Lige mødre leger bedst

Foto: Søren Svendsen

Når nybagte mødre indtager hinandens dagligstuer med babyer og pusletasker over armen for at udveksle erfaringer om amning og nattesøvn, er det hovedsageligt kun danske kvinder, som deltager.

En rundringning til sundhedsplejen i 10 af landets største kommuner viser samstemmende, at de private mødregrupper, hvor man mødes i hinandens hjem, er så godt som renset for nydanske mødre. Mødregrupperne afspejler derfor ikke, at næsten en tiendedel af Danmarks befolkning er af anden etnisk baggrund end dansk.

En oplagt mulighed for integration af nydanske kvinder går derfor tabt, lyder det fra både sundhedsplejersker, antropologer og politikere.

På landsplan deltager omkring 60 pct. af alle mødre i mødregrupper, og det er  ifølge Lisbet Vestergaard Hansen i høj grad de danske veluddannede og  velfungerende mødre, som udgør dette tal.

De kvinder, som ikke deltager i de private mødregrupper, er ofte nydanske mødre, socialt udsatte mødre eller kvinder, som  allerede har prøvet at gå i mødregruppe.

Den oprindelige tanke med mødregrupperne, som udsprang fra halvfjerdsernes kvindebevægelse, var, at mødre skulle sammensættes på kryds og tværs, så man kunne lære af hinandens forskelligheder. Men sådan er det ikke længere, mener sundhedsplejerske og sundhedsantropolog Lisbet Vestergaard Hansen, som har skrevet speciale om nydanskere og mødregrupper.

”Sundhedsplejerskerne er i høj grad med til at sortere nydanske mødre fra, fordi de ikke passer ind i mødregruppen med danske veluddannede og velfungerende kvinder. Sundhedsplejerskerne er derfor med til at opretholde den her tendens, som gør, at de etniske mødre ikke deltager i private mødregrupper,” siger Lisbet Vestergaard Hansen.
 

Danske mødre ønsker ensartethed

Rundringningen til de 10 kommuner viser, at ikke alle kommuner tilbyder alle mødre en plads i en privat mødregruppe.

Sundhedsplejen i samtlige adspurgte kommuner mener, at mødregrupper er et godt sted for integration, men alligevel svarer flere sundhedsplejersker, at de sammensætter de private mødregrupper ud fra de danske kvinders ønske om ensartethed.

I 2001 lavede Sundhedsplejen på Nørrebro en spørgeskemaundersøgelse, hvor de spurgte nybagte mødre, hvilke hensyn sundhedsplejerskerne skulle tage, når de sammensatte mødregrupper. Det svar, som gik igen flest gange, var, at der skal tages hensyn til socialklasse, uddannelse, og at man er fra samme type familie.
 

Nydanskere sorteres fra

På Nørrebro er det omkring 70 pct. af alle nybagte mødre, som starter i en mødregruppe. Ud af de næsten 20 pct. kvinder med en anden etnisk baggrund end dansk er det næsten ni ud af 10 af kvinderne, der ikke deltager i en mødregruppe.

Susanne Uggerly er sundhedsantropolog og sundhedsplejerske i Sundhedshuset på Nørrebro. Hun har skrevet speciale om, hvorfor de nydanske kvinder på Nørrebro vælger de private mødregrupper fra. Susanne Uggerly peger på, at hele samfundsstrukturen og den måde, den er italesat på, er medvirkende til, at nydanske mødre vælger mødregrupperne fra.

Hun oplever også et problem i måden, sundhedsplejerskerne sammensætter mødregrupperne på.

”Integration gennem mødregrupper er en god idé, men integration defineres som en gensidig proces, hvor flere parter må nærme sig hinanden. De private mødregruppers konstruktion er ikke med til at skabe integration, da sundhedsplejerskerne sammensætter grupperne, så mødrene ligner hinanden med hensyn til uddannelse, familie og socialt lag,” siger Susanne Uggerly.
 

Traditionelle mødregrupper på vej ud

Sus Kornerup er sundhedsplejerske i Randers Kommune. Hun oplever ligesom i  flere andre kommuner, at de private mødregrupper er et tilbud for velfungerende danske kvinder.

Sus Kornerup fortæller, at det for danske kvinder har stor betydning, hvilke sociale lag kvinderne i gruppen kommer fra.

”Sidder der nogle meget velfungerende kvinder og nogle meget sårbare kvinder sammen, er det svært at få gruppen til at fungere, selvom man måske tænker, at de velfungerende kvinder godt kan rumme de sårbare kvinder. Problemet er, at du ikke kommer i mødregruppe for at rumme andre, du kommer for at få en vare,” siger Sus Kornerup.

”Jeg har været med til at sammensætte mødregrupper i rigtig mange år, og jeg kan se, at der er noget om, at lige børn leger bedst.”

Formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Susanne Hede, forklarer, at sundhedsplejersken har en rolle som ”gatekeeper”. Det betyder, at sundhedsplejersken i sit valg af, hvem der skal tilbydes en plads i en privat mødregruppe, og hvordan den skal sammensættes, har magt til at sortere mødre fra.

”Selvom sundhedsplejersker aktivt arbejder for at få alle typer af mødre med i grupperne, så lykkes det slet ikke. Tilbuddet om plads i en privat mødregruppe henvender sig især til velfungerende mødre, og derfor kan det være relevant at stille spørgsmål ved, om sundhedsplejersken overhovedet skal fortsætte med at tilbyde og sammensætte mødregrupper,” siger Susanne Hede.

Både danske og nydanske mødre er gode til at skabe deres egne netværk af familie og venner, som kan give den nybagte mor den sparring og støtte, hun har brug for.

Det mener Susanne Hede, som pointerer, at de traditionelle mødregrupper er på vej ud i en lang række kommuner.
 

Travlhed og usikkerhed

Sundhedsantropolog Lisbet Vestergaard Hansen mener ikke udelukkende, at sundhedsplejerskens rolle som gatekeeper har betydning for de nydanske mødres deltagelse i de private mødregrupper. Hun peger på to årsager til, at grupperne bliver valgt fra. Den ene er, at kvinderne har meget travlt.

”Nydanske mødre har ofte mere travlt end danske kvinder. De har måske en mand, som ikke hjælper til med det huslige, og har derfor et fuldtidsjob med børnepasning, indkøb, madlavning, aktivering og sprogskole.”

Den anden årsag er ifølge Lisbet Vestergaard Hansen usikkerhed, da de nydanske mødre er usikre på, hvordan de bliver mødt i så intimt et rum, som en mødregruppe kan være.

”De frygter, at de skal forsvare, hvorfor de går med tørklæde, eller hvorfor de er omskåret.”

Fra kommunernes sundhedspleje i København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Viborg, Kolding, Slagelse og Frederikssund genkender man årsager som travlhed og usikkerhed.

Samtlige kommuner pointerer derudover, at mange nydanske kvinder ikke føler sig gode nok til at tale dansk, og at de skal krydse en stor barriere ved at besøge danske mødre i deres private hjem.

”De nydanske mødre synes, det er grænseoverskridende at invitere fremmede kvinder ind i deres stuer,” siger Helle Andersen, som er leder af sundhedsplejen i Århus Vest.