt udsnit fra alle årene, men alle artiklerne er af nyere dato. Det er tydeligt, at man har bestræbt sig på at finde de væsentligste artikler frem, som samtidig fortsat er aktuelle. Det er lykkedes godt. Forfatterne er næsten alle danske sygeplejersker, som har eller har haft en tilknytning til DKS.

Der er artikler om håb, etik og menneskesyn for blot at nævne nogle af emnerne. Artiklerne er inspirerende, velskrevne og veldokumenterede med mange henvisninger til diverse undersøgelser og litteratur. På trods af artiklernes lødighed kunne man måske sige, at man er kommet lidt nemt om ved jubilæumsbogen ved stort set kun at genoptrykke gamle artikler. Men det er altid et valg.

Af Rita Nielsen, klinisk sygeplejespecialist, ansat på Diakonissestiftelsens Hospice, Frederiksberg

Gode intentioner bremses af systemets struktur

Patricia Minuchin, Jorge Colapinto og Salvador Minuchin

Udsatte familier i et ressourceperspektiv

Hans Reitzels Forlag 2008
262 sider - 298 kr.

Når udsatte familier har behov for hjælp, har vi et system, som skal hjælpe familierne i en svær situation. Desværre er det ikke altid, at familierne oplever, at de får den hjælp, de har brug for. Ikke mindst fordi der ofte benyttes metoder, som er udviklet på tidspunkter, hvor samfundet fungerede på en anden måde. Det moderne samfund er til stadighed under forandring, og derfor bliver det nødvendigt at udvikle nye metoder til at støtte familier, som har behov for det.

Bogens forfattere har erfaring med arbejdet inden for systemisk familieterapi. Ud fra den systemiske tilgang giver de dels en beskrivelse af den systemiske og familieorienterede forståelsesramme, dels en mere konkret beskrivelse af metodens anvendelighed i arbejdet med psykisk syge, misbrugere og familier, hvor børnene anbringes uden for hjemmet.

Forfatterne er meget opmærksomme på de ressourcer, som alle familier indeholder, og vigtigheden af, at der tages udgangspunkt i disse, hvilket udtrykkes meget klart: "Der skal først tænkes på familien, derefter hvad de har brug for hjælp til."

Der gøres også opmærksom på, at selv nok så kompetente medarbejdere er en del af et større system, som det ikke altid er let at agere i. Hvorvidt arbejdet lykkes afhænger således ikke kun af den enkelte professionelle, men også af, hvordan de overordnede systemer er struktureret.

Selvom dette lyder ganske indlysende, beskrives eksempler på, hvordan der kan opstå situationer, hvor den professionelles gode intentioner bremses af systemets struktur. Det fører i sagens natur til både frustrationer for de professionelle, hjælp til de udsatte familier som ikke tager udgangspunkt i familiernes behov og dermed risiko for, at familiernes problemer bliver større frem for mindre. Bekymrende at strukturelle faktorer har så stor betydning, men positivt at det bliver klart, hvad det betyder for de familier, der har behov for hjælp.

Forfatterne gør opmærksom på, at det tager tid at ændre gamle vaner, ikke mindst hvis det er en stor og tung organisation, som skal indføre nye arbejdsmetoder. Det er nødvendigt at have en forståelse for, at sådanne systemer måske kun ændres over lang tid.

Forfatterne er meget konkrete i forhold til, hvilke faktorer der gør sig gældende, hvis familier skal hjælpes ud fra en ressourcetilgang: Praktikerne skal være kompetente og have mulighed for supervision og relevant videreuddannelse. Der skal være klare retningslinjer, og der skal fokuseres på forskellen mellem system og klient. Organisationen skal være familieorienteret, ledelsen skal støtte medarbejderne, og nye tiltag skal kunne implementeres, uden at grundprincipperne går tabt.

Socialpolitisk skal der naturligvis være støtte til de familieorienterede metoder.

Bogen er interessant inspiration til det tværfaglige samarbejde omkring udsatte familier.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske og cand.pæd. i pædagogisk sociologi, ansat som sundhedskonsulent i Aabenraa Kommune

En redningskrans i den unges liv

Per Straarup Søndergaard

Skrig & fred - om selvmordsforsøg blandt unge

Turbine Forlaget 2008
136 sider - 249 kr.

