Kulturelle stressfaktorer hos internationale sygeplejestuderende

Foto: Søren Holm

På reumatologisk afdeling, Odense Universitetshospital, har vi gennem flere år haft udenlandske sygeplejestuderende i praktik i 4-12 uger, og aktuelt deltager vi i det internationale projekt "Nursing Europe" (se boks 1). Vi har derfor en del erfaringer med de udfordringer og reaktioner, de udenlandske sygeplejestuderende oplever, når de skal studere i Danmark.  

De fleste oplever det at møde nye mennesker og nye madvaner, en ny bolig, nye måder at udføre sygepleje på og et nyt sprog mv. som spændende i begyndelsen. Men ikke få oplever efter nogen tid studieopholdet som mere end positivt udfordrende, jeg vil kalde det stressende. Nogle studerende udtrykker dette ved at være trætte, have lidt maveonde, føle sig isoleret og have hjemve.

Udfordringerne/stresset bliver måske, måske ikke, mindre, efterhånden som tilpasningen til den nye kultur sker. Samtidig skal den studerende leve op til nogle uddannelsesmæssige mål, der også kan være stressende, hvis de studerende føler, at de ikke kan lære pga. kulturforskelle.

Også de kliniske vejledere oplever at have en anden rolle i forhold til udenlandske studerende end over for de danske. Mange fortæller, at udenlandske studerende fordrer, at man involverer sig meget mere personligt, er personligt støttende og har en stor rolle som tovholder. Man laver måske arrangementer med andre studerende og er i det hele taget mere fokuseret på den studerendes psykiske og sociale trivsel.

Muligheder for læring i højsædet

Hvordan kulturforskelle opleves blandt de udenlandske studerende, er selvfølgelig meget forskelligt, men det er vigtigt, at vi i klinikken generelt søger at mindske de potentielle kulturelle stressfaktorer, så muligheden for læring øges. Det faglige udbytte er et vigtigt mål, også selvom et studie har vist, at Undervisningsministeriets mål med udenlandsophold om udvikling af personlig viden og kultursensitivitet opfyldes, selv om den studerende ikke føler et stort fagligt udbytte af opholdet (1).

Jeg valgte derfor at fordybe mig i, hvordan man kan mindske kulturelle stressfaktorer for internationale studerende i min afsluttende opgave på den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Her anvendte jeg udvalgte teorier til at få belyst vores egen praksis og få inspiration til, hvordan man som klinisk vejleder kan medvirke til at mindske kulturelle stressfaktorer for den udenlandske studerende.

Sproget den største hurdle

Både vores erfaringer fra afdelingen og litteraturen viser, at den største udfordring for sygeplejestuderende, der rejser ud, er sproget (2). Kommunikationsprocessen er kompleks, og når to mennesker kommunikerer med hinanden, foregår det i en cirkulær proces, hvor de til stadighed påvirker hinanden (3). Sproget består ikke blot af ord, dvs. udtrykkes ikke kun verbalt, men omfatter også gestikulationer, blik, mimik, toneleje og kropsfremtoning, og hver person har sit eget filter, hvorigennem verden bliver anskuet og opfattet. Filteret består af personens baggrund, forventninger, selvindsigt, interesser, værdier, personlighed, uddannelse m.m.

Kommunikation mellem personer fra forskellige kulturer er ekstra udfordrende, fordi der er større forskelle på personernes filter, hvorfor der nemmere opstår misforståelser (3). Når man ikke forstår det sagte eller budskabet mellem linjerne, kan det skabe forvirring og hermed stress. Selvfølgelig er der individuelle forskelle på de studerendes sprogkundskaber, men som internationalt uddannelsessted er det væsentligt at vide, at sproget er en væsentlig stress-faktor og derved en mulig barriere for læring.

Parallelkultur - en udfordring for nabolande

På afdelingen har vi bl.a. haft nogle svenske studerende, som begge var i næstsidste semester af deres uddannelse. De fortalte uafhængigt af hinanden, at de brugte meget energi på at forstå sproget, noget de slet ikke havde regnet med. For som den ene så fint sagde, så er Danmark og Sverige nabolande med en sammenlignelig kultur og uddannelsessystem, så hun havde forventet, at sproget ville være nemt at forstå.

