Syv opmuntrende projekter om at blande aldersgruppe
Ulla Skovsbøl
Generationsmøder i praksis
Frydenlund 2011. 168 sider – 229 kr.
Forleden stod jeg på Hovedbanegården i København og ventede på et tog. Imens kom en lang hale af skolebørn forbi.
Det særlige ved dem var, at de ikke bare gik to og to, men at hvert par bestod af et stort barn og et mindre barn.
Det så bare så meget bedre ud end det sædvanlige optog med to-tre stressede lærere og et par energiske førsteklasser, at man følte sig helt opmuntret.
Ulla Skovsbøls lille lettilgængelige bog om generationsmøder er opmuntrende på samme måde og af samme grund. Skovsbøl beskriver en række projekter, hvor man har blandet aldersgrupper, der almindeligvis har beskeden kontakt med hinanden.
Skovsbøl beskriver syv forskellige projekter. Fælles for projekterne er, at de ikke koster noget videre, men kræver planlægning, dedikation og engagement.
Der er vuggestuebørnene, der gør gymnastik sammen med de gamle på plejehjemmet. Der bliver de mødt med glæde og opmærksomhed, og de danser og synger sammen.
Det er folkeskoleelever, der jævnligt læser højt for en beboer på et plejehjem, og som ud over at blive bedre læsere gør sig udviklende tanker om valg af litteratur.
Det er småbørn, der besøger det nærliggende plejehjem og får gamle med demens til at live op med deres almindelige leg og lyde.
Det er børn med særlige behov, der tildeles en ekstra bedste og på denne måde styrer bedre igennem en sårbar periode.
Det er skoleklasser, som involverer pensionister, som enten besøger dem jævnligt eller ligefrem deltager i undervisningen.
Der er en efterskole, som har fået unge til at skrive digte om alderdommen og ladet dem læse digtene op på kurser for social- og sundhedsassistenter.
Endelig beskrives et projekt, hvor man på en erhvervsskole har ansat ældre til at være bedsteforældre. Noget, som trak mange ansøgere til og betød, at færre elever faldt fra.
De beskrevne projekter er institutionsbundne, men ildsjæle kan sikkert få ideer, der ikke behøver institutioner.
De udvalgte projekter er beskrevet således, at det er til at finde ud af at komme i gang med at gøre noget lignende.
Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf
Værdifuld grundbog om tillidsfulde relationer
Kaj Sparle Christensen et al. (red.)
Medicinsk kommunikation
FADL’S Forlag 2011. 216 sider – 329,99 kr.
Der findes mange bøger på markedet om kommunikation. Denne bogs vinkel er ikke overraskende kommunikation i en sundhedsfaglig kontekst og bearbejdelse af sundhedsrelaterede temaer.
Den oplagte målgruppe er medicinstuderende, men den kan sagtens anvendes af andre.
Det overordnede tema er patientrelationen og interkollegiale kommunikationssituationer med konkrete anbefalinger og cases.
De fleste cases beskriver og analyserer læge-patient-forhold, men fagpersonen kunne udmærket være sygeplejerske. Det handler om at opnå professionel og bevidst håndtering, opnå overblik over muligheder i typiske sundhedsprofessionelle samtaler og situationer og naturligvis forebygge fejl og misforståelser.
Bogens udvalgte temaer beskriver både generel kommunikation, samtaleteknikker (f.eks. transaktionsanalyse og gensvarsmodeller) samt flere typer af mere specielle samtaler:
Den afklarende, den motiverende, den eksistentielle samtale og interkulturel kommunikation.
Bogen vil derfor være værdifuld for studerende inden for sundhedsvidenskab og fagpersoner med et mere elementært klinisk forståelsesbehov.
Et kapitel kræver særlig omtale: Etik og professionalisme. Heri omtales etik, medicinsk etik og etikette, paternalisme, autonomi samt tavshedspligt og dilemmaer.
Problemstillinger med udfordring til alle sundhedsprofessionelle. Tillid er hyppigt alfa og omega, og det at skabe tillidsfulde relationer er grundlæggende i patientsamarbejdet. Afsluttende gives en basisindføring i patienternes retsstilling, aktindsigt og det informerede samtykke, alle væsentlige emner i rivende udvikling.
