Tag vare på en skrøbelig holdånd

L

Når en arbejdsplads skal fyre, påvirker det de ansatte. Men en ubehagelig fyringsrunde kan faktisk også have nogle positive bieffekter. Det fortæller arbejdspsykolog Einar Baldursson fra Aalborg Universitet.

”Når der fyres på en arbejdsplads, så rykker de ansatte tættere sammen. Faggrænserne bliver mindre væsentlige, og der skabes i stedet et stærkt medarbejderkollektiv. I den ånd, der opstår, rykkes grænserne for, hvad der er muligt, også. Det betyder, at personalegruppen bliver mere åben for nye projekter. Mulighederne for ændringer i arbejdskulturen eller -strukturen er altså større end normalt,” fortæller han.

Einar Baldursson mener, at denne mekanisme er en vigtig årsag til, at et initiativ som Projekt Sprog på Frederikssund Hospital har fået så stor succes.  

Advarer mod udbrændthed og tabuer

Samtidig peger han dog på, at man skal passe på med at udnytte den nyopståede holdånd til f.eks. at øge belastningen, iværksætte nye arbejdsprocedurer eller andet i den dur.

”Det glødende sammenhold, der opstår, er ikke permanent. Det gælder også det overskud, der giver initiativer som Projekt Sprog succes. Man skal derfor passe meget på ikke at hæve barren i en slags rus, som ikke varer ved. Man kan ikke blive ved at leve på det,” forklarer han.

Det billede kan Susanne Tronier imidlertid ikke genkende: ”Det har været og er stadig hårdt arbejde, men selvfølgelig har vi givet os selv lov til at fejre de gode resultater. Enhver projektleder ved, at det er på dette tidspunkt, arbejdet for alvor går i gang med at udvikle og fastholde projektet. Det er netop derfor, vi har valgt at inddrage medarbejderne, så det bliver alles projekt.”

Einar Baldursson er ikke overrasket over, at Neurorehabiliteringsafdelingen på Frederikssund Hospital har nedbragt sygefraværet markant i forbindelse med nedskæringerne og Projekt Sprog, men han advarer mod at forbyde negativ tale.

”Sproget og måden, man taler til hinanden på, afspejler den generelle omgangsform. Men man skal passe på, at en ændring i omgangsformen resulterer i, at der er nogle ting, der bliver fyord eller tabu at tale om. Der er jo en generel tendens til nysprog i hele samfundet, hvor man tror, at man kan ændre verden alene med ord,” siger han, og det er ledende oversygeplejerske Susanne Tronier som udgangspunkt enig i: ”Vi tror ikke, vi kan redde verden gennem sproget, men vi har lært at arbejde med det på en anden måde, så vi stiller flere spørgsmål og på en mere hensigtsmæssig måde. Hos os er det ikke kun sproget, der har ændret sig, men også organiseringen og konteksten omkring det faglige arbejde. Vores udgangspunkt er, at det er patienternes behov og ønsker, som er bestemmende for vores arbejde.”

Intern konkurrence har god effekt

I Projekt Sprog på Frederikssund Hospital har en af de væsentligste ændringer været, at arbejdet nu organiseres i tværfaglige team, hvor sosu’er, sygeplejersker, læger og diverse specialister koordinerer hver enkelt patients forløb. Einar Baldursson fortæller, at man i krisetider kommer tættere på hinanden, og at de forskellige faggrupper derfor lærer hinanden bedre at kende.

Alligevel kan det også have negative konsekvenser: ”Når medarbejdergruppen har et overordnet sammenhold i stedet for at have deres identitet i deres respektive faggrupper, så ryger den interne konkurrence mellem faggrupperne. Det betyder, at effektiviteten nedsættes. Dette er selvfølgelig kun relevant på nogle arbejdspladser, men det er altså en reel risiko.”