Sygeplejersken
Det værste, vi har prøvet i mange år
Jordskælvsofre. Ødelæggelserne og mængden af dræbte og sårede er den største opgave, Læger Uden Grænser har stået over for længe. Sådan lyder vurderingen fra sygeplejerske Merete Engell, der netop er vendt hjem efter 14 dage på Haiti.
Sygeplejersken 2010 nr. 3, s. 11
Af:
Susanne Bloch Kjeldsen, journalist
Patienterne blev opereret inden dørs for større kvæstelser og skudsår, men blev efter opvågning flyttet ud i hospitalets gård pga. frygten for efterskælv. Arkivfoto: Scanpix
Over 200.000 dræbte, endnu flere sårede. Hjemløse børn. Byer i ruiner. Ikke siden tsunamien i Asien i 2004 og jordskælvet i Pakistan i 2005 har Læger Uden Grænser stået over for en lige så overvældende opgave. Sygeplejerske og HR-ansvarlig i Læger Uden Grænser, Merete Engell, ankom til Haiti en uge efter det store jordskælv, der ramte 12. januar 2010.
"De første to dage var jeg udlånt til et projekt i Citi Soleil, der ligger i hovedstaden Port-au-Prince. Hospitalets gård fungerede som én stor skadestue, og det er den største skadestue, jeg nogensinde har set. Patienterne lå under plastikpresenninger, der var spændt op mellem telte og mure. Hverken patienter eller personale ville være inde i bygningen, selv om den var bedømt som sikker af vores ingeniører, folk var bange for efterskælvene. Kun de kirurgiske interventioner foregik indendørs," siger Merete Engell.
Efter to dage i hovedstaden skulle hun starte et projekt op i en by med 300.000 indbyggere, som lå tæt på jordskælvets epicenter, Leo Gane.
"Ødelæggelserne svarede til, at 85 pct. af byen lå i ruiner, og folk boede på gaden under de iglotelte, hjælpeorganisationerne delte ud, eller under bølgeblik. Der var næsten ingen international hjælp, og her fik vi åbnet et felthospital, som jeg var ansvarlig for," siger Merete Engell.
"Vi har besluttet at blive og hjælpe. Nu starter det langstrakte arbejde med at etablere et fungerende sundhedssystem," siger Merete Engell, som ikke har været udstationeret i de seneste tre et halvt år, hvor hun kom hjem fra Congo og siden har arbejdet med at rekruttere læger til udsendelse og skrevet en bog.
"Jeg besluttede at tage af sted denne gang, fordi der var akut brug for folk med erfaring, og for mig er det godt at komme ud engang imellem og opleve, hvad det er, vi arbejder med. Det var en positiv oplevelse, at det kunne lade sig gøre at få banket et velfungerende felthospital op med intensivafdeling, isolationsstue og fødestue og hjælpe en masse mennesker," siger Merete Engell.