”Det var meget impulsivt, og jeg ved ikke, hvad jeg ville opnå, men det var i hvert fald ikke at dø.” Det er bare et af de fængende citater i ”Skrig & fred”.

I rapporten ”Selvmord i Danmark” hedder det, at der i 2004 var ca. 4.000 skadestuekontakter som følge af selvpåført skade, men i rapporten anslås det samlede antal selvmordsforsøg til 15.000. Det billede bekræftes af interviewene i denne bog, hvor flere unge fortæller om selvmordsforsøg, som kun de selv og måske en ven eller veninde er vidende om.

Det er forfatterens hensigt, at bogen kan bruges bredt og på forskellige niveauer. Den kan give fagfolk, som arbejder med unge, en indsigt og en baggrundsviden, som kan være værdifuld i samtaler med unge, som mistrives. Forældre og pårørende, som interesserer sig for temaet eller er berørt af det, kan også have gavn af at læse bogen.

Forfatteren når sine mål gennem levende og nærværende interview med ni unge, som har forsøgt selvmord. Deres autentiske beretninger fanger læseren, så man ikke kan undgå at blive påvirket af de bevægende beretninger. Forfatteren har også interviewet eksperter, som har arbejdet med og forsket i temaet. Det er med til at give bogen et fagligt indhold.

Bogen efterlader et indtryk af, at det er muligt for lærere og frontpersonale at gøre en forskel i den unges liv. Bogen viser med flere eksempler, at mennesker har været redningskrans i den unges liv, og forfatteren opfordrer sundhedspersonale til at være direkte i kommunikationen med den unge. Det medfører i praksis, at sundhedspersonalet bør konfrontere den unge med, at indtagelse af 10 Panodil er alvorligt, og at det er et selvmordsforsøg. Desuden kræver det, at den unge ikke forlader sygehuset, før der er udarbejdet en eller anden form for opfølgning.

Bogen viser med skræmmende eksempler, at der er rigtig mange selvmordsforsøg og selvskadende handlinger, som ikke er kendt af andre end den unge selv. Den berører også, hvordan det er at være pårørende, og at de ofte føler sig uendelig magtesløse og efterladt alene i et tomrum.

Bogen giver på den ene side mod på at gøre en indsats, og man sidder tilbage med en følelse af, at bare lidt øget opmærksomhed kan få afgørende betydning. På den anden side tydeliggør bogen, at det er vigtigt at have en koordineret indsats på området, da det ofte handler om sårbare unge, som har været udsat for svigt og har traumatiske oplevelser i bagagen. Bogen henviser til supplerende materialer, for dem der er interesseret i at gå dybere ned i emnet. Den bør læses af alle, der på den ene eller anden måde er i berøring med unge mennesker.

Af Annette Bech Vad, SD, ansat som assisterende afdelingssygeplejerske, Akutmodtagelsen, Regionshospitalet Herning

Relationsorienteret pleje tilsat samfundskritik

Torben E. Andreasen (red.)

Perspektiver på pleje - værdier i praksis

Forlaget Philosophia 2008
410 sider - 279 kr.

Kan bogen "Perspektiver på pleje" leve op til sin forgænger "Grundlagsproblemer i sygeplejen" fra 1990" Ja, den er spændende, vedkommende og til at blive klog af.

Bogens grundspørgsmål er: Hvad er god pleje" Vi får mangfoldige svar fra en række fagfolk, der praktiserer, filosoferer over eller forsker i pleje. I alt 15 forfattere har i 14 dybdegående eller lettilgængelige kapitler skrevet vigtige bidrag. Det drejer sig om kendte forfattere som bl.a. Lise Hounsgaard og Birthe D. Pedersen, men også mere ukendte er på banen.

Der tages overvejende udgangspunkt i demente, psykisk syge eller rygmarvsskadede mennesker for at finde frem til den gode pleje.

Bogen er bygget over temaer som grundlæggende sygepleje, sygeplejekulturen, mad, magt og rum samt ledelse og samfund.

