5 faglige minutter: Der er ikke noget, der hedder passiv rygning

Udtrykket ”passiv rygning” findes ikke længere. Eller mere præcist: Udtrykket er blevet langt mere abstrakt, og noget er fuldstændigt ændret.

Det sker ikke så tit, at et udtryk ændres i den medicinske verden. Vi kender alle udtrykket ”passiv rygning” og handler det ikke stadig om, at man passivt bliver udsat for røg? Findes der ikke længere danskere, der udsættes for passiv rygning?

Jeg talte med en af mine venner om passiv rygning. Hendes spontane kommentar var, at det da hørte fortiden til.

”Der er da ikke nogen, der bliver udsat for passiv rygning mere, medmindre de selv vælger det,” sagde hun.

Men faktum er, at der stadigvæk er voksne og børn, der hver dag udsættes for røg, selv om de ikke selv har valgt det.

Jeg vil gerne se lidt nærmere på børnene, både de mindste og de lidt større børn.

Undersøgelser har vist, at netop børnenes eget hjem er det farligste sted, de kan opholde sig, når det handler om at blive udsat for passiv rygning. Børnene har en mindre krop end voksne, børn er mere aktive end voksne, og de trækker vejret oftere end voksne. Hvis børnene er i et rum, hvor der bliver røget eller har været røget, udsættes de for massiv passiv rygning.

Og netop det forhold, at børn er mindre og mere aktive, betyder, at samme mængde røg i et rum gør større skade på børnene end hos voksne.

En rapport udgivet i 2009 af Statens Institut for Folkesundhed, dokumenterer det, som de fleste nok hverken ønsker at se eller høre: Op mod 20 pct. af alle danske børn udsættes for røg i hjemmet.

Tallet varierer i forskellige undersøgelser, men lad mig lige gentage budskabet fra denne undersøgelse og denne gang med brug af det nyeste udtryk: 20 pct. af alle danske børn udsættes for tobaksforurenet luft.

I fremtiden er det altså det, vi skal spørge forældrene om: ”Bliver dit barn udsat for tobaksforurenet luft?”

Kan du høre forskellen? Der er ingen tvivl om, at ændringen vil påvirke opfattelsen af, hvor farlig tilstanden er.

Den tobaksforurenede luft er mest farlig for vores børn. Lad mig lige slå fast, hvad der i dag er evidens for:

Børn, der er udsat for passiv rygning, har til sammenligning med andre børn:

• større risiko for vuggedød
• nedsat lungefunktion
• 2-4 gange større risiko for luftvejssygdomme
• større risiko for at udvikle astma, især indtil seksårsalderen
• øget forekomst af mellemørebetændelse, forkølelse, lungebetændelse, kolik og allergi. Dobbelt så mange små børn får desuden astmatisk bronkitis. Heraf udvikler ca. 1/3 senere astma.

Undersøgelser og flere tal bekræfter blot, hvor slemt det er for børnene. Sidste år påviste Odense Universitetshospital, at otte ud af 10 børn på neonatalafdelingen var født af mødre, som røg.

Børneafdelingen på Rigshospitalet har dokumenteret, at 1/3 af alle akutte indlæggelser af børn med luftvejsproblemer sker som følge af forældrenes tobaksrygning.

Et børneambulatorium i Jylland har vist, at børn fra hjem, hvor forældrene ryger, har øget medicinforbrug.

Børn, som har været udsat for tobaksforurenet luft, har lettere ved at blive dagligrygere, har Astma og Allergi Danmark påvist.
Sådan kunne jeg blive ved. Det er en kendsgerning, at børn bliver syge af at blive udsat for tobaksforurenet luft.

Og mit budskab er: tag det alvorligt, når I i en bisætning hører eller læser i en journal, at der er passiv rygning i hjemmet. Nej, det er ikke passiv rygning, det er tobaksforurenet luft, og det gør børnene syge.

Som sygeplejersker har vi en forpligtelse til at gøre noget ved det. Ikke bare gøre noget, men gøre alt, hvad vi kan, for at ændre på sådan en situation.

Blå bog

Steffen Hogg Christensen er 36 år. Han blev sygeplejerske i 2004 og arbejder som ekstern underviser på Diakonissestiftelsens Sygeplejerskeuddannelse. Han er desuden rygestoprådgiver på Stoplinien.