Nye fælles akutafdelinger kræver uddannelse og tværfaglighed

I efteråret 2010 blev de første 48 akutsygeplejersker i Region Midtjylland og Nordjylland uddannet.
Akutsygeplejerskernes primære arbejdsplads bliver de nye fælles akutafdelinger, der er under etablering på mange af landets akutsygehuse.

Akutafdelingerne bliver meget store, præget af et stort flow af patienter, da næsten alle akutte patienter skal modtages i den fælles afdeling med henblik på triagering, undersøgelse, pleje, behandling og forløbsstyring.

Der vil være fokus på vurdering, prioritering og stabilisering af den svært tilskadekomne og den kritisk syge ud fra de symptomer og vitale parametre, patienten fremkommer med. Patienterne kan være indlagt på afdelingen i op til 48 timer, og en væsentlig del vil blive færdigbehandlet og udskrevet direkte fra den fælles akutafdeling.

Der er lagt op til et tæt teamsamarbejde med akutsygeplejersker, akutlæger, speciallæger, uddannelseslæger og andre faggrupper på de nye afdelinger.

Sygeplejersker og læger ansat i de fælles akutafdelinger skal fremover være specialister i at modtage akutte patienter i triagering og stabilisering af patienten. Akutsygeplejerskerne og akutlægerne skal kunne tage et forløbsansvar for patienten for at sikre et pleje-, udrednings- og behandlingsforløb af høj faglig kvalitet.

Akutlæger og -sygeplejersker vil i samarbejde med de relevante specialer foretage en selektion, så det kun er patienter med behov for behandling i specialafdelingsregi, der visiteres til specialafdelinger. Det kræver forståelse mellem nuværende specialer, det nye fagområde og de nye akutafdelinger, men ikke mindst nye kompetencer og samarbejdsmetoder blandt det sundhedsfaglige personale.

Forventning om høj ensartet kvalitet

Et formål med etablering af fælles akutafdelinger er at sikre sammenhængende patientforløb og dermed bedre kvalitet i pleje, behandling og patientoplevet forløb.

Sundhedsstyrelsen formulerer i (1), at forventningerne er: ”Høj ensartet faglig kvalitet, sammenhængende patientforløb og optimal udnyttelse af ressourcerne – uanset tid og sted” og anbefaler, ”at regionerne formulerer specifikke kompetencekrav for personale i fælles akutmodtagelser og traumecentre og tilbyder relevant uddannelse i overensstemmelse hermed.”

Endelig nævner de om uddannelsesbehov for de enkelte faggrupper: ”Sygeplejersker: Efter- og videreuddannelse samt vedligeholdelse af kompetencer i håndtering af den akut syge patient.”

Akutsygeplejen i Region Midtjylland og Nordjylland

I 2008 blev der i Region Midtjylland etableret en projektorganisation med otte delprojekter til implementering af akutplanen. Uddannelse i akutmedicin for sygeplejersker og læger er et af disse delprojekter (2).

En tværfaglig kursusledelse med en klinisk følgegruppe udviklede og planlagde uddannelsen.

Akutsygeplejerskeuddannelsen forløber over et år med 30 teoretiske undervisningsdage suppleret med klinisk uddannelse i såvel egen som anden akutafdeling. Akutuddannelsen for læger henvender sig til speciallæger og er også planlagt med 30 teoretiske undervisningsdage, men over to år, suppleret med klinisk praksis. Ca. halvdelen af den teoretiske undervisning er tværfaglig simulations- og teamtræning.

Den tværfaglige uddannelse giver fælles fundament og forståelse for den nye kultur, der er under opbygning i akutafdelingerne. Kursisterne vurderer den tværfaglige undervisning som meget udbytterig, fordi der genereres ny viden og teamkompetencer, som kan overføres til autentiske patientsituationer.

En af de nye akutsygeplejersker skriver i evalueringen af uddannelsen: ”Det tværfaglige med lægerne er uvurderligt, da det styrker samarbejdet og forståelsen for hinandens problemstillinger.”