Filosoffen Torben E. Andreasen er redaktør, men han bidrager også selv med kapitler. Han indleder med at skrive om "Det filosofiske grundlag for god pleje", et kapitel, der kan opfattes som et debatoplæg om sygepleje, tankevækkende, fornyende og provokerende, men til tider også omstændeligt og med påstande uden belæg.

Torben E. Andreasen vover sig ud i at skrive om pleje til demente. Hans udgangspunkt er filosofisk, og han kredser om det tænkende menneske i relation til at være dement. Han får skabt et billede af demente som mennesker, der står uden for livet, fordi de mister en tænkende bevidsthed. Men overser han ikke, at demente er i livet som følende mennesker, der kan opleve og udtrykke følelser trods tab af kognitive færdigheder"

Pia Drejer og Bente Martinsen skriver om "Kunsten at hjælpe", hvor de på en fin måde, via udtryksfulde, korte fortællinger fra deres forskningsinterview reflekterer over hjælperrollen kontra den professionelle sygepleje.

Karin Naldahl videregiver tanker om mad og måltider til demente. Hendes ønske er at bidrage til at udvikle en måltidskulturel praksisteori i modsætning til en tænkning, hvor fokus alene er den sunde krop og sygdomsforebyggelse. Naldahl gør sig her til talsmand for en anerkendende tilgang, der skal modvirke krænkelser i måltidssituationen.

Det er ikke kun den relationsorienterede pleje, der skrives om i bogen, også en samfundskritik relateret til plejen får plads. Morten Dige problematiserer konsekvenserne af det "Det brugerdrevne sundhedsvæsen", og Kirsten Frederiksen og Kirsten Beedholm forsvarer en bred anvendelse af Michel Foucaults tanker i sygeplejen til både at forstå komplicerede forhold og protestere over urimelige rammer.

Det er ikke forskningen, videnskaben eller det filosofiske, som bærer bogen, men derimod det praksisnære om syge og deres professionelle hjælpere. Herved gives der forskellige perspektiver på værdier i plejen, og man kommer tættere på, hvad god pleje er.

Udvalgte dele af bogen kan oplagt anvendes i sygeplejerskeuddannelsen eller i et videreuddannelsesforløb. Det er ikke en bog, man læser fra a til z, lad lyst og interesse styre valget.

Af Helle Barbesgaard, sygeplejerske, cand.cur. Ansat som lektor ved Sygeplejerskeuddannelsen i Herlev, Professionshøjskolen Metropol

Spidsformuleringer sikrer forståelse

Birgitte Jepsen

Coaching i praksis

Academica 2008
268 sider - 325 kr.

Bogen bygger på forfatterens mangeårige praksis med coaching, og den indeholder mange eksempler på, hvordan de forskellige værktøjer kan anvendes i praksis. Forfatteren forholder sig både til individuel coaching og coaching i grupper.

Bogen er inspirerende, hvis man selv arbejder i feltet. Der er mulighed for ny inspiration i forhold til de værktøjer, forfatteren har udviklet/videreudviklet, og bogen er meget brugbar til undervisning på området. Den er fyldt med tydelige og instruktive modeller, som er fulgt op med eksempler fra praksis.

Forfatteren forholder sig også til coachens kvalifikationer, kompetencer og etiske overvejelser i sin praksis samt betydningen af de forandringer, der er i den tid, vi lever i, i forhold til coaching. "Alt liv er møder", skriver filosoffen Martin Buber. Det vil sige, at møder skaber liv. Således også med coaching.

Omdrejningspunktet for coachen er at skabe en igangsættelse, som for fokuspersonen medfører en mental bevægelsesproces, hvor refleksioner kan folde sig ud og give mulighed for at ende i en kontrolleret form eller afprøvning.

Det er den kognitive psykologi og den systemiske teori, der ligger til grund for bogen. I den kognitive teori ser man læring som en proces, hvor den lærendes erkendelse udvikles gennem omdannelse af oplevelser. Derved skaber den lærende selv struktur og forståelse i løbet af læreprocessen. I systemisk teori tænker man i helheder, relationer og sammenhænge. Virkeligheden ses i høj grad som en social konstruktion skabt af mennesker, der kommunikerer med hinanden.

