En mentor er midlet, når autorisation er målet

Arkivfoto: iStock

Sygeplejerskeuddannelsen København har siden august 2005 haft succes med at kvalificere udenlandske sygeplejersker fra lande uden for Norden og EU til at opnå dansk autorisation (se boks 1).        

 
To hold har afsluttet uddannelsen, og 21 ud af 22 sygeplejersker har opnået dansk autorisation og arbejder i dag som sygeplejersker. Et tredje hold med 16 sygeplejersker påbegyndte uddannelsen i august 2008.

En af årsagerne til den høje gennemførelsesprocent er den mentorordning, som denne artikel beskriver.

Som en del af integrationsarbejdet med de udenlandske sygeplejersker, der starter på kvalificeringsuddannelsen, tilbydes den enkelte sygeplejerske en mentor. Ordet mentor stammer fra Odysséen, hvor Mentor var Oddysseus' ven og lærer for hans søn Telemakos. Da Odysseus drog på rejse, overlod han Mentor at være rådgiver for sønnen, mens han selv var væk. Mentor var altså i Odysséens betydning en ældre person, som med sin store erfaring og kundskab kunne vejlede en yngre person uden særlig livs-erfaring (1).

I dag har mentorrollen fokus på den udviklende rolle, hvor mentor via sin erfaring, viden og menneskelige kundskab på forskellig måde bidrager til en anden persons udvikling, både som vejleder og ekspert, sparringspartner, coach, kritiker og interesseret lytter. Mentorbegrebet blev taget i brug i Danmark i 1990'erne (2), og siden er der set en stigende interesse i at anvende mentorordninger.

Mange års erfaringer på Sygeplejerskeuddannelsen København har vist, at det er svært for de udenlandske sygeplejersker at blive integreret i uddannelsen, som mange har vanskeligt ved at gennemføre. Vores oplevelse er, at de udenlandske sygeplejersker har behov for støtte til at udvikle deres interkulturelle kompetencer. Lektor Iben Jensen fra Roskilde Universitetscenter definerer interkulturel kompetence som "at have en overordnet bevidsthed om, hvordan og hvornår man skal være opmærksom på, at kultur spiller ind i folks handlen. I forhold til arbejdslivet drejer det sig om at have en faglig indsigt i fagområdet, der dækker kultur, etnicitet, globalisering, etnisk ligestilling og sammenhænge mellem sprog, identitet og magt" (3).

Der er opmærksomhed på disse interkulturelle kompetencer, når de udenlandske sygeplejersker gennemfører kvalificeringsuddannelsen. Sideløbende med den teoretiske og kliniske undervisning tilrettelægges kursus i dansk sprog med fokus på fagdansk. Derudover tilbydes hver udenlandsk sygeplejerske en mentor.

I en artikel i Sygeplejersken i 2006 er nogle af de udenlandske sygeplejersker fra hold august 2005 blevet interviewet, og heraf fremgår det, at det er på det kulturelle felt, både i omgangen med patienter og kolleger, at alle kursister føler, de virkelig kommer til kort som udenlandske sygeplejersker (4).

Af artiklen fremgår, at kursisterne synes, at kvalificeringsuddannelsen har været en stor gevinst. De har kunnet diskutere alle mulige problemstillinger, også kulturforskellene, med hinanden, men også med deres undervisere og mentorer, som kursisterne alle har brugt flittigt. En filippinsk sygeplejerske udtrykker det således:

"Jeg ringer tit til min mentor, måske for meget, men jeg var f.eks. meget nervøs, før jeg skulle begynde i praktik, og her var min mentor en stor hjælp" (4).

Mentorordningen er med til at støtte de udenlandske sygeplejersker i forhold til en bevidsthed om egne værdier over for andres og refleksion over disse forskelle.

