Udfordringen: Medicindoseringen er i sikre hænder

Illustration: Lars Andersen

Seks-syv styk plejepersonale i dagvagt til 23 senge med medicinske patienter, som er gamle og syge og skal have hjælp til alt.

Det er et puslespil, som har voldt afdelingssygeplejerske Inge Vestergaard hovedbrud i flere år. Og som hun har lagt på forskellige måder uden på noget tidspunkt at blive rigtig tilfreds. Der var bare for mange opgaver til sygeplejerskerne, og for mange ting, der skulle ske om formiddagen.

"Det var især et ræs for gruppelederne, som skulle dele tabletter ud, give iv-medicin, gøre klar til stuegang, tage imod nye patienter osv.," siger Inge Vestergaard, der er afdelingssygeplejerske i M2, Sygehus Himmerland, Hobro.

Selv om afsnittet for flere år siden indførte døgndosering og selvadministration af medicin, lagde doseringsopgaven stadig beslag på mange sygeplejersketimer.

Fire timer hver dag, det kan Inge Vestergaard sige helt præcis, for de fire timer har hun flyttet rundt flere gange, før hun fandt den rigtige løsning. Først var det gruppelederne, der doserede til deres grupper om eftermiddagen. Så lå opgaven en overgang hos nattevagten.

"Men det var en dårlig løsning. De blev forstyrret af klokker og kom bort fra det, de stod i. Og hvis de havde travlt, kunne de ikke nå det og måtte tage overarbejde til opgaven. Eller gruppelederne måtte alligevel dosere, inden de skulle ud med medicinen."

Den foreløbig bedste løsning var en 8-16-vagt, der tog sig af al døgndosering og gav al iv-medicin. Men det gik hele hendes dag til gengæld med, og derfor brændte det alvorligt på i grupperne i forsommeren 2008. Seks sygeplejersker var på barsel samtidig, og Inge Vestergaard kunne ikke skaffe sygeplejersker til at fylde hullerne.

"Så var det, jeg sad på en patientsikkerhedskonference sammen med vores farmakonom og sukkede over, at jeg ikke kunne få sygeplejersker," fortæller Inge Vestergaard.

"Og hun sagde: Hvorfor doserer vi ikke jeres medicin? Så kan du bruge dine sygeplejersketimer på noget andet."

Sygeplejersker dobbelttjekker
Ordningen startede som et projekt, men har fungeret så godt, at den er blevet permanent fra januar 2010.

Hver eftermiddag mandag til fredag kommer farmakonom Pia Vestergaard eller en af hendes kolleger og døgndoserer al medicin til patienterne. Sygeplejerskerne deler doseringsæskerne ud til patienterne og hjælper dem, der ikke selv kan tage deres medicin. I forbindelse med uddelingen kontrollerer de også, at det er de rigtige tabletter, der ligger i æskerne, så på den måde er der lagt en ekstra sikkerhedskontrol ind.

Om fredagen doserer farmakonomen til tre dage. Ændringer i medicinen eller dosering til nye patienter aften og weekend tager gruppelederne sig af, ligesom sygeplejerskerne også tager over, når farmakonomerne skal til møder på Sygehusapoteket i Aalborg.

Ud over doseringen skal farmakonomen indberette utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering, og hun underviser læger, sygeplejersker og studerende sammen med den kliniske farmaceut, der også gennemgår samtlige patienters medicinlister en gang om ugen. I forvejen kommer farmakonomerne tre gange om ugen for at gennemgå medicinrummet, tjekke udløbsdatoer og bestille medicin, osv.

Større viden om medicin

Selv om de stadig er med i medicingivningen, kan sygeplejerskerne i afdelingen virkelig mærke, at de er blevet aflastet, siger sygeplejerske Betina Laursen.

"De timer, farmakonomen har overtaget, kan bruges til meget sygepleje. Vi har fået en ekstra hånd, vi kan bruge ude hos patienterne."

Hun kan godt huske, at der var lidt bekymring blandt sygeplejerskerne, da forsøget gik i gang.

"Vi snakkede om, at man måske kom til at mangle at stå med hænderne i det. Men det har vi jo stadig, når vi ser efter, hvad for præparater der ligger i æskerne. Og vi har lært rigtig meget om medicinen af farmakonomerne."

Der er fanget mange fejl i ordinationerne, efter at farmakonomerne kom med i den daglige medicinhåndtering. Præparater med interaktion. Præparater, der var ordineret til kl. to om eftermiddagen, selv om de kun virker, når patientens mave er tom, og derfor skal ordineres til kl. syv om morgenen. Osv.

"Sygeplejersker har også en god viden om de enkelte præparater, men de har rigtig svære vilkår, når de skal dosere," siger farmakonom Pia Vestergaard.

"Vores fordel er, at vi kun har farmakonombriller på, når vi doserer. Jeg kan ikke blive forstyrret af en pårørende, der ringer, eller en, der skal have hjælp til at vende en patient."

Pia Vestergaard understreger, at hun ikke har overtaget sygeplejerskernes rolle. Hun supplerer dem. Og hun er meget tilfreds med, at ordningen ikke belaster afdelingens budget.

"Jeg skal ikke konkurrere med sygeplejerskerne om deres tid eller deres budget."

Hun kan se, at en række tilbagevendende fejl stort set er elimineret. Det er efterhånden sjældent, at der f.eks. bliver ordineret et bestemt antibiotikapræparat samtidig med de jerntabletter, der svækker antibiotikaens virkning. Den slags fanger sygeplejerskerne allerede ved stuegangen med et "husk lige, at der skal være to timer imellem".

Farmakonomen lærer også

Men farmakonomerne lærer også af samarbejdet med lægerne og sygeplejerskerne, understreger Pia Vestergaard.

"Det giver os bedre indsigt i arbejdsgange og procedurer. Og vi får en opmærksomhed på doseringsfejl, som vi har med os, når vi kommer i andre afdelinger. Så kan man ikke lade være med f.eks. at sige: "Hov, I skal nok lige være opmærksomme på kalk og jern, det må ikke gives samtidig."

Afdelingssygeplejerske Inge Vestergaard fremhæver, at hun ikke kun har fået løst et tidsproblem, hun har også fået bedre patientsikkerhed.

"Og så kan man selvfølgelig sige, at disse ting burde lægerne vide. Men der er så meget, de skal vide, og vi får hele tiden nye læger, der skal slå alting op."

Derfor står regionens elektroniske medicinmodul også øverst på både afdelingssygeplejerskens og farmakonomens liste over ting, der kan blive bedre. Modulet yder slet ikke lægerne den beslutningsstøtte, de kunne ønske sig.

"Interaktion, f.eks. Det kommer ganske vist frem på skærmen, når de ordinerer, men som en lille undseelig firkant nede i hjørnet. Vi synes jo, det skal stå i neon," siger Inge Vestergaard.