Coaching er en meget struktureret proces. Forfatteren præsenterer sin egen model for en coachsamtale, og modellen gennemgås trin for trin.

Derudover præsenteres en række forskellige kommunikationsværktøjer, som handler om opmærksomhed i forhold til det verbale sprog, kropssproget og måder at stille spørgsmål på. Træning af disse vil give coachen en skærpet hørelse og opmærksomhed i sin kontakt med fokuspersonen/personerne.

Et eksempel er spidsformuleringer. Teknikken går i al sin enkelhed ud på, at coachen stiller præcise, korte og konkrete spørgsmål, som kan være med til at sikre, at spørgsmålet forstås og også besvares. Det er en teknik, der kan medvirke til at fastholde fokuspunkter, ideer og mål.

Der er yderligere inspirationsværktøjer til coaching, både til refleksion over egen praksis som coach og til brug i forhold til fokuspersonen. Jeg er bl.a. blevet meget inspireret af den måde, Joharis vindue bliver præsenteret på, og der er videreudviklet flere modeller ud fra Johari-vinduets principper.

Afslutningsvis er der et veludbygget kapitel om betydningen af værdier og af at være bevidst om egne værdier, fordi de styrer vores handlinger. Der er forskellige konkrete bud på, hvordan man som coach kan arbejde med værdier.

Rigtig god læselyst!

Af Vibeke Thorsen, konsulent og supervisor

Den lidende har brug for en ledsager, der kan gå i takt

Susanne Carlenius
Omsorg ved livets slutt - møter med pasienter

og pårørende

Fagbokforlaget 2008
139 sider - 229 kr.

Susanne Calenius er teolog og sygeplejerske og har gennem de seneste ni år arbejdet på Hospice Lovisenberg i Oslo. Hun har i bogen "Omsorg ved livets slutt" konstrueret 30 gribende fortællinger ud fra egne erfaringer, tanker og følelser fra arbejdet på hospice.

Hver enkelt fortælling rummer et tema eller et dilemma, som er meget genkendeligt for sygeplejersker, der arbejder med uhelbredeligt syge og døende mennesker. Gennem fortællingerne fokuserer den erfarne sygeplejerske på livet inden døden og på selve dødsprocessen set fra den døendes, de pårørendes og plejepersonalets perspektiv.

Susanne Calenius formår at løfte fortællingerne op over det skønlitterære plan, idet hun undervejs gør brug af reflekterende spørgsmål, som hun også forsøger at give svar på.

Vi bliver præsenteret for mennesker, der møder døden på forskellige måder. Susanne Calenius skriver om den værdige, smukke og fredfyldte død, men også om situationer, hvor døden opleves ond og vanskelig. I bogen møder vi mennesker, der har forsonet sig med døden og måske føler håb for det, der er på den anden side.

 Modsat møder vi også mennesker, der dør i stærk protest, vrede eller dyb fortvivlelse og mennesker, der til det sidste fornægter sygdommens alvor og dødens nærhed. Ambivalens og pendulering mellem håb og håbløshed, mellem længsel efter livet og længsel efter døden indgår som tema i flere af fortællingerne. Ligesom angsten og sorgen.

Den åndelige, eksistentielle angst, angsten for at blive kvalt, angsten for at blive forladt og sorgen over at skulle forlade sine nærmeste og det liv, man elsker. I fortællingerne oplever vi også de udmattede pårørende: ægtefællen og de mindreårige børn, der skal tage afsked. Kærlighed som skal omformes fra nærvær til minder.

Det er i dette svære rum, at sygeplejersken arbejder, og det er her, at Susanne Calenius omsætter hospicefilosofiens budskaber i praksis. Hun siger bl.a., at når man er svært lidende, er det ikke ligegyldigt, hvor man er, eller hvem man er sammen med. Lindrende nærvær stiller krav til sygeplejerskens mod og ro til at være fysisk og følelsesmæssigt til stede, tage imod smerten og dele den. Den lidende har mest af alt brug for en ledsager, der kan gå i takt med ham eller hende. Smukkere kan man næsten ikke formulere budskabet.