Mentor er brobygger

Mentorerne skal være med til at fastholde de udenlandske sygeplejersker gennem kvalificeringsuddannelsen og senere på arbejdsmarkedet. Mentorordningen drejer sig om at skabe en relation, hvor der lyttes og tales med respekt for hinanden, i dette tilfælde mentor og den udenlandske uddannede sygeplejerske, som i mentorordningen kaldes mentee. Mentor er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation. I studieordningen for kvalificeringsuddannelsen beskrives mentors funktion på følgende måde: "Mentor har ikke uddannelsesmæssige, vejlednings- eller evalueringsopgaver i forhold til mentees uddannelsesforløb, men fungerer som brobygger i faglige, sproglige, sociale, institutionelle og kulturelle henseender. Mentors opgave er således at være støtte for sygeplejerskens mulighed for at realisere sine faglige og personlige potentialer" (5).

At være mentor er en frivillig opgave, hvor drivkraften er den enkeltes interesse for mentee og for at støtte hende i fastholdelse i uddannelsen.

I forbindelse med udvikling og etablering af mentorordningen har der været bevidsthed om, at mentorordningen skal være med til at udvikle de udenlandske sygeplejerskers interkulturelle kompetencer, f.eks. i form af evne til at kommunikere, til at sætte sig i andres sted, til at indgå i nye grupper, at kunne samarbejde med mennesker med en anden baggrund end én selv samt evnen til at handle selvstændigt og refleksivt i komplekse, uforudsigelige situationer. Det indebærer, at de sygeplejersker, som skal være mentorer, har forståelse for dette, for at de kan hjælpe mentee.

Rollemodel, kritiker og ven

Igennem udviklingen af mentorordningen har jeg været bevidst om, at mentor og mentee har forskellige roller. Mentors rolle er at støtte mentee til læring og udvikling. Erfaringen er, at det har stor betydning for mentorforholdet, at mentor ikke har nogen formelle, uddannelsesmæssige forpligtelser i forhold til mentees gennemførelse af kvalificeringsuddannelsen. Undervejs i mentor/mentee-relationen påtager mentor sig mange forskellige roller, f.eks. som facilitator, rollemodel, historiefortæller, sparringspartner, rådgiver, videndeler, coach, kritiker, netværker, døråbner og ven. Mentee er en person, som indgår i et ligeværdigt samarbejde med mentor. Mentee har et selvstændigt ansvar for egen læring og resultater af mentorskabet. Derfor er det vigtigt, at mentee præsenterer sine forventninger og behov åbent og ærligt for sin mentor (1). Der er altså forskel på, hvilke kompetencer man skal være opmærksom på, afhængigt af om man er orienteret mod mentor eller mentee.

Etablering og opbygning af mentorordningen

Som basis for etableringen af mentorordningen er anvendt engelsk litteratur (6,7) skrevet af David Clutterbuck, engelsk professor, som har udviklet mentorbegrebet siden 1980'erne og er meget anerkendt inden for dette felt. Herudover er der anvendt dansk litteratur (2,8). Den bygger på Clutterburgs teori om fire forskellige hjælperelationer, som mentoren kan bevæge sig inden for: coaching, rådgivning, netværk og anbefaling.

Ud over teoretisk viden om mentorbegrebet har Center for Kvinde- og Kønsforsknings (KVINFO) mentornetværk haft stor betydning for udviklingen af mentorordningen. KVINFO har mange års erfaring med etablering af mentorordninger. (9).

Som det ses af figur 1 side 51, består mentornetværket af mentor, mentee og en koordinator. Koordinatoren er forbindelsesleddet mellem mentorparret og sygeplejerskeuddannelsen og er mentorordningens organisator (10). Det er koordinator, der afholder interview med mentor og mentee, udarbejder de forskellige match mellem mentor og mentee samt arrangerer netværksmøder for parterne.

Et mentorforløb varer fra ét til halvandet år. Herefter afsluttes mentorforholdet, og nogle af mentorparrene holder herefter kontakt som venner. Mentor og mentee mødes ca. en gang om måneden i halvanden til to timer. Mellem møderne holdes der kontakt via sms eller mail.

