5 faglige minutter: SoL over Gudhjem

​     

To liter sodavand, tre poser chips, en frossen pizza og 200 g slik, så er den aften reddet. Varerne er nemme at finde, og både chips og slik er strategisk placeret tæt på kasserne, så køen ikke bliver en belastning, tingene kan hurtigt rives ned fra hylderne og lande direkte i kurven. Tværs gennem supermarkedet på fire minutter.

Den nu afdøde embedslæge Vagn Christensen fra Ringkøbing var for mange år siden den første, som fik mig ud af den vildfarelse, at det ikke kunne være anderledes.

”Gør sunde valg lette,” skrev han i Socialmedicinsk grundbog. Men det er ikke en sætning, der har fundet fodfæste i sundhedspolitikken. Her er den motiverende (manipulerende) samtale fortsat moderne, skønt der ikke er mange beviser på dens effekt, og der er fortsat kys til KRAM-tankegangen fra mange sider. At den motiverende sygeplejerske måske kan plante et kim til forandring hos den storrygende samtalepartner, er et lønligt håb, men i praksis er forandringerne langtfra markante.

På Bornholm forsøger man fra midtseptember at gøre noget andet, stærkt ansporet af øboernes anløbne sundhedsstatus.
Projektet hedder SoL, ”Sundhed og Lokalsamfund”, og de sundhedsfremmende aktiviteter foregår i tre lokalsamfund på øen. Aktiviteterne i det venligtsindede projekt har fokus på at udnytte de ressourcer, der er i lokalsamfundet, og det engagement og den motivation til forandring, der også findes her.

Man puffer venligt borgerne i en anden, sundere retning ved at gøre sunde valg lette i et tæt samarbejde mellem den lokale befolkning, forskere, regionskommunen, butiksejere og foreningslivet. Målgruppen er primært børnefamilier.

Konkret betyder SoL, at frugt og fuldkornsbrød får en fremtrædende plads i supermarkederne, grønsagerne bliver billigere, adgangen til svømmehallen er måske gratis, og børnehaverne sørger for, at ungerne er ude at lege lidt længere end vanligt. De løftede pegefingre kommer på museum, og øboerne kan fortsat selv bestemme, om de vil bevæge sig hen i hjørnerne af supermarkedet for at finde tolitersflaskerne med sodavand og det svampede, lyse toastbrød eller lade være.
Fænomenet kaldes strukturel forebyggelse og handler mere om, hvad der sker i samfundet, end om det enkelte menneskes valgmuligheder og evner til at beslutte sig for det sunde frem for det sundhedsskadelige.

Nogle vil indvende, at det er det enkelte menneskes frie valg at købe ind, som det lyster, og at samfundet ikke skal blande sig i den proces, men indkøbsfriheden er faktisk fortsat til stede. Man skal bare gå lidt længere og lede lidt mere. Måske er der slet ikke noget frit valg i de impulsindkøb, mange af os gør, men derimod en nøje gennemtænkt manipulation, der gennem syn, hørelse, lugt, smags- og følesans umærkeligt får indkøbskurven til at bugne af unødvendigheder.

Tænk på de venlige damer, der lancerer en ny, fed ost ved at servere smagsprøver på en rødternet serviet, tilbuddene på to flasker sodavand a to liter og tre poser labre larver for to posers pris. Hvor mange af de ting stod egentlig på indkøbsseddelen?

Bornholmske børnefamilier får lettere adgang til sunde madvaner og sundere levevis. De forskere, som er tilknyttet projektet, sikrer, at de nye initiativer bliver udviklet på et dokumenteret grundlag, at effekten bliver evalueret og resultaterne formidlet.
Sygeplejersker har taget individuelt sundhedsfremmende mål og metoder til sig, men strukturel forebyggelse rummer nye muligheder for f.eks. hjemmesygeplejersker og sundhedsplejersker. Men fantasien skal i givet fald med på arbejde og holdningen til sundhed måske justeres lidt.