Bogen er en god grundbog med et lettilgængeligt sprog, tydelige faktabokse og klare eksempler. Der er lagt vægt på ordentlig formidling, enkle og typiske situationer, og hvert kapitel afsluttes hensigtsmæssigt med et kort resume samt baggrundslitteratur. Skribenter og redaktører er specialister og fagfolk med rutine i at undervise med baggrund fra danske universiteter og den medicinske verden.
Af Ole Bjørke, lektor ved Sygeplejerske uddannelsen Metropol.
Forsvar for et flydende signalord
Knud Illeris
Kompetence. Hvad, hvorfor, hvordan?
Samfundslitteratur 2011
166 sider – 195 kr.
Hvis du er en af dem, der ganske ureflekteret har taget kompetencebegrebet til dig og bruger det i tide og utide, så læs bogen.
Illeris skriver selv, at hensigten med bogen er at levere et kritisk og konstruktivt bidrag til forståelse af begrebet, som stammer fra USA og er fostret af Human Ressource Management-strateger. Altså en praktisk økonomisk tænkning omkring beskrivelse af menneskets samlede potentialer.
Problemet er, at der ikke er enighed om definitionen af kompetencebegrebet, og det er umuligt at måle på, når begrebet henviser til handlinger i en bestemt situation. I bedste fald er det små udvalgte områder, der måles på. Jævnfør hele diskussionen om PISA-undersøgelserne i folkeskolen. Og tankevækkende, hvor store følger det kan have på økonomi og ansattes arbejdsbetingelser.
Kompetence har i uddannelsesmæssig sammenhæng erstattet begreberne kvalifikationer og dannelse, og vi får et gensyn med den nu bedagede tulipanmodel over kvalifikationer. Illeris mener, at kompetence er et mere demokratisk begreb, idet der er noget elitært over dannelse. Derfor har han udviklet en ny blomstermodel, hvor de inderste kronblade symboliserer de gængse elementer af begrebet, og tilføjet en ekstra række, hvor bl.a. fantasi, kreativitet, empati og modstandspotentiale indgår. Hele den store blomst har en stængel af dispositioner og potentialer og står i en meget lille potte af livsaldre og kontekster. Selv et meget lille pust vil vælte blomsten.
I USA er man begyndt at tale om ekspertise som afløser for kompetence. Læring er det basale i kompetenceudvikling, og her genbruges de tre dimensioner: indhold, drivkraft og samspil, som kendes fra Illeris’ bog ”Læring”. Når dette overføres til vekseluddannelser, så er nøglebegreberne engagement, praksis og refleksion – en kompetenceformel.
Praksis står helt centralt, og det er vigtigt, at undervisere har deres gang i begge felter. Illeris forsvarer kompetencebegrebet, men jeg undrer mig over, hvorfor bogen først kommer nu.
Har han mon bare ventet på, at dette ”flydende signalord” drev over og afløstes af et nyt? Eller er der tale om en simpel erkendelse:
”If you can’t beat them (managementstrategerne), join them.”
Måske bare et udtryk for min egen manglende forståelse af, hvad management og uddannelse har med hinanden at gøre. Tankevækkende læsning, og hvis du skulle have lyst til at læse mere, er der 177 referencer.
Af Kirsten Dalby Rasmussen, underviser på Sygeplejerskeuddannelsen Metropol.
Kort nyt om bøger
De der blev tilbage
En portrætbog om efterladte efter selvmord
Birgitte Andersen & Torben Åndahl
Frydenlund 2011
208 sider – 299 kr.
Tredive fortællinger om at miste et nært familiemedlem ved selvmord illustreret med fotografier af de, der blev tilbage. Hvorfor dvæle ved noget så trist og smerteligt? Fordi det er nødvendigt. Alt for mange har kendt nogle, der forsvandt for
egen hånd, og de ved alle hvor mange tanker og hvor megen sorg, det fører med sig, uanset om det var en nær pårørende eller en fjernere ven, der valgte den udvej. Hensigten med bogen er at gøre det lidt lettere at tale om det svære. Dermed er bogens målgruppe både de, der blev tilbage og f.eks. sygeplejersker, der møder familie og venner i en vanskelig situation.
Af Jette Bagh, fagredaktør