Boganmeldelser

Løftet pegefinger går rent ind

Lill Moll, Peter Lange,

Birthe Hellquist Dahl (red.)

KOL – sygdom, behandling og organisation

Munksgaard Danmark 2011

272 sider – 298 kr.

En grundig og naturvidenskabelig bog om KOL, men med løftet om en bog for den, der vil tilegne sig viden om KOL-patienter, savner man flere sygeplejefaglige aspekter. Der lå den i min postkasse, den nye store bog om KOL.

Spændt løb jeg, uden den mindste smule åndenød, op til 5. sal, satte mig i sofaen og tog bogen i skødet. De tre hovedforfattere er de helt tunge drenge/piger i Danmark, når vi snakker om ekspertviden om KOL.

Navnet Lill Moll er kendt af mange, ikke mindst dem som for tiden arbejder med forløbsprogrammer. Peter Lange er forfatteren bag utallige artikler om KOL, og endelig er der Birthe Hellquist Dahl, der livslangt har beskæftiget sig med KOL-patienter. Der er ingen tvivl om, at vi er i gode hænder.

De øvrige 28 højt specialiserede fagfolk, som indgår i forfatterrækken, er kendte navne, som alle er med til at give bogen et troværdigt og overbevisende indtryk. Forfatterne beskriver bogen som tværfaglig, men den store overvægt af læger i forfattergruppen giver bogen et stærkt naturvidenskabeligt præg.

Jeg bemærker hurtigt, at bare tre sygeplejersker bidrager til bogen, og tænker ved mig selv: ”Hvordan kan det være? Er målgruppen også mig?” Forfatterne ønsker at give os et opslagsværk, og det må siges virkelig at være lykkedes med denne bog.

Der er en super god og detaljeret indholdsfortegnelse, som fungerer, som den skal, og som jeg kraftigt kan anbefale: Brug tid på at læse hele indholdsfortegnelsen igennem, find det, der interesserer dig, og læs kapitlet.

På den måde begyndte jeg med det interessante kapitel skrevet af en rigtig patient. Det tror jeg faktisk aldrig, jeg har oplevet i en fagbog før. Det var rigtig godt at læse Hjørdis’ fortælling. Hendes løftede pegefinger til os går rent ind.

Kapitlerne er mange, men korte, og afsluttes med en supplerende litteraturliste, som gør det let for læseren at fordybe sig yderligere i emnet.

Jeg savner for mit fag en nærmere beskrivelse fra eksperterne af de blødere aspekter i KOL-patientens liv. Hvordan hjælper vi patienterne med bedre at mestre deres kroniske sygdom? Hvad betyder utryghed og angst for KOL-patienten? Hvordan uddanner og motiverer vi patienterne? Hvad betyder de pårørende?

Disse aspekter berøres kun ganske kort af Birthe Hellquist Dahl. For meget erfarne lungesygeplejersker indeholder bogen ikke mange nyheder, dog var kapitlet om terminale KOL-patienter nyt for mig, og det interessante er her, at der, som det eneste sted i bogen, er hentet eksperter fra udlandet for at beskrive området. Måske er der her et felt, som mangler bevågenhed i Danmark.

Af Steffen Hogg Christensen, lungesygeplejerske, freelance.

Brudstykker af psykosomatikkens historie

Lars Ole Andersen

Før placeboeffekten. Indbildningskraftens virkning i 1800-tallets medicin

Museum Tusculanums Forlag 2011

249 sider – 250 kr.

Lars Ole Andersen har tre formål med sin undersøgelse af placebobegrebets historie. For det første vil han finde ud af, i hvor høj grad man har brugt patienternes evne til at indbilde sig noget som forklaring på sygdom.

For det andet vil han se på, i hvilke sammenhænge begrebet indbildningskraft, som han ser som forløberen til forestillingen om placeboeffekt, har udfoldet sig. For det tredje vil han forsøge at finde ud af, på hvilken måde indbildningsbegrebet blev transformeret til andre begreber.

Det gør han ved at udvælge fire emner, hvor diskussionen om indbildningskraft er central. Det første emne er de livlige debatter om, hvorvidt moderens indbildningskraft kunne påvirke fosterets sundhed, som fandt sted i 1700-tallet.

F.eks. forestillede man sig, at barnet kunne få deformiteter, hvis den gravide så noget skræmmende. Det andet emne er belysning af mesmerisme, en teori om animalsk magnetisme, som lægen Franz Anton Mesmer fremlagde i 1700-tallet.

Mesmers magnetiske strygninger blev diskuteret i 1800-tallet og gav næring til diskussioner om indbildningskraftens betydning mellem tilhængere og modstandere. Det tredje emne er perkinisme, en behandling mod alle tænkelige onder, som den amerikanske læge Elisha Perkins lancerede i 1795.

