Studerende i praksis: Vejleder forsvandt under det første sengebad

I klinikophold på modul 2 skulle jeg følge en sygeplejerske. Vi skulle sengebade en patient, som jeg dagen før havde set blive sengebadet af to andre sygeplejersker.

Som studerende glædede jeg mig, fordi jeg nu havde chancen for at prøve det selv. Jeg havde ingen erfaring med pleje eller vask af andre mennesker, men jeg var selvfølgelig tryg i formodningen om, at sygeplejersken ville guide mig, så jeg kunne se, hvordan det skulle gøres.

Men hun sagde blot: ”Du kan bare gå i gang,” hvorefter hun prompte forlod lokalet.

Der stod jeg og skulle vaske en anden person fra top til tå inklusive intimt, helt alene. Jeg er ikke en person, der normalt lader mig skræmme af at blive kastet ud i noget grænseoverskridende, så jeg gik bare i gang.

Der var dog mange ting, jeg var usikker på, og jeg lavede også en del fejl. Men når jeg forsøgte at hente svar hos sygeplejersken, måtte jeg forlade lokalet og lade personen i sengen ligge, kun tildækket af håndklæder.

 Og når sygeplejersken så svarede, gjorde hun det med spørgsmål, såsom ”Hvad synes du?” eller ”Prøv at kigge dig omkring, hvad kan du se?”

Jeg kan godt forstå, at hun ville have mig til at tænke og reflektere selv, men jeg søgte bare svar på, om det, jeg gjorde, var godt nok.

Jeg vidste ikke, om jeg gjorde det teknisk korrekt, og hvad med blufærdighed? Fik jeg dækket godt nok af?

I det hele taget virkede sygeplejersken ikke synderligt interesseret i at skulle lære mig noget som helst. Når jeg henvendte mig til hende, var hun flere minutter om at komme ind på stuen, og hun talte tit i telefon.

En kollega bemærkede endda: ”Nå, du går med en studerende i dag,” hvortil hun kiggede op på uret og sagde: ”Ja, indtil klokken 12.” Så kunne jeg godt regne ud, hvor jeg stod.

Det var helt sikkert ikke en særlig rar situation at være i, men nu, hvor jeg tænker tilbage, er jeg da glad for oplevelsen. Nu ved jeg, hvornår jeg skal sige fra, og hvad jeg kan forlange af mine ophold i klinikken. Det er jeg nemlig blevet forsikret om af min vejleder, som også kender historien.

Til mine medstuderende: Erkend, hvornår I ikke kan håndtere en situation, hent støtte hos jeres vejledere, og sig fra, når I ikke får hjælp. I har krav på det!

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.