Tavshedspligt og loyalitet er oftest i spil

Selvom de ikke dominerer sagsbunkerne i Dansk Sygeplejeråd, er sygeplejersken fra Holbæk Sygehus ikke den eneste, der er kommet galt af sted på Facebook. Faglig sekretær i Kreds Sjælland, Jacob Fage Sørensen, har i de seneste år set en del sager med sygeplejersker, som på den ene eller anden måde er kommet til at skrive mere eller mindre uheldige bemærkninger i det sociale medie.

”De personhenførbare typer af sager kan godt betegnes som de mest alvorlige. Det er selvfølgelig meget vigtigt, at man som offentligt ansat overholder sin tavshedspligt. Borgeren eller patienten har krav på, at systemet ikke videregiver personlige oplysninger til uvedkommende,” siger Jacob Fage Sørensen, der også har set sager, hvor sygeplejerskerne ytrer sig kritisk eller negativt om deres arbejdsplads, f.eks. lederen.

Illustration: Dorte Naomi

Anstændig opførsel
Chefkonsulent i KL, Helle Groth Christensen, sidder på den anden side af bordet, hvor hun rådgiver kommunerne, dvs. arbejdsgiverne, om de sociale medier. Mange kommuner ønsker gode råd og svar på juridiske spørgsmål om, hvordan de selv kan bruge f.eks. Facebook som redskab i dialog med borgerne. Men en del af henvendelserne drejer sig også om de ansattes brug af Facebook.

”En del af de relativt få sager, vi har, handler om, at medarbejderne har opført sig illoyalt over for deres arbejdsplads eller bryder deres tavshedspligt ved at skrive dumme eller ligefrem idiotiske ting om deres arbejdsplads, chef eller de borgere, som de er i kontakt med,” fortæller chefkonsulenten.

I andre sager er arbejdsgiverne i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til, at en medarbejder, der er sygemeldt, skriver om ting på Facebook, der ikke er forenelige med en sygemelding.

”Det kan f.eks. være ferierejser og sportsaktiviteter. Ofte bliver lederen gjort opmærksom på det fra andre kolleger til den sygemeldte,” fortæller Helle Groth Christensen.

Offentligt ansatte skal opføre sig værdigt både på job og i fritiden. Helle Groth Christensen henviser til det såkaldte decorumkrav, mere præcist §10 i det kommunale tjenestemandsregulativ.

”Det er en adfærdsregel, et slags krav om, at den offentligt ansatte skal opføre sig værdigt og udvise god adfærd både på job og i fritiden. De ansatte skal huske på, at de er ambassadører for deres arbejdsplads, og at visse former for fritidsaktiviteter ikke er forenelige med at være offentligt ansat og have tæt borgerkontakt i det daglige,” siger Helle Groth Christensen og nævner som eksempel det problematiske i, at en lærer i 8. klasse har fritidsjob som nøgenmodel og lægger billederne på internettet.

Illustration: Dorte Naomi

Det skrevne ord er risikabelt
Uanset om du ytrer dig om dit job mundtligt, i et læserbrev eller på Facebook, er det de samme regler om f.eks. tavshedspligt og krav om loyalitet over for din arbejdsplads, der gælder. Men ifølge Helle Groth Christensen og Jacob Fage Sørensen adskiller de sociale medier sig fra de mere konventionelle måder at ytre sig på, når det gælder nogle væsentlige punkter. 

”Selv om ens Facebook-profil er privat, er det et meget offentligt medie. Det er et privat rum, som alle kan kigge med i. De sociale medier åbner i højere grad for, at man kan komme galt af sted, da de informationer, man lægger på, kan komme ud til rigtig mange mennesker, hvis man ikke passer på og sørger for at indstille sin profil rigtigt. Falder ens mere uheldige ytringer f.eks. ved et middagsselskab, har man en anden kontrol over, hvem man har sagt hvad til,” siger Helle Groth Christensen.

Og netop det, at du ytrer dig skriftligt på f.eks. Facebook, gør de sociale medier endnu mere ”farlige”, mener Jacob Fage Sørensen.

”Er du over en flaske rødvin kommet til at kalde din leder for en idiot over for en kollega, som så sladrer til din oversygeplejerske bagefter, vil du lettere kunne tale dig ud af situationen og undgå at blive kaldt til tjenstlig samtale, din kollega kunne jo ”have misforstået” det, du sagde. Problemet opstår for alvor, når man skriver det på sin Facebook-profil,” siger Jacob Fage Nielsen.

Det er Helle Groth Christensen enig i.

”Selvom man sletter en uheldig kommentar på sin væg, kan den sagtens dukke op andre steder, man kan jo ikke hindre, at såkaldte venner tager screendumps eller sender kommentarer videre til deres venner. Et godt råd er at tænke sig grundigt om, inden man skriver noget om sin arbejdsplads og sender det ud til en større kreds af personer,” siger KL’s chefkonsulent.