Behandlingen bestod i, at man trak nogle specifikt fremstillede metalnåle henover og væk fra det syge sted. Indbildningskraften kom ind i billedet, fordi mange viste, at denne behandling også kunne virke, når den blev udført med andre redskaber, og når man trak den forkerte vej.

Det fjerde emne er homøopati, som blev introduceret af den tyske mediciner Samuel Hahnemann i 1796. Der er blevet udført en del forsøg med maskeret homøopati, som har vist, at væsker uden homøopatiske substanser også kan helbrede. Så også her kom indbildningskraften i skudlinjen.

På trods af de nævnte behandlingers spekulative karakter, ikke mindst når de anskues retrospektivt, påviser Andersen, at de nye behandlinger, som kom i og med oplysningstiden, i høj grad var inspireret af den spirende naturvidenskab.

Dertil kom, at de mange nye behandlinger ofte blev præsenteret af læger, der ikke havde høj social status, således at der blandt lægerne var tale om en social mobilitet. Der er ingen tvivl om, at forfatteren har arbejdet grundigt med sit materiale.

Men de mange minutiøse detaljer gør det til tider svært at finde den røde tråd. Man bliver flere gange i tvivl om, hvorvidt der nu også er en plausibel forbindelse mellem det indbildningsbegreb, som blev anvendt i 1700-tallet og nutidens placebobegreb.

På mange måder peger det historiske stof mere hen mod nutidens alternative behandlingstilbud end mod placebobegrebet, som det anvendes i moderne medicin. Vi har at gøre med en videnskabelig afhandling; der er et mylder af referencer og  utallige citater på originalsproget, som spænder ben for en mere flydende læseoplevelse, som bogen med sine mange morsomme islæt ellers lægger op til.

Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf.

Lærerig sammenligning

Anne Frølich (red.)

Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære af Kaiser Permanente?

Syddansk Universitetsforlag 2011

134 sider – 148 kr.

En gruppe danske forskere har gennemført en sammenlignende undersøgelse mellem den amerikanske sundhedsorganisation Kaiser Permanente og det danske sundhedsvæsen.

Formålet er at sammenligne seks præstationsmål: omkostninger, kvaliteten af sundhedsydelser, forbrug af sengedage, antallet af sundhedsprofessionelle og socioøkonomiske samt helbredsmæssige data.

Undersøgelsen viser, at patienter hos Kaiser Permanente har højere uddannelse og er økonomisk mere velstillede end befolkningen i Danmark, men også i højere grad lider af kroniske sygdomme.

Kaiser Permanente er bedre til at identificere de syge tidligt gennem screening og hurtig diagnostik.

Der er betydelig bedre sammenhæng mellem de forskellige former for indsats, bedre opfølgning i form af kontrol og patientstøtte og bedre dokumentation af indsatsen.

Amerikanerne bruger også flere kroner på ydelserne, men det skal ses i lyset af, at gennemsnitsamerikaneren bruger dobbelt så mange sundhedskroner årligt som gennemsnitsdanskeren.

Forbruget af sengedage ligger omkring to tredjedele lavere hos Kaiser Permanente, og de er færre ansatte end i det danske system. Der er et fint metodisk afsnit, som gør rede for de fordele og faldgruber, der er ved sammenlignende undersøgelser (benchmarking), og der tages ligeledes højde for, at Kaiser Permanente er et stort nonprofit sundhedsforsikringsselskab i USA.

Analyserne er spændende og lærerige, og ud over de nøgterne data afslører kulturen mange interessante vinkler. Personalets løn er knyttet til kvalitetsdata og patienttilfredshed, så brugen af kliniske retningslinjer, løbende audit og kvalitetsvurderinger er hverdag.

Det er en selvfølge, at personalet er habile og rutinerede it-brugere og arbejder i mange timer til høj løn. Værktøjerne er pålidelige, og det er en organisation, som lader sig akkreditere, både ved Joint Commission International og et internet-akkrediteringssystem.

Sundheds-it er i top. F.eks. en elektronisk patientjournal, der giver adgang til mange kliniske funktioner: behandlingsregister, rekvisitioner fra behandlere, beslutningsværktøjer, sikkert meddelelsessystem og en webbaseret sundhedsportal for patienterne. Systemet indeholder desuden resumeer til patienten efter hver konsultation.

Forløbsprogrammer for patienterne har været anvendt siden midten af 90’erne, så alt det kliniske er på plads omkring sammenhængende forløb for patienterne. Konklusion: Det danske sundhedsvæsen kan lære af Kaiser Permanente.

Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol. og sygeplejerske, ansat som specialkonsulent i Region Hovedstadens Psykiatri.