Deres historier rører mig

Foto: Peter Halskov

Det er tabubelagt og svært at tale højt om.  For både patienter og sygeplejersker kan det være grænseoverskridende at tale om sex, selvom vi ved, at et sundt sexliv har stor betydning for den enkeltes velvære.

I Danmark findes der tre sexologiske klinikker og to ambulatorier, hvor patienter kan henvises, hvis de har seksuelle problemer, men det er svært at få sundhedsvæsenet til at indse, at behovet er der, fortæller Gitte Vittrup, der er sygeplejerske og sexologisk counsellor på Sexologisk Ambulatorium, Vendsyssel Sygehus i Hjørring.

”Dels er vi i en situation, hvor der bliver sparet og effektiviseret overalt. Samtidig er der rigtig mange, der tænker, om det overhovedet kommer os ved, hvordan patienternes sexliv er. Mange har svært ved at se det som en del af vores generelle sundhedstilbud,” siger hun og påpeger, at mange sygeplejersker har svært ved at snakke seksualitet med patienterne.

”Der mangler faglig viden om området. Mange er bange for, at de overskrider patienternes grænser, og nogle føler også, de overskrider deres egne grænser. Men generelt mangler der også praksis på området og at prioritere tiden til det,” siger hun.
Gitte Vittrup har arbejdet med patienters seksualitet i 17 år. De sidste tre år har hun rådgivet på ambulatoriet, men det tog tid, før hospitalet kunne se nødvendigheden af arbejdet.

”Jeg startede i det små, og de fleste mente, at det nok bare var en døgnflue. De første kurser måtte jeg selv betale, men senere blev der stor forståelse for, hvor vigtig den seksuelle del af menneskets liv er. Hvis det fungerer, så mestrer patienterne bedre kriser og kroniske sygdomme,” fortæller hun.

Ud over arbejdet på ambulatoriet rådgiver hun på den nystartede sexologiske klinik i Aalborg, underviser bl.a. KOL-patienter i at håndtere deres sygdom og seksuelle liv, ligesom hun underviser sygeplejestuderende og kolleger i, hvordan de skal tale med deres patienter om seksuallivet i forbindelse med sygdomme. 

Kræver mod af patienten

I dag har hun ca. 40 patienter og 15 på venteliste i Hjørring. De yngste er 18 år og de ældste i 80’erne.

”Det er et stort skridt for mange at tage. Det kan være grænseoverskridende og kræve mod at turde gå til sin læge og tale højt om seksuelle problemer,” forklarer hun og fortæller, at det også kræver en del af hende som rådgiver og sygeplejerske.

”Jeg har en psykolog som supervisor og faglig sparring hver anden uge. Det er vigtigt for mig at sikre det faglige niveau, og at det, jeg gør, er det rigtige. I mit job er det godt med andre øjne på det, jeg laver, så jeg hele tiden er sikker på, at jeg flytter noget hos patienterne,” siger hun og forklarer, at hun også er opmærksom på, hvordan det påvirker hende selv.

”Jeg har maks. fem patienter om dagen. Deres historier rører mig, og jeg skal også kunne passe på mig selv,” siger hun og fortæller, at der kan være svære oplevelser med nogle patienter.

”Jeg bliver ikke forarget. Det kan man ikke i mit job. Jeg har sjældent patienter, som dyrker børneporno eller dyresex, men når jeg har, skal jeg også kunne rumme dem. Jeg tager stor afstand fra deres handlinger, men patienterne må ikke føle, jeg tager afstand fra dem,” siger hun.

Noget af det, der kan være svært, er at sætte ord på samtalerne, og det er et af de områder, hvor Gitte Vittrup har måttet lære sig selv, hvor grænserne går.

”Man er autodidakt på det sproglige. Vi skal selv finde vores grænser. For mig handler det om at være sober og tale på en måde, der er naturlig, hvor jeg kan være mig selv. Jeg bruger f.eks. ikke ordet ”pik”, medmindre patienten selv bruger det, og jeg fornemmer, det vil være det rigtige at gøre,” siger hun og fortsætter: ”Hvis jeg fornemmer, vi skal afklare det, fortæller jeg patienterne, hvorfor jeg bruger de ord, som jeg gør, og spørger dem, om det er o.k. med dem.

De er meget tillidsfulde, men det er selvfølgelig altid komplekst at have samtaler med folk om deres mest intime situationer. Ofte er det jo samtaler, de aldrig har haft før,” siger hun.