De studerende oplevede, at sprogbarrieren var stor, specielt i de første to-tre uger af opholdet. De formåede kun at tolke det overordnede og fandt nuancerne, humoren og ironien i det danske sprog vanskelige at forstå.

Trods sprogbarrieren og andre kulturelle stress-faktorer under opholdet følte de alligevel, at de havde udviklet sig personligt, og at de havde opnået en forståelse for det at være fremmed i et nyt land, altså udviklet kulturelle kompetencer, ligesom de havde opnået kompetencer i at møde, kommunikere og pleje patienter fra andre kulturer. At nabokulturer kan være udfordrende, bekræftes i en grundbog om kulturforståelse, hvor svenskere, nordmænd, islændinge og danskere beskrives til at ligne hinanden meget, men det er på overfladen, at vi er ens, og i praksis får små forskelle stor betydning (4).

Jo tættere to kulturer ligger, des større er risikoen for, at man mistolker hinanden. Man tror, at man er ens, så risikoen kan være, at man ikke aktiverer sin nysgerrighed, men kommunikerer på autopilot og tager det, den anden siger, for givet uden at huske på, at der kan foreligge meningsforskelle pga. kulturforskelle (4). Når en italiener, en inder og en dansker taler sammen, er man mere opmærksom på kulturforskellen, og man gør sig som oftest umage med at forstå den anden.

To niveauer for kulturforståelse

I min opgave kom det frem, at både de kliniske vejledere og studerende har et stort interkulturelt engagement, men også mangler forståelse for betydningen af både egen og den andens kultur i samarbejdet på afdelingen. Denne nødvendige viden hentes bedst gennem både et beskrivende og et komplekst kulturbegreb.

Det beskrivende kulturbegreb indeholder nationale værdier, idéer, oplysninger, regler og normer, som individet fører med sig fra generation til generation. I det komplekse, nyere kulturbegreb opfatter man kultur mere individuelt - som den viden og de betydninger og værdier, mennesker deler og skaber imellem sig inden for forskellige fællesskaber (4), f.eks. en afdelingskultur, uddannelseskultur eller sygeplejekultur.

Altså, hvilken kultur kommer de studerende fra, hvordan er vores kultur på afdelingen - hvorledes adskiller de sig, og hvad har vi til fælles" Jo mere viden man har om kultur og kulturforskelle, jo større forståelse har man for hinanden og kan anvende denne viden konstruktivt i samarbejdet.

Vær opmærksom på idealisering

Idealisering er et begreb, der er værdifuldt at vide lidt om i mødet med udenlandske sygeplejestuderende. De fleste udenlandske studerende sammenligner egen kultur med ny kultur (4) og fortæller gerne om forskelle i f.eks. madvaner, udførelse af sygeplejehandlinger og arbejdstider. Men hvis idealiseringen tager overhånd, bliver den nye kultur ved med at fremstå som ulogisk og uforståelig, og dette kan blokere for læring. Det er godt, hvis den kliniske vejleder er opmærksom på dette for om muligt at kunne hjælpe den studerende til at se nye muligheder i den nye kultur.

En krævende proces

I det hele taget er kulturtilpasning en krævende proces både for den studerende og vejlederen, da der sker en gensidig proces, hvor begge parter vil prøve at tilpasse sig de nye forhold (5). Den studerendes personlighed spiller en afgørende rolle for, hvor hurtigt tilvænningen sker, men som oftest vil der opstå en synergi mellem vejleder og studerende, der medvirker til, at den studerende akklimatiserer sig, hvilket har betydning for læringsudbyttet på afdelingen.

