Sygeplejersken
Svært demente behøver ikke lide i det skjulte
Et optimeret blik på den demente borger kan afsløre, om borgeren har skjulte smerter. Kolding Kommune og Region Syddanmark har haft succes med at smertescreene svært demente.
Sygeplejersken 2012 nr. 14, s. 36-38
Af:
Annette Hagerup, journalist
Foto: iStock
En ældre dement herre kan nu få sin nattesøvn.
Tidligere vandrede han hvileløst rundt om natten, uden at nogen kunne finde ud af, hvorfor han ikke lå i sin seng og sov. Det var oplagt, at han ikke kunne finde hvile. Siden viste det sig, at manden havde svære smerter.
I dag er han som et resultat af projekt ”Vejen til bedre observation og smertebehandling” i Kolding blevet udstyret med et smerteplaster og kan sove igennem hele natten uden at stå op.
”For en anden borger med svær demens har to Panodiler i døgnet betydet underværker,” fortæller demensfaglig leder i Kolding Kommunes Demensteam, Kirsten Jørgensen.
Projektet bygger på et tæt samarbejde mellem Gerontopsykiatrisk Team, tre af Kolding Kommunes plejecentre samt praktiserende læger i kommunen. Formålet har været at udvikle redskaber til at smertescreene de svært demente, så de kan få den relevante medicinske behandling.
Sidst i projektperioden har været afholdt en temadag for Gerontopsykiatrisk Team i Kolding. I november holdes ligeledes en temadag, hvor målgruppen er kommunens sygeplejersker, social- og sundhedsasssistenter m.fl. Det er planen, at erfaringerne fra demensprojektet skal udbredes og danne grundlag for kommunens fremtidige demensstrategi for smertescreening til borgere med svær demens.
Svært demente har ofte en udadreagerende adfærd og kan være vanskelige at rumme, både i eget hjem og på plejecentre. Projektet har derfor også omfattet undervisning i demenssygdommen, observation af smerter hos svært demente og instruktion i screening af smerter. Målgruppen har været plejepersonalet på de tre plejecentre.
Som resultat af projektet har man i fællesskab mellem behandlingspsykiatrien og Kolding Kommunes socialpsykiatri videreudviklet en lille håndbog, der kan lære personalet, hvad de skal være opmærksomme på hos de demente.
De svært demente fortæller ikke selv, at de har smerter. Mange af dem har f.eks. ikke længere et talesprog og kan heller ikke selv på anden vis formidle kontakt til omverdenen.
23 demenspatienter indgik i projektet, og de blev alle smertescreenet i eget hjem ved hjælp af et smertevurderingsskema (Mobilitet-Adfærd-Intensitet, MAI 10). Her undersøges 10 forskellige områder på kroppen. F.eks. blev borgerne bedt om at strække begge arme op over hovedet. Én ad gangen. Eller om at vende sig i sengen. Både til højre og til venstre.
Man har også benyttet sig af symboler i smertescreeningen. En “glad sol” er lig med ingen smerter, mens en “vred sol” er lig med mange smerter.
Konklusionen på projektet var, at smerter ofte overses hos de svært demente, fortæller Kirsten Jørgensen.
Kropssproget afslører
Kropssprog og mimik hos de demente kan fortælle omsorgspersonalet en hel del.
”Vi har vist, at et optimeret blik på borgeren med svær demens kan afsløre, om en borger har skjulte smerter. Det kan være helt små ting, der afslører, at de har ondt. Det kan f.eks. være ændringer i deres mimik og i deres kropssprog,” fortæller udviklingskoordