Sygeplejersker er essentielle i kampen mod hungersnød

Der kan også være store personlige udfordringer ved jobbet som nødhjælpssygeplejerske: ”Noget af det sværeste er, at man ikke kan hjælpe alle på en gang. Man er nødt til at prioritere. Men lokalbefolkningen er gode til at hjælpe med at se, hvem der har størst behov,” siger Martha Krogh Topperzer. Foto: Francois Dumont/MSF

Under ramadanen kommer en mor hen til Læger uden Grænsers klinik i Etiopien. Hun har sin lille pige på ryggen. Pigen er kraftigt udmagret, apatisk og slet ikke til at komme i kontakt med. Frustrationen over at skulle være indlagt er tydelig hos moderen, som har forladt ramadanforberedelser og sine andre børn, for at få behandling til datteren. Tre dage senere er pigen dog i kraftig bedring.

”Hun var frisk og glad. Det var fantastisk at se,” siger sygeplejerske Martha Krogh Topperzer, der for tre år siden var udsendt til Etiopien under den sidste store krise på Afrikas Horn. Hun er nu klinisk vejleder på Rigshospitalet og har været udsendt med Læger uden Grænser to gange.

Ovenstående eksempel er typisk, idet det som regel er kvinder med flere børn under fem år, der opsøger nødhjælpsklinikkerne. For det er børnene, der rammes hårdest af tørken. Børn har relativt set brug for mere næring end voksne. De er derfor mere udsat end andre.

I øjeblikket er mange af de somaliske mødre nødt til at flygte ud af landet til enten Kenya eller Etiopien for at få hjælp. Det forklarer direktør for de danske Læger uden Grænser, Michael Gylling Nielsen. Klinikkerne ligger i flygtningelejre, og det er også her, det udsendte sundhedspersonale befinder sig.

Sygeplejersker uden Grænser

Michael Gylling Nielsen mener, at især sygeplejerskers bidrag til arbejdet på Afrikas Horn er uvurderlig. Og langt de fleste af Læger uden Grænsers udsendte er da også sygeplejersker.

”Der er jo faktisk ikke så mange læger udsendt med Læger uden Grænser. I virkeligheden burde det vel hedde Sygeplejersker uden Grænser,” siger en grinende Martha Krogh Topperzer.

Hun peger på, at sygeplejerskerne er vigtige pga. den type opgaver, man møder i denne særlige situation: ”Det, sygeplejersker kan, er at systematisere og organisere. Vi kan ikke behandle alting, men vi har et andet helhedssyn, som også er et sundhedsfremmende perspektiv, som er meget vigtigt,” siger hun. Man kan f.eks. komme ud for at skulle arrangere rent drikkevand og hygiejniske forhold.
 

Nødder som mirakelmiddel

Sygeplejerskernes rolle er først og fremmest at behandle akut underernærede børn. Midlerne er få til de alt for mange flygtninge, men i de seneste år har der været store fremskridt i behandlingen.

De værste tilfælde får næring via sonde, men til dem, der trods alt kan spise selv, er der udviklet nøddeproduktet Plumpy Nut, som ifølge direktør Michael Gylling Nielsen er et ”mirakelmiddel”.

Også Martha Krogh Topperzer er begejstret for produktet: ”Det har revolutioneret, hvor mange mennesker Læger uden Grænser kan behandle. Før skulle patienterne indlægges, nu kan vi give dem maden med hjem, fordi den ikke skal tilberedes.”

Men underernæring er ikke det eneste, patienterne kæmper med. Ofte har de følgesygdomme som feber, inficerede sår, vitaminmangel, der kan give skæve knogler, øjenbetændelser og malaria. Et andet stort problem kan være, at børnene er anæmiske, hvilket kan være svært at opdage på børn med mørk hud, forklarer Martha Topperzer:
”Den eneste mulighed er at se i håndfladerne eller på indersiden af øjenlåget, hvor slimhinden vil være meget bleg.”