Social- og sundhedsassistenter med i front

Foto: iStock

Social- og sundhedsuddannelsen er med i front, når velfærdsopgaverne nu og i fremtiden skal løses med fokus på kvalitet og det menneskelige perspektiv.

I uddannelsessystemet hører social- og sundhedsuddannelsen sammen med de øvrige erhvervsuddannelser, altså de uddannelser, der primært udbydes på handelsskoler og tekniske skoler.

Det har mange gode sider, men det er en udfordring, at vi uddannelsesmæssigt orienterer os mod ét ungdoms- og erhvervsuddannelsesfelt og i faglig sammenhæng mod et andet felt, nemlig sundhedsområdet, som er stærkt repræsenteret på de mellemlange (MVU) og lange videregående uddannelser LVU).

Presset på sundhedssektoren stiger

Presset på den samlede social- og sundhedssektor er steget mærkbart de senere år. Der er krav og forventninger om effektiv behandling, hurtig helbredelse eller lindring for færrest mulige penge. Samtidig med denne effektivisering er der et stigende krav om kvalitet i forhold til den enkelte klient/patient, hvor den enkelte skal respekteres som individ.

Der er ikke umiddelbart tegn på, at presset på sektoren vil lette, nærmest tværtimod med de kommende ændringer i alderssammensætningen i Danmark, hvor antallet af klienter og patienter inden for social- og sundhedsområdet må forventes at stige.

I hvilken grad dette vil ske, vil vi lade andre om at mene noget om.

Set fra et uddannelsesinstitutionsperspektiv vil den kommende udvikling medføre, at behovet for vores ydelse - altså uddannelse af kvalificerede medarbejdere med en social- og sundhedsuddannelse samt efter- og videreuddannelse til de allerede uddannede - vil stige.

Autorisation er et kendetegn

Hvad er det så, der uddannelsesmæssigt kendetegner en medarbejder med en social- og sundhedsuddannelse?

De danske social- og sundhedsassistenter har siden den 1. oktober 2008 haft mulighed for at søge autorisation. Hensigten er, at "Autorisationen skal styrke patientsikkerheden. Patienter og pårørende kan fremover være sikre på, at de social- og sundhedsassistenter, de møder, har de kvalifikationer, som opnås gennem social- og sundhedsassistentuddannelsen" (1).

"Autorisationen er den formelle garanti for, at en person har gennemgået og bestået uddannelsen som social- og sundhedsassistent, og autorisationen er en stor anerkendelse af social- og sundhedsassistenternes faglighed, uddannelse og kompetencer" (2).

Ifølge FOA har omkring 80 pct. af de allerede uddannede søgt om autorisation.

Med autorisationen følger en titelbeskyttelse. Pr. 1. oktober 2010 kan kun social- og sundhedsassistenter, som er tildelt autorisation, kalde sig social- og sundhedsassistenter, ikke-autoriserede skal benævnes sundhedsmedhjælpere.

I forhold til assistenternes daglige arbejde gør autorisationen i sig selv ikke en forskel, men der ligger meget symbolværdi i denne udvikling, og vores bud er, at de autoriserede social- og sundhedsassistenter, deres ledere og deres tværfaglige kollegaer ser det indholdsmæssige og det kvalitative løft, der ligger i denne faglighed.

For hvad er det nye i social- og sundhedsuddannelsen?

Der, hvor man måske vil komme til at mærke eller allerede mærker en forskel, må være, da social- og sundhedsuddannelsen "kom i familie med" erhvervsuddannelserne i 2008. I den forbindelse fik social- og sundhedsuddannelsen ny lov og bekendtgørelse og delvist nyt navn. Nyt navn er social- og sundhedsuddannelsen henholdsvis trin 1 og trin 2.

Uddannelsens trin 1, social- og sundhedshjælper, varer et år og syv måneder inkl. grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 1 varer 24 uger.

Uddannelsens trin 2, social- og sundhedsassistent, varer et år og otte måneder. Skoleundervisningen på trin 2 varer 32 uger.

Social- og sundhedsuddannelsen skal forstås som en samlet uddannelse, der afsluttes med specialet social- og sundhedsassistent, dog med mulighed for at stoppe efter trin 1, social- og sundhedshjælper.

Målene for Social- og sundhedsuddannelsen er nye på den måde, at de er formuleret som såkaldte kompetencemål. Kompetencemålene er slutmål, dvs. en beskrivelse af de kompetencer, eleven skal besidde ved afslutningen af uddannelsen.

Hvor man tidligere mål-formulerede sig i viden, færdigheder og kvalifikationer, arbejder man nu med begrebet kompetencer, som skal forstås mere dækkende for den læring, forståelse og udvikling, eleverne skal gennemgå.