Stort udbytte af tværfaglig uddannelse
Den fælles faglige platform giver tværfaglighed, teamsamarbejde og konstruktive debatter med konsensusafklaringer, som kan relateres direkte til praksis. Dynamikken i uddannelsen har skabt grobund for videreudvikling af konkrete praksisnære og teoretiske initiativer. Den fælles uddannelse har ud over læring givet en meget velkommen mulighed for mono- og tværfaglig netværksdannelse. Derved har den fælles uddannelse givet stort udbytte på flere planer se boks 1.

Tværfaglig, simulatorbaseret teamtræning

I forlængelse af sundhedsstyrelsens anbefaling om, at alt ”personale bør deltage i teamkurser, hvor fiktive traumesituationer trænes” (1), er meget af undervisningen tilrettelagt som tværfaglig simulatorbaseret teamundervisning.

Alle simulationsscenarierne handler om patientnære situationer som modtagelse af den bevidstløse patient, den psykiatriske patient eller traumepatienten, hvor vi træner med en dukke eller figurant. En vigtig pointe i forhold til trygheden i læringssituationen er, at vi arbejder med anerkendende, positiv tilgang og evaluering.

Det betyder, at teamet bliver så trygge ved hinanden, at medlemmerne tør spille rollerne så naturtro som muligt. Teamet træner deres individuelle kompetencer og færdigheder, men får samtidig en indsigt i andre teammedlemmers roller og funktioner.

Det skaber en forståelse og viden om de kompetencer, som teamet besidder og eventuelt mangler. Teamet kan med sine ressourcer løse opgaver, der går på tværs af faglige og uddannelsesmæssige grænser. Teamsamarbejdet udløser en synergieffekt til gavn for såvel de faglige som de kommunikative kompetencer.

Fælles uddannelse for læger og sygeplejersker

Når flere sygehuse og regioner uddanner akutsygeplejersker og akutlæger sammen, giver det mulighed for erfaringsudveksling og etablering af den faglighed, der skal udgøre rygraden i de nye akutafdelinger.

Under uddannelsen påvirker de enkelte teammedlemmer og faggrupper hinanden positivt og virker stimulerende på udvikling af både fagområdet og den enkeltes færdigheder og holdninger. Det giver et kollektivt fundament, som er forudsætningen i de nye fælles akutafdelinger.

Der er ikke tradition i Danmark for, at læger og sygeplejersker uddanner sig sammen, så akutuddannelsen er på mange områder en pionér på området, og ikke mindst den tværfaglige simulationstræning giver respekt og anerkendelse nationalt.

Symptomtilgang

Uddannelsen er tilrettelagt ud fra de symptombilleder, akutte patienter kan præsentere sig med og er understøttet af emnerne fra ”Dansk Indeks for medicinsk nødhjælp” (3) (se boks 2).

  
I uddannelsen lærer kursisterne at forholde sig til og behandle de symptomer, der truer patientens helbred ud fra en systematisk tilgang. Der undervises i en systematisk ABCDE-tilgang såvel i den teoretiske som i den simulatorbaserede undervisning (se boks 3). Fokusering på symptomer frem for diagnoser adskiller uddannelsen fra mange andre uddannelser.

I klinikken er en systematisk og symptomorienteret tilgang til den akutte patient helt central. Stiller vi en diagnose for tidligt i forløbet, er der risiko for tunnelsyn og fokuseringsfejl. Den symptomatologiske tilgang tegner konturerne af et paradigmeskifte i forhold til vurdering og prioritering af den akutte patient.

Nyt fagområde og ny identitet

Fokus på kvalitetsudvikling og forskning i det akutte felt er en grundforudsætning for at etablere og anerkende området som et selvstændigt område med egen faglig identitet som henholdsvis akutsygeplejerske og akutlæge.
Uddannelsen afsluttes med en akutkonference, hvor der ud over indlæg fra en etableret forsker er fremlægning af sygeplejerskernes og lægernes opgaver. Der er tale om klinisk forankrede kvalitetsudviklingsopgaver, hvor egen praksis bliver sammenholdt med ”best practice” inden for området. Det skaber en bevidsthed om konkrete områder med udviklingspotentialer (se boks 4).