Et bredt mentornetværk

I forbindelse med rekruttering af mentorer har det været vigtigt, at information om mentorordningen kom ud til mange sygeplejersker, både i den primære og den sekundære sundhedssektor og i uddannelsesmiljøet. Der skulle oprettes et mentornetværk med bred repræsentation af sygeplejersker på mange forskellige niveauer, så der var grundlag for at foretage nogle gode match mellem mentor og mentee ud fra mentees behov.

Sygeplejersker, som ønsker at blive tilknyttet mentornetværket, kommer alle til en personlig samtale hos koordinatoren. Formålet med samtalen er at orientere sygeplejersken om mentorordningen og danne sig et billede af sygeplejerskens kompetencer til senere brug ved match af mentor og mentee. To mentornetværksforløb er gennemført siden august 2005, og et tredje er i gang. I alt 35 sygeplejersker har været tilmeldt mentornetværket. Nogle af de mentorer, der blev brugt ved de første hold i august 2005 og august 2006, har meldt sig som mentorer igen i august 2008. Mentornetværket har stor glæde af deres erfaringer fra tidligere forløb. De sygeplejersker, som er tilmeldt mentornetværket, er både fra hospital, hjemmepleje, plejehjem og undervisningsmiljø, og der er både ledere og ikkeledere. Det vil sige, der er et bredt og anderledes netværk, end vi normalt oplever i sygeplejen, hvor man ofte er meget specialeorienterede.

Ønsker til mentor

Koordinatoren holder personlige samtaler med hver enkelt udenlandsk sygeplejerske. Denne samtale giver et billede af, hvilke kompetencer den udenlandske sygeplejerske efterspørger hos en mentor, f.eks. hvilken viden, hvilke færdigheder og personlige holdninger mentee ønsker hos den person, der skal være mentor.

Match af mentor og mentee

Alle 38 sygeplejersker, som har været eller er i gang med kvalificeringsuddannelsen, har taget imod tilbuddet om at få en mentor. Alle match er foretaget ud fra personlige samtaler med mentees og mentorer. I perioder har mentornetværket haft flere mentorer, end der har været mentees til, det har givet muligheder for at ændre match, hvis mentee og mentor ikke synes, at deres match har været brugbart.

Det er især de personlige og holdningsmæssige kompetencer, der vægtes af mentee og mentor ved første møde. De skal føle, at det er rart at være sammen. Efter første møde er reglen, at mentor og mentee ikke må udarbejde nogen ny mødeaftale, idet de hver især skal tænke over, om matchet er i orden. Et par dage efter første møde skal både mentor og mentee kontakte koordinatoren og meddele, om de synes, at matchet fungerer. Herefter tager koordinatoren kontakt til dem begge, og de kan påbegynde deres mentorforhold. Det kan være svært at sige fra over for hinanden i situationen, specielt for mentee, derfor er det vigtigt, at det foregår gennem koordinatoren. Ud af de 38 mentorpar, der er matchet, har der kun været et enkelt par, som skulle ændres. Mentee følte ikke, at kemien med mentor var god. Der blev foretaget et nyt match, som kom til at fungere godt. For at mentor og mentee kan opnå de bedste læringsmuligheder er det vigtigt, at der er en god relation. Det skal opleves værdifuldt at bruge tiden sammen.

Netværksmøder

Der afholdes netværksmøder for mentorer tre gange hvert halvår, og en gang hvert halvår deltager mentee. Netværksmøderne skal styrke mentorfunktionen. Det foregår bl.a. ved at formidle teoretisk viden på netværksmøderne samt udveksle erfaringer med de andre mentorer, f.eks. oplæg om mentors mange roller og om kulturforståelse.