Den ny lov og bekendtgørelse trådte i kraft den 1. juli 2008, dvs. at det første hold assistenter, der er færdige efter den nye bekendtgørelse, er sprunget ud medio april 2010.

Det bliver spændende at følge reaktionerne på den nye uddannelsestænkning.

Vi vil for fuldstændighedens skyld skitsere formål og mål for social- og sundhedsuddannelsen.

Mål og kompetencer

Social- og sundhedsuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

• Praktisk og personlig hjælp
• Omsorgs- og plejeopgaver
• Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter
• Koordination, vejledning og undervisning
• Aktivitet og rehabilitering.

Uddannelsens mål er beskrevet som 16 kompetencemål, der dækker hele social- og sundhedsuddannelsen.

Kompetencemål 1-9 gælder for uddannelsens trin 1, social- og sundhedshjælper. Kompetencemål 7-16 gælder for uddannelsens trin 2, social- og sundhedsassistent.

Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2-4.4., (BEK nr. 163 af 07/03/2008) er, at eleverne kan:

1. udøve arbejdet som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger ansvaret som fag- og myndighedsperson

2. i samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende

3. observere fysiske, psykiske og sociale forandringer og symptomer på ændret sundhedstilstand samt udføre elementære sygeplejeopgaver hos borgeren med respekt for dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret

4. vurdere, planlægge, udføre og evaluere omsorgsopgaver og personlig og praktisk hjælp i et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde med den enkelte borger ud fra dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret

5. i et tværfagligt samarbejde arbejde støttende, vejledende og aktiverende i forhold til borgerens ønsker, dagligdag og deltagelse i aktiviteter, så borgerens livsudfoldelse og livskvalitet understøttes og styrkes

6. arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende samt vise forståelse for, at forebyggelse af vold er et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere på arbejdspladsen

7. formidle beslutninger, der er af betydning for borgeren og dennes pårørende samt yde den nødvendige støtte og vejledning på baggrund heraf under hensyntagen til regler om tavshedspligt

8. alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre, reflektere over og udvikle arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i forhold til gældende regler og lovgivning på området

9. anvende it-systemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse, faglig formidling og dokumentation af eget arbejde

10. udøve arbejdet som social- og sundhedsassistent i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger ansvaret som fag- og myndighedsperson

11. identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre, evaluere og udvikle grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver hos borgeren med respekt for dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret

12. arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i forhold til de almindeligst forekommende sygdomme, herunder i forhold til institutionsinfektioner

13. selvstændigt og i samarbejde med andre varetage sygeplejemæssige opgaver vedrørende medicinindgift og administration samt observere virkningen af den igangsatte behandling med henblik på at yde en kvalificeret sundheds- og sygepleje

14. planlægge, igangsætte, evaluere og udvikle sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter både for enkeltpersoner og grupper med sigte på borgerens rehabiliteringsproces ud fra en aktivitetsanalyse, alene og i samarbejde med kollegaer og borgere

15. indhente og formidle informationer om statslige, regionale, kommunale og private servicetilbud, herunder relevante love og regler inden for områder med pleje, omsorg og praktisk hjælp til borgere samt med respekt for den enkeltes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret, vejlede borgerne i at anvende tilbuddene og

16. selvstændigt arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende samt medvirke til at udvikle arbejdspladsen, så forebyggelse af vold bliver et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere.  

Jobmuligheder

Loven beskriver ligeledes, hvor det er tænkt, at de uddannede skal finde beskæftigelse´.

I medfør af § 4, stk. 1 og 2 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, fastsættes:

§ 1. Den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik omfatter uddannelser med funktions- og kompetencefællesskaber inden for følgende overordnede beskæftigelsesområder:

• Social- og sundhedsområdet, hvor jobbet retter sig mod sundheds- og plejeopgaver på plejehjem, hjemmeplejen, herunder borgerens eget hjem og i bo- og dagtilbud.
• Sundheds- og psykiatriområdet, hvor jobbet retter sig mod sundheds- og plejeopgaver på hospitaler og psykiatriske bo- og dagtilbud.

En social- og sundhedsassistentelev vil typisk i løbet af sin ca. 48 ugers praktik være i praktik på et hospital, i et psykiatrisk bo- eller dagtilbud og i primærsektoren, ca. fire måneder hvert sted.

Uforandret ansvars- og kompetenceområde

Social- og sundhedsassistentens ansvars- og kompetenceområde er uforandret på trods af ny uddannelseslov og -bekendtgørelse samt upåvirket af lov om autorisation. Som tidligere er det op til den enkelte arbejdsgiver at fastsætte omfanget og niveauet for social- og sundhedsassistentens arbejdsopgaver på baggrund af de kompetencer, social- og sundhedsassistenten har erhvervet sig gennem uddannelse og arbejde.