Vidensproduktion inden for det akutte område er et relativt uopdyrket felt med et hav af spændende potentialer. På Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, er der som det første sted i landet etableret et akut forskningscenter.

Ny uddannelse opdelt i moduler

Det andet hold sygeplejersker er nu i gang med den etårige akutuddannelse. Fælles akutafdelinger mange steder i landet betyder, at der er behov for at uddanne et stort antal akutsygeplejersker. Region Midtjylland er i samarbejde med Region Nordjylland i gang med at udvikle og implementere en ny modulopdelt akutuddannelse.

Den modulopdelte uddannelse består af tre niveauer (se figur 1).

Basismodulet retter sig mod sygeplejersker med minimum et års anciennitet i afdelinger, der modtager akutte patienter og er tænkt som obligatorisk uddannelse for alle akutsygeplejersker. Modulet giver basiskompetencer i forhold til systematisk tilgang, identificering og intervention i forhold til den akutte patient.

Fagmodulerne er planlagt som en overbygningsdel bestående af valgfrie moduler. Behandlermodulet sigter mod opnåelse af selvstændige behandlerkompetencer inden for afgrænsede områder. Triage- og teammodul afvikles for en stor del som tværfaglig uddannelse sammen med den toårige fagområdeuddannelse i akutmedicin for speciallæger. Det tredje og sidste fagmodul har fokus på fag- og kvalitetsudvikling. Her skal man som ved de øvrige fagmoduler mindst have to års erfaring fra akutafdeling samt bestået basismodul i akutsygepleje.

Fagmodulerne kan afsluttes separat med opnåelse af specialkompetence. Uddannelse som akutsygeplejerske opnås, efter at basismodulet, fagmodulet og kvalitetsudviklingsmodulet er gennemgået og bestået. Det er planen, at begge regioner udbyder basismodulet lokalt, mens overbygningsdelen udbydes i fællesskab. Det er et stort ønske, at kursisterne kan få merit for modulerne i forbindelse med f.eks. diplomuddannelse.

Den løbende udvikling af akutafdelinger kan give behov for nye fagmoduler, der er nødvendige for at skabe et sammenhængende patientforløb.

En fælles national uddannelse, der bygger på de eksisterende erfaringer, vil betyde et fagligt løft, øget fleksibilitet og mobilitet for sygeplejersker inden for akutområdet. Uddannelsen skal indeholde tværfaglige elementer, og kursisterne skal opnå handle- og teamkompetencer fra den tværfaglige undervisning og simulationstræning. Udviklingen af akutuddannelsen og den sideløbende udvikling af fælles akutafdelinger har givet erfaring og viden, som vi bør bruge ved etablering af én national uddannelse for akutsygeplejersker.

Annette Jakobsen er udviklings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, ansat i Fælles Akutmodtagelse, Århus Sygehus,
Århus Universitetshospital.

Niels Kristian Villumsen er uddannelseskonsulent, ansat i Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling, Uddannelsescenter, Regionshuset Århus, Region Midtjylland. 

Litteratur

1. Sundhedsstyrelsen. Styrket akutberedskab – planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen, Version: 2.0, København; Sundhedsstyrelsen; 2007.
2. Region Midtjylland. Etablering af projektorganisation til implementering af Akutplanen. Viborg, Region Midtjylland, 2008.
3. Danske Regioner. Dansk Indeks for medicinsk nødhjælp, København, Danske Regioner; 2009.
4. American College of Surgeons Committee on Trauma, ATLS® Student Course Manual, 8th Edition, USA; 2008.
5. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel for sygehuse – 1. version. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), København; 2009.
6. Torben Callesen, Kristian Antonsen (red.) Den akutte patient, Munksgaard, 2. udgave. København 2010.