Motion på skemaet i sygeplejerskeuddannelsen

Et af de store indsatsområder på uddannelsesområdet i dag er det øgede frafald specielt i professionsuddannelserne. Der er således stort fokus på frafald i uddannelserne generelt og også i sygeplejerskeuddannelsen.

Mange tiltag er gennem årene sat i værk for at forebygge eller hindre frafaldet, og stadig dukker nye tiltag op. Projektet ”Motion på skoleskemaet i sygeplejerskeuddannelsen”(1) har fokus på, at specielt indlæringsmulighederne forbedres, når der motioneres jævnligt.

Allerede for tusinder af år siden havde grækerne en filosofi om, at det var vigtigt at styrke ånden, hjernen og kroppen. I dag viser forskningen, at grækerne havde ret. Både krop og hjerne nyder godt af det, når vi er fysisk aktive.

Sved på panden styrker hjernen

En stor svensk undersøgelse viser, at regelmæssig motion med pulsen oppe har en klar positiv effekt på unges indlæring og uddannelsesniveau. Ikke færre end 1,2 millioner svenske mænd har medvirket i en undersøgelse om forholdet mellem fysisk form og indlæring i de yngre år. Undersøgelsen blev i slutningen af 2009 offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Procedings of the National Academy of Sciences (PNAS) (3). 10 forskere fra Sahlgrenske Akademi og Sahlgrenska Universitetshospital i Göteborg står bag undersøgelsen i samarbejde med en række andre forskningsinstitutter og centre (3-4).

De kunne påvise en statistisk sammenhæng mellem de 18-årige mænds kondition og deres intelligens. Det vil sige, at jo bedre kondition, desto større chance havde de for at score højt ved intelligensprøverne.

De svenske forskere fandt også en tendens til, at teenagerne med den bedste kondition havde den største chance for at nå langt op ad karrierestigen med en god uddannelse og velbetalte job til følge.

Også blandt de enæggede tvillinger, som jo har de samme gener, fandt man, at den tvilling, der havde den bedste kondition, klarede sig bedst i intelligensprøverne. Dette tyder på, at det øjensynligt ikke var en genetisk årsag, der lå til grund for sammenhængen. Det var derimod tvillingernes adfærd, der betød noget (5).

Forskningsprojektet viser, at bedre form giver højere intelligens, samt at de, der træner regelmæssigt, får en gevinst. Ifølge forskerne er hjernen meget tilpasningsdygtig i de unge år, og derfor er det vigtigt med en stor stimulans, både fysisk og med hensyn til indlæring. De fysiske aktiviteter stimulerer flere centrale centre i hjernen, specielt i de yngre år. De, der gør noget ved formen, klarer sig også bedre med hensyn til uddannelse og karriere (3-5) senere i livet.

Fysisk aktiv hele livet

Den nyeste forskning betyder, at anbefalingerne til uddannelsessystemet er entydige. Der bør afsættes tid til idræt og fysisk aktivitet gennem alle ungdomsårene, både i skolen og også i fritiden. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at være fysisk aktiv hele livet igennem, siger lederen af undersøgelsen, professor Georg Kuhn.

”Motion er det bedste middel til at holde hjernen i god form. Man ved også, at fysisk aktivitet midt i livet giver en vis beskyttelse mod at blive dement, når man bliver gammel. Men når det drejer sig om at øge intelligensen, har motion størst effekt i de unge år,” siger han (5). På UC Syddanmark, Campus Sønderborg, Sygeplejerskeuddannelsen, har vi valgt at tage undersøgelsens resultater alvorligt.

Ved at fokusere på motion fra uddannelsens begyndelse i form af motion 3 x ugentlig tror vi på, at vi kan understøtte de studerendes indlæring og forebygge frafald i uddannelsen. Som sidegevinst vil de studerende kunne opnå at få øget deres selvværd, livsstil og fremtoning. De vil således på sigt kunne fremtræde som bedre rollemodeller i sundhedsvæsenet, samtidig med at de personligt oplever velvære og optimeret indlæring.

Baseline data

Indledningsvis blev de studerendes højde, vægt, BMI, fedtprocent, blodtryk, taljeratio og konditionstal målt. Af de studerendes skema, modulplan og lektionsplaner fremgår det, at der 3 x ugentlig motioneres 1 time skemalagt inkl. omklædning.

Der er ikke mødepligt til denne time, men de studerende motiveres og opfordres kraftigt til at deltage, og der arrangeres derudover specielle events og konkurrencer i forløbet. Der kan vælges mellem forskellige motionstyper som løb, gang og cykling, og der tilbydes periodevis holdspil af forskellig karakter og evt. andet. Der vil være en instruktør på hvert hold, og lærerne deltager i det omfang, det overhovedet er muligt. Der skal dog minimum deltage en lærer pr. motionshold. Motionstimen lægges dagligt i forbindelse med frokostpausen.

Er der en sammenhæng?

De studerende giver udtryk for, at det er et godt initiativ, og at de sætter pris på muligheden for at motionere sammen med deres medstuderende og lærere.

Evalueringen til sommer vil vise, om den positive ånd holder ved, og om der ses en reduktion i frafald sammenlignet med tidligere år. Projektet evalueres ved, at de studerende igen får foretaget de indledende målinger for at vise de forbedringer, den enkelte studerende har opnået.

Projektets resultater vil være af interesse for mange, idet frafaldsproblemet ikke er enestående i sundhedsuddannelserne. Det betyder, at såfremt projektet resulterer i bedre kondition, øget indlæring og mindre frafald, så vil projektets idéer og metoder kunne formidles bredt i uddannelsessystemet.

Den forventede forbedrede kropsopfattelse og dermed større selvtillid kan medføre mere rummelighed over for patienternes forskellighed og individualitet blandt ansatte i sundhedsvæsenet.´

Dermed kan resultaterne også være af stor interesse for sundhedsvæsenet generelt.

Trine Ungermann Fredskild er ansat på UC Syddanmark Campus Sønderborg, Sygeplejerskeuddannelsen.

Litteratur

1. Yderligere materiale om projektet kan rekvireres på UC Syddanmark, Campus Sønderborg, Sygeplejerskeuddannelsen, hos Trine Ungermann Fredskild
2. Skole-Duel. Sved på panden styrker hjernen – også for børn og unge! 
3. Proceedings of the National Academy of Sciences 2009; 106(49):20551-20552.
4. Åberg MAI, Pedersen NL, Torén K, Svartengren M, Bäckstrand B, Johnsson T et al. Cardiovascular fitness is associated with cognition in young adulthood. Proceedings of the
   National Academy of Sciences 2009
5. Jensen HL. Dyrk motion og bliv klogere.