Det nye for social- og sundhedsassistenten er, som en følge af autorisationen, at hun, såfremt hun pålægges arbejdsopgaver, hun ikke føler sig kvalificeret eller kompetent til at løse, selv er ansvarlig for at sige fra. Desuden er pligten til at vise omhu og samvittighedsfuldhed i udførelsen af arbejdet blevet skærpet.

"Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer" fra 1994 er stadig gældende vejledning på området (3).

Efter- og videreuddannelsesområdet

Når ledere og medarbejdere med en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse kan være med til også i fremtiden at løse velfærdsamfundets opgaver inden for social- og sundhedssektoren, hænger det sammen med, at de har de omtalte faglige, personlige og sociale kompetencer, der skal bruges i relation til den enkelte borger/patient. Hvilke opgaver der skal løses, og i hvilke organisatoriske sammenhænge dette skal foregå, er et stort, og for os at se, delvist ubesvaret spørgsmål.

Når man ser på de store ændringer, der er sket inden for feltet de sidste 5-10 år, synes vi, det er svært at forestille sig den kommende udvikling. Her tænker vi især på de teknologiske ændringer, men også på de politiske krav f.eks. om øget privatisering og hele markedsgørelsen af feltet. Hvilken faglighed, der konkret bliver efterspurgt om 10 år, er det vanskeligt at svare entydigt på.

Et centralt svar på, hvordan man fremtidssikrer til en uklar opgaveløsning, er: kontinuerlig og relevant efteruddannelse af det uddannede personale.

For det uddannelsesområde, vi har fokus på, foregår efteruddannelsesaktiviteterne primært i arbejdsmarkeds-uddannelsesregi, det såkaldte AMU-område. Her er der uddannelsesmæssigt sket forskydninger fra planlagte kurser til kompetenceudviklingsforløb i tæt samarbejde med de enkelte arbejdssteder.

Der er mange opkvalificeringstilbud målrettet social- og sundhedsassistenterne. Mange kortere, faglige kurser, f.eks. pleje og behandling af diabetikere, sårbehandling, sorg- og krisearbejde, medicinadministration, voldsforebyggelse m.m. Desuden udbydes længerevarende faglige fordybelseskurser i bl.a. kirurgiske og medicinske hovedområder samt demens.

Social- og sundhedsassistenterne har også mulighed for længerevarende sammenhængende kompetenceudviklingsforløb (KUA), der fokuserer på at videreudvikle personlige og erhvervsfaglige kompetencer samt udvikle pædagogiske, relationelle, dokumentations- og udviklingskompetencer. Det skal give social- og sundhedsassistenten redskaber til at opkvalificere egen praksis og implementere nye initiativer til gavn for borgerne.

Siden begyndelsen af 2009 har det desuden været muligt for social- og sundhedsassistenter at tage akademiuddannelse i sundhedspraksis, som hører under loven om videregående voksenuddannelse. Akademiuddannelse i sundhedspraksis er en modulopbygget uddannelse, hvis overordnede formål er: at kvalificere den studerende til på et fagligt og metodisk grundlag, at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger samt varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau. En gennemført akademiuddannelse i sundhedspraksis består af seks moduler: fire fagmoduler, et specialeforløb og et afgangsprojekt. Uddannelsen giver ret til at benytte titlen AU (akademiuddannet).

En akademiuddannelse i sundhedspraksis udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med mindst to års relevant erhvervserfaring giver et afgangsniveau svarende til en kort videregående uddannelse. Studiet er normeret til et studenterårsværk, svarende til en heltidsstuderendes arbejde i et år.

Uddannelsens moduler og projekter er tildelt point efter European Credit Transfer System (ECTS-point). ECTS-pointsystemet er en kvantitativ værdi, der udregnes efter den arbejdsbelastning, der er forbundet med at gennemføre det pågældende fagmodul og/eller projekter.

Uforandret er også den uddannede social- og sundhedsassistents mulighed for at læse videre på de mellemlange videregående uddannelser inden for social- og sundhed, f.eks. til sygeplejerske.

Der er forskellige optagelsesregler, men som social- og sundhedsassistent vil man have mulighed for at få merit på dele af uddannelsen til sygeplejerske.

Elsebeth Melgaard er ansat som direktør på Social- og Sundhedsuddannelses Centret Brøndby. Annie Philipsen er ansat som underviser på Social- og Sundhedsuddannelses Centret Brøndby.

Litteratur

1. sst.dk/Nyhedscenter/Nyheder/2008/sosu 2008/sosu autorisation2008.as Siden besøgt d. 29.03.2010.
2. Karen Stæhr på foa.dk/News/Forbundsnyheder/Forbundsnyheder 2009/Maj/Autorisation. Siden besøgt d. 29.03.2010.
3. VEJ nr. 15030 af 28/02/1994. Findes på www. retsinformation.dk