Jeg kan varmt anbefale bogen til både den erfarne sygeplejerske og til den sygeplejestuderende. "Omsorg ved livets slutt" er et værdifuldt bidrag til den, der ønsker øget indsigt i palliativ omsorg og pleje. Bogen slutter med tre overordnede spørgsmål til eftertanke. Spørgsmål, som kan anvendes på den enkelte fortælling, og som kan bruges til at indfange og reflektere over mødet med lidelsen, fortvivlelsen og håbet hos den, der skal dø og hos den, der skal miste.

Jeg håber, at bogen bliver oversat til dansk, så flere kan få glæde af den.

Af Susanne Ardahl, sygeplejelærer, ansat på Social- og Sundhedsuddannelsescentret Brøndby. Vikar på hospice

Vi lever i en frygtkultur

Lars Fr. H. Svendsen

Frygt

Forlaget Klim 2008
196 sider - 239 kr.

Den norske filosof Lars Svendsen, der tidligere har skrevet om kedsomhed, har begået en tæt lille bog om frygten, som han på mange måder ser som kedsomhedens følgesvend. Således kan den udbredte fascination af ekstremsport og den endnu mere udbredte optagethed af underholdningsgys bedst forklares i skæret af den moderne kedsomhed.

Bogen er båret af en dybfølt irritation eller ærgrelse over, at vi, som lever i den sikreste af alle verdener og tider, konstant bruger energi på at ængste os for alt fra terrorisme og fugleinfluenza til ikkeøkologiske gulerødder. Hvor frygten før i tiden ofte kunne henføres til uvidenhed og religiøst betonede forestillinger om helvede og det, der ligner, er nutidens frygt, ifølge Svendsen, bygget op på viden. Men denne viden serveres løsrevet fra sammenhængen og giver derfor anledning til en lang række forkerte forestillinger om de faktuelle farer.

Medierne lever højt på at beskrive alle de ulykker, som man i værste fald kan blive udsat for, og er, efter Svendsens mening, alt for lidt optaget af at proportionere rædselsvækkende beretninger med statistiske informationer.

Svendsen har garderet sig bag mange seriøse referencer, når han langer ud efter den overflødige panik over ebola, gift i maden, SARS og terrorangreb. Han er også oppe mod nogle af de mere seje dogmer, når han f.eks. hævder, at ingen nogensinde har bevist, at økologisk mad er sundere end alt det andet, vi putter i hovedet. For rigtig mange mennesker er økologisk levevis en vej til sekulær frelse, som de meget nødigt ser udfordret.

Svendsens vigtigste budskab er imidlertid, at al den ængstelse og forsigtighed, som moderne vestlige mennesker lægger for dagen, jævnligt udgør en forhindring for en passende videreudvikling af samfundet, dels fordi frygten bærer mistillid til næsten i sit væsen, dels fordi der er en tendens til, at forsigtighedsprincippet får al for stor indflydelse på politiske afgørelser.

Verden anvendte 200 mia. kr. på SARS, som kostede ca. 700 mennesker livet, og det indebar brugen af et beløb, som på verdensplan kunne have udryddet tuberkulose, der hvert år slår millioner ihjel. Andre oplagte tilfælde er kampen mod kogalskab, som, trods en europæisk udgift på to mia. årligt, næppe har reddet ét eneste liv. Også her får forsigtigheden lov til at råde på bekostning af fornuften. Lidt i samme gade har man også regnet ud, at 1.200 personer efter terrorbombningen af New York blev dræbt i biltrafikken, fordi de ikke turde tage en flyver.

Men Svendsen fastholder, at den ureflekterede frygts værste konsekvenser er tabet af tillid til institutioner og andre mennesker. For der er ikke, mener han, noget mere uklogt end at gå gennem livet med en konstant mistillid til alt og alle. I samme åndedræt kritiserer han bølgen af bøger, der slår på, at vi (især kvinder) elsker for meget, og som gør forelskelse til en sygdom. Vi bør huske, mener Svendsen, at hvis vi generelt erstatter tillid med mistro, er vi henvist til et ensomt liv i frygtens verden, hvor masser af kontrolforanstaltninger mere tjener til at øge frygten end til at reducere den.

Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf