Afdelingen er badet i regnbuefarver

Boostlyset er grønt og giver energi. Til næste sommer vil en større undersøgelse på afdelingen vise, hvor meget brugen af lyst, siden projektet startede i efteråret 2010, har påvirket medarbejderne. Foto: Nils Lund Pedersen

Først skal computeren tjekkes, døgnrapporten skal læses, og patienternes sonder, dræn og apparater får et kyndigt blik med på vejen.

Annette Krogh har arbejdet som intensivsygeplejerske i 18 år, de sidste 10 år udelukkende som aftenvagt. Hun er mødt på arbejde på Intensivafdelingen på Kolding Sygehus kl. 15. 

De næste godt otte timer skifter hendes døgnrytme i takt med indendørslivet på afdelingen. Omgivelserne er indrettet efter, at Annette Krogh og hendes kollegers indre ur bliver snydt til at tro, at døgnet kører uden forskydninger.

Hen over eftermiddagen er der dagslys i afdelingen. Dagslyset stammer fra loftet og fra de mange lamper, som hænger strategisk placeret på væggene i det store arbejdsrum i midten og de 10 sengestuer, som ligger fordelt rundt om sygeplejerskerne og lægernes fælleslokale.

 Lyset er ikke en tilfældig blanding af gamle neonrør og nye sparepærer. I sommeren 2010 blev intensivafdelingen på Kolding Sygehus den første afdeling i Danmark, der fik gennemrenoveret lyskilderne for at forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø. 

Det violette lys ved personalets arbejdsstation gør øjnene mindre anstrengte. Selvom ingen længere tænker over lysskiftene, understreger Annette Krogh, at det er vigtigt, at alle kolleger er indstillet på at tage godt imod et sådan projekt, så det kan udvikles i fællesskab.

Lys til hver lejlighed

”Jeg tænker overhovedet ikke over det mere,” siger Annette Krogh og drejer en halv omgang om sig selv i det store lokale, mens hun studerer lyset.

Som gæst på afdelingen er det ellers ganske tydeligt at se, at lyset er markant anderledes, end man er vant til, når man bevæger sig på de danske hospitalsgange.

En kort overgang er det som at sidde i et teater ved sceneskift. Her først på aftenen, hvor sommerlyset stadig er tændt udenfor, skifter dagslyset indenfor pludselig til en turkis eller blågrøn farve. Cyan, kalder man det, og det ser lidt ud, som når man kigger ned i et svømmebassin.

”I starten var vi selvfølgelig meget opmærksomme på det, men i dag har vi vænnet os til det,” forklarer Annette Krogh og griner lidt:

”Det sker, at der kommer læger, som ikke er vant til det, med patienter fra andre afdelinger. De kan godt finde på at udbryde: ”Patienten er blevet bleg!” Så tænder vi for akutlyset, for lysskiftene kan godt snyde lidt.”

Akutlyset er modsat det computerstyrede farvede lys manuelt styret. Annette Krogh kan på en af de touch-skærme, der er uden for hver sengestue, hurtigt blænde op for alt lys, hvis det er nødvendigt.

Hun kan også starte et særligt venflon-lys, hvis der skal tages blodprøver, eller et stærkt pink lys, hvis der skal laves ultralyd. Man skal bare trykke på skærmen, så skifter det efter behov, og selv om det lyder en anelse omstændeligt, er det det ikke, forsikrer hun.

”Det er ligesom at få en ny vaskemaskine med en masse knapper, man skal lære at bruge. Når først man har vænnet sig til det, er det helt ligetil,” siger hun og tilføjer, at det er nødvendigt ikke at være berøringsangst over for den nye teknologi.

”Vi skal selvfølgelig have lyst til at være med i den udvikling, der er, for vi kan ikke stå stille, når vi arbejder i sundhedsvæsenet. Der sker hele tiden noget nyt på vores område, og så må man ikke være bange for at trykke på alle knapperne for at finde ud af, hvad de kan,” smiler hun. 

Foto: Nils Lund Pedersen

Lys og lyd til de pårørende

I et af de turkisfarvede rum er nogle pårørende på besøg. På intensivafdelingen er stemningen en blanding af kollegial munterhed og afdæmpet alvor, og det er medtænkt i afdelingens rammer.

Lyset skal ikke kun gøre medarbejdernes arbejdsliv bedre. Det skal også kunne reguleres, så patienter og pårørende har de bedste omstændigheder. Derfor kan Annette Krogh tænde for sfære-lyset, når familiemedlemmer til de dårlige patienter kommer på besøg.

”Vi vil gerne skabe en god atmosfære, når de pårørende og patienten er i en situation, der er svær. Jeg har mulighed for at dæmpe lyset, så stemningen på stuen bliver mere intim og afdæmpet, og vi kan koble lyset til f.eks. et musikstykke. Jeg har haft en patient, som vi spillede Vivaldi for, og hans kone oplevede, at han faldt mere til ro. Hun fortalte, at han derhjemme altid havde slappet af til netop det musikstykke. På den måde kan vi kombinere flere medier for at skabe den bedst mulige situation for patienten og de pårørende,” fortæller hun og tænker lidt efter:

”Vi har ikke videnskabelig dokumentation for alt, vi gør med lyset, men jeg oplever, vi når nogle ting, som man måske ellers skulle bruge medicin til.”

Rød stilhed

Fra stue 8 lyder TV Avisens kendingsmelodi. Klokken er ni om aftenen, og uden for intensivafdelingens mure går det åbenbart ikke så godt med den europæiske økonomi.

Afdelingens aftenstilhed bliver for et kort øjeblik forstyrret af en tysk politikers dommedagsprofetier, men en eller anden forbarmer sig og skruer ned for dundertalerne. Lyset er ligesom stilheden ved at sænke sig på patienternes stuer, og det turkisfarvede er afløst af en tiltagende rødlig nuance, der over den næste times tid går fra svag orangerød til et kraftigt rødt lys.

”Det røde lys er det eneste, jeg en sjælden gang imellem lægger mærke til. Jeg kan stadig blive overrasket over, hvor flot det er,” siger Annette Krogh.

Men det røde lys er ikke kun til pynt, og når det når sin fulde styrke kl. 22, er det fordi, at det er ved at være sengetid på afdelingen. Farveskiftet snyder nemlig både patienter og personales mentale ur til at tro, det er ved at være den tid, hvor man skal gå til ro.

For Annette Krogh og hendes kolleger betyder det, at kroppen indstiller sig på at slappe af og køre ned i tempo.

”Tidligere kunne jeg mærke, jeg blev træt sidst på vagten. I dag føler jeg mig bedre tilpas, selvom det er sent på aftenen. Det er ikke en vitaminindsprøjtning, men jeg kan mærke, at det er mere behageligt at arbejde i, og jeg føler mig mindre udmattet, når jeg kommer hjem fra en vagt,” fortæller hun.

Det er en smule paradoksalt, for hensigten med det røde lys er at få aftenvagten til at sove bedre, når hun kører hjem til dynerne. I stedet for at være opkørt efter en måske hektisk vagt snyder lyset kroppen til at køre ned i gear.
Under alle omstændigheder virker det for Annette Krogh.

Arbejdsdagen kan stadig være hektisk, men der er faldet mere ro over afdelingen, og aftenvagtens ulvetime mellem midnat og klokken et er afløst af en mere fredfyldt stund, hvor Annette Krogh finder ro med en sen nyhedsudsendelse i tv og en kop kaffe. Så længe den bare er koffeinfri.  

Intensivafdelingen på Kolding Sygehus gennemrenoverede sommeren 2010 afdelingen, hvor det skiftende farvede lys bl.a. blev installeret. Afdelingen har iværksat en undersøgelse, som skal evaluere brug af lyset. Resultaterne forventes at ligge klar næste sommer.  

Læs også "Døgnuret bliver snydt"