Apotekskontaktpersoner sikrer procedurer

Gennem de senere år er fokus på patientsikkerheden på danske sygehuse steget. I 2008 blev der rapporteret 19.866 utilsigtede hændelser (UTH) til Sundhedsstyrelsen, hvilket er fem gange flere end i 2004 (1). 34 pct. var relateret til medicin, og 2 pct. var klassificeret som meget alvorlige hændelser (1).

Derudover viste en undersøgelse i 2001, at 9 pct. af indlæggelserne på udvalgte danske hospitalsafdelinger var forårsaget af UTH, og 40 pct. blev vurderet til at være mulige at forebygge (2). Medicinrelaterede utilsigtede hændelser er således et område, hvor der er mulighed for forbedring.

Sygeplejersker som bindeled

Også Sygehus Sønderjylland (SHS) har ønsket at sætte øget fokus på ordination og håndtering af lægemidler og søsatte derfor i 2006 et projekt, hvor formålet var at øge patientsikkerheden i forbindelse med medicinering. Dette skulle ske via en systematisk implementering af opdaterede medicinhåndteringsprocedurer gennem "apoteks-kontaktpersoner", som alle er sygeplejersker.

Procedurerne blev revideret i en gruppe med tre sygeplejersker og tre læger. Arbejdet resulterede i 26 reviderede procedurer, og apotekskontaktpersonerne blev undervist i procedurerne under tre møder. Derefter skulle apotekskontaktpersonerne implementere procedurerne i egne afdelinger.

Før- og eftermålinger

For at måle effekten af den nye implementeringsmåde blev der foretaget en pilotundersøgelse på to afdelinger. Undersøgelsen omfattede antallet af indberettede utilsigtede hændelser samt en spørgeskemaundersøgelse vedr. personalets kendskab til medicinhåndteringsprocedurerne før og efter implementeringen.

Revisionen nåede ud til ca. 70 pct.

De tidligere medicinhåndteringsprocedurer var fra 2003 og var velkendte for det meste af personalet ved før-målingen (87-88 pct.). De nye, reviderede procedurer var efter implementeringen nået ud til 62-74 pct. af de relevante faggrupper. Der var altså færre, som havde kendskab til de ny procedurer end til de gamle.

Registrering af UTH faldt fra 32 hændelser til 13 hændelser i perioden efter implementeringen. Begge målinger viste, at under halvdelen af deltagerne i undersøgelsen havde påbegyndt registrering af UTH, og i 80 pct. af tilfældene var det de samme personer, der registrerede UTH inden for ordination og medicingivning.

En gang registrering og flere følger

På trods af, at der var færre, der kendte til de opdaterede procedurer efter implementeringen end til de gamle, oplever vi projektet som succesfuldt på afdelinger med et til tider stort personaleflow.

Det er vanskeligt at konkludere, hvorvidt faldet i rapporteringen af UTH skyldes en lavere forekomst af UTH eller blot en yderligere underrapportering af UTH - trods projektets fokus på emnet. En årsag til faldet kunne være, at der efter før-målingen blev indført elektronisk patientjournal (EPJ), hvilket nedsatte risikoen for nogle former for tidligere utilsigtede hændelser. Men EPJ giver anledning til nye typer UTH, så vi kender ikke baggrunden for faldet med sikkerhed.

Et positivt resultat var, at det i 80 pct. af tilfældene var de samme personer, der registrerede utilsigtede hændelser inden for medicinområdet. Det tyder på, at når personalet først er begyndt at registrere, bliver det lettere at registrere de næste hændelser. Det er derfor vigtigt, at de personaler, der ikke har påbegyndt registrering af UTH, kommer i gang. Et fokusområde, som vi arbejder videre med.

International pris

Pilotundersøgelsen har vist, at anvendelse af apotekskontaktpersoner kan være en effektiv måde at implementere kvalitetstiltag på. Ved at implementere procedurer bredt i organisationen opnåede SHS en øget standardisering i organisationen, hvilket også resulterede i, at SHS fik tildelt den internationale Quality Improvement Award i 2007.

Lene Juel Kjeldsen er ansat som forsker i Klinisk Farmaci i Amgros I/S; ljk@amgros.dk
Birte Nilausen er farmaceut og Tove Salting kvalitetskonsulent, begge ansat på Sygehus Sønderjylland.

Litteratur

1. Sundhedsstyrelsen. Årsrapport 2008. DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Februar 2009.
2. Schiøler T, Lipczak, Pedersen BL et al. Forekomsten af utilsigtede hændelser på sygehuse. En -retrospektiv gennemgang af journaler. Ugeskr Læger 2001; 163: 5370-7.