Patienter som partnere i kvalitetsudvikling

Patienternes mening om deres forløb er vigtig, det pointeres gang på gang. På Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus, organkirurgisk afdeling, har vi gjort alvor af at inddrage patienterne gennem etablering af en enhed for brugerinddragelse.

Afdelingen har oprettet en funktion som patientambassadør besat af en tidligere patient, som havde oplevet flere utilsigtede hændelser under indlæggelsen i afdelingen. Patientambassadøren kommer i afdelingen to-tre gange om måneden og taler med indlagte patienter og/eller pårørende.

Der er oprettet et patientekspertpanel, hvor der deltager syv tidligere patienter og en pårørende, patientambassadøren er tovholder, og panelet mødes ca. tre-fire gange om året med afdelingens personale. Første møde er afholdt til stor inspiration for afdelingens personale og megen tilfredshed hos patienter og den pårørende.

Der er indført en opfølgende samtale, hvor udskrevne patienter ringes op af deres kontaktsygeplejerske ca. en uge efter udskrivelsen. Her aftales eventuelt ekstra ambulant kontrol og vejledes efter patienternes behov.

Patienterne får et frankeret postkort med ved udskrivelsen, det kan efterfølgende sendes til afdelingen med idéer, kritik, ros og kommentarer.

Der er to overordnede hensigter med initiativerne:

• At fremme udvikling af patientempowerment på flere niveauer, samt udvikle brugerdreven innovation
• At udvikle en høj faglig standard og patienternes oplevelse af kvalitet.

Underordnet er hensigten, at afdelingsledelse og personale vil udvikle standarder, procedurer og funktioner i ligeværdig dialog med patienterne.

Tidens patienter kræver indflydelse og ansvar. Med disse tiltag opfylder vi i organkirurgisk afdeling mange af de ønsker, der er kommet fra organisationen Danske Patienter, som skriver: "Blandt fagfolk er der en stigende interesse for at inddrage patienterne, men både rammer og kultur skaber ikke optimale vilkår for dette (1).

I regeringens Kvalitetsreform fra 2007 hedder det, at "otte ambitiøse reformer skal sikre fremtidens velfærd." Det første punkt, brugeren i centrum, inkluderer et forslag om oprettelse af en patientombudsmand. Dvs. at også regeringen ønsker, at patienter og pårørende inddrages.

Der er godkendt en forskningsprotokol med et aktionsforskningsforløb, der skal monitorere de igangværende tiltag samt uddybe patienternes meninger og ønsker om kvalitetsudviklingen, herunder patientsikkerhed, og der er fra flere forskere efterlyst kvalitativ forskning,

Sundhedsstyrelsen har i 2004 og i 2006 undersøgt de professionelles opfattelse i relation til Patienttilfredshedsundersøgelser via Landsundersøgelser af Patienttilfredshed (LUP). I konklusionen står bl.a., at undersøgelsen "understreger nødvendigheden af at indsamle og sammenholde flere typer information, herunder både patienters og professionelles evalueringer, hvis der ønskes et komplet billede af kvaliteten og patienttilfredsheden."

Det antages dog, at patienters tilfredshed indeholder flere dimensioner af kvalitet. Således rummer patientens oplevelse ifølge nogle kilder både den faglige kvalitet (behandlingsresultatet) og den bredere interpersonelle kvalitet (kommunikationen med sundhedspersonalet). Da patienterne også fokuserer på forhold som kontinuitet og kort ventetid til behandling, må der derfor formentlig tilføjes en tredje faktor til patientens oplevelse, som kunne kaldes systemkvaliteten.

Den planlagte aktionsforskning er derfor unik og fungerer som svar på de mange konklusioner i tidligere forskning, der viser et behov for kvalitative data.

Jane Bartholdy er ansat som patientambassadør på organkirurgisk afdeling D, Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus. Christian Jørgensen er MQPM og ledende oversygeplejerske på organkirurgisk afdeling D, Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus.

Litteratur

1. Dagens medicin 27.11.09 Annette Wandel, seniorkonsulent i Danske Patienter, og Morten Freil, direktør i Danske Patienter.