Tiltag, der afhjælper interkulturelle problemer

De sproglige barrierer og kulturelt betingede forskelle giver udfordringer for såvel den studerende, den kliniske vejleder og andre samarbejdspartnere i klinikken (6). I opgaven fandt jeg frem til, at følgende tiltag kan være med til at reducere de interkulturelle problemstillinger:

Generelt

• Ønsk to studerende fra samme land i praktik samtidig, de kan måske støtte hinanden i forhold til interkulturelle problemer og tilpasning.
• Opret en buddy- og en host student-ordning med danske studerende, der kan støtte og evt. have social omgang med den udenlandske studerende.
• Forbered dig som klinisk vejleder på (måske) at have en større social- og venskabelig rolle over for udenlandske studerende, fordi de har behov for en tovholder/konsulent, da de er langt hjemmefra - måske for første gang.
• Spørg ofte til den studerendes sociale liv og velbefindende.
• Vær bevidst om den studerendes idealisering af egen kultur.

Minimér sprogproblemer

• Hav markant fokus på sproget, herunder kreativitet i formidlingen; f.eks. ved at benytte sig af andre medier end tale, når budskaber skal videregives eller forklares.
• Udarbejd en sprogparlør med danske ord og fagudtryk/specialeudtryk i lommeformat, hvor der også kort fortælles om skik og brug på afdelingen og om det danske samfund generelt, f.eks. menneskesyn, omgangstone med patienterne, alkoholpolitik, gæst i private hjem mv. Parløren oversættes til flere sprog, f.eks. engelsk og svensk.

Opsøg viden om den studerende

• Bed den studerende om at fortælle om sit land og sin uddannelsesinstitution, hvorfor vedkommende ønsker at rejse ud, og hvorledes han/hun opfatter sin rolle i forhold til patienter, vejleder, sygeplejersker, tværfaglige samarbejdspartnere mv.
• Sæt dig/jer ind i de studerendes kultur og uddannelseskultur gennem litteratur, film, forelæsninger og evt. studiebesøg til det pågældende land.
• Lav jeres egen afdelings-uddannelses-kultur sammen med de forskellige studerende, herunder egne interkulturelle regler og læringsmuligheder gennem f.eks. diskussioner og feltopgaver.
• Sæt de udenlandske og danske studerende på afdelingen til at lave en kulturopgave ud fra Purnells beskrivende kulturmodel (7).

Fortæl om jer selv og afdelingen

• Tag kontakt til den studerende i hjemlandet og præsentér dig selv og afdelingen. Fortæl kort om forventninger til vedkommende som studerende hos jer.
• Giv interkulturelle informationer om Danmark, det danske sprog (bl.a. tiltaleform, brug af ironi), afdelingskulturen, skikke og skrevne og uskrevne regler; f.eks. for mødetider og samarbejde.
• Udform klare uddannelsesmål og oversæt disse til flere sprog.

Udbytte for dansk sygepleje

At have udenlandske sygeplejestuderende rummer ikke kun udfordringer, men også muligheder for udvikling af egen praksis og dansk sygepleje. Ligesom glade og tilfredse udenlandske studerende i Danmark sandsynligvis vil få flere danske sygeplejestuderende til at søge udenlands som ønsket af Undervisningsministeriet. Men dette kræver en samfundsmæssig forståelse for, at vejledningen af udenlandske studerende kræver mere specifikke kompetencer hos vejlederne og flere ressourcer i afdelingerne end vejledning af de danske sygeplejestuderende.

Torill H. Hansen er klinisk vejleder på reumatologisk afdeling, Odense Universitetshospital. 

Litteratur

1. Undervisningsministeriet 2005. Det nationale Kompetenceregnskab. Hovedrapport. Kap. 9.
2. Ruddock H, Turner D. Developing cultural sensitivity: nursing students' experiences of a study abroad programme. Journal of Advanced Nursing 2007; 59(4): 361-9.
3. Plum E et al. KI - Kulturel intelligens. Børsens Forlag 2007: 56-92,186-228.
4. Jensen I. Grundbog i Kulturforståelse. Roskilde Universitetsforlag 2005:44.
5. Lange M, Gram Lars P. Kultur - en hindring for den interkulturelle interaktion. Afsluttende afhandling fra Økonomisk Institut, Odense Universitet 1996:161-170.
6. Koskinen L, Tossavainen K. Relationships with undergraduate nursing exchange students - a tutor perspektive. Journal of Advanced Nursing 2003;41(5):499-508.
7. Purnell L. "The Purnell Model for Cultural Competence", Journal of Transcultural Nursing, Vol. 13 No. 3, July 2002.193-6.