En klinisk vejleder fra klinikken har fortalt om sine erfaringer med at have udenlandsk uddannede sygeplejersker i afdelingen, og sproglærerne har fortalt, hvordan mentorerne kan støtte deres mentee sprogligt. Evalueringen af det første mentorforløb i perioden 2005-2007 viste, at noget af det mest værdifulde ved netværksmøderne er erfaringsudveksling. (11).

Ved de to netværksmøder, hvor mentee deltager, har det ene faglig karakter, det andet social karakter. Ved det faglige netværksmøde er der fokus på erfaringsudveksling mellem mentor og mentee. Ved det første faglige netværksmøde for mentor og mentee fra hold 2005 blev begge parter spurgt, hvad de har lært af hinanden:

Mentee nævnte f.eks.:

"Specielle sprogudtryk, dansk kultur, selvtillid, arbejdskultur, hvordan man forholder sig til andre, samarbejde, at kommunikere, åbenhed, og så er sygeplejefaget diskuteret."

Mentor nævnte bl.a.:

"Ydmyghed over for mentees opgaver, opmærksom på, at mentee er uddannet sygeplejerske, se egen kultur udefra, hvor vigtigt det er at lytte og lade mentee tale, se egen arbejdskultur med andres øjne, tænke over de råd, jeg giver, at fokusere på det positive, og hvor udfordrende det er at koble faglighed og kultur."

Erfaringer fra dette møde har været brugbare for hold 2006 og 2008, når jeg har skullet give eksempler på, hvad mentor og mentee kan lære af hinanden. Begge parter lærer i relationen, og ud fra mentees eksempler kan man se, hvor stor betydning mødet med mentor har for integrationen (se boks 2). 

Mentorforholdet tager udgangspunkt i mentees ønsker og behov. Som koordinator for både kvalificeringsuddannelsen og mentorordningen er der god mulighed for at få hvert enkelt mentorpar godt i gang. Det er altid svært for mentor og mentee at holde deres første møde. Det er mentee, der skal indkalde til mødet, og hvad skal man lige snakke om første gang"

Erfaringer viser, at det er godt at få etableret en god kontakt til mentor, inden mentee skal ud på hospitalet, da det specielt er i den periode af uddannelsesforløbet, mentee har brug for støtte. Så længe mentee er på skolen, har man hinanden, skolens undervisere samt koordinator, som man kan få støtte af. Når de udenlandske sygeplejersker kommer ud på hospitalerne, hvor de bliver konfronteret med de kulturelle forskelle, kan de føle sig meget alene. Så er det rart at have kontakt til sin mentor.

Ulla Gars Jensen er ansat som lektor og koordinator for kvalificeringsuddannelsen og mentorordningen ved Sygeplejerskeuddannelsen København 

Litteratur

1. Poulsen K. Mentor+Guiden - om mentorskab og en-til-en-relationer. KMP+; 2008.
2. Toft BS. Mentor en hjertesag. København: Børsens Forlag; 2004.
3. Jensen I, Løngreen H. Kultur og kommunikation. København: Samfundslitteratur; 1995.
4. Sommer C. Vi er som en stor kernefamilie. Sygeplejersken 2006;(24):18-21.
5. kvalificeringsuddannelsen.dk : Studieordning for kvalificeringsuddannelsen for udenlandske sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU. Besøgt den 19. marts 2009.
6. Clutterbuck D. Everyone Needs a Mentor. Fostering Talent at Work. London: Cipd; 1985.
7. Clutterbuck D. Learning Alliances. London: Institute of Personnel and Development; 1998.
8. Ott L et al. Mentorskabets muligheder til brug i praksis. København: Børsens Forlag; 2004.
9. mentor.kvinfo.dk. Besøgt den 19. marts 2009.
10. Kvalificeringsuddannelsen.dk. Mentorforholdets forløb. Besøgt den 19. marts 2009.
11. Kvalificeringsuddannelsen.dk : Evaluering af Kvalificeringsuddannelsen. Besøgt den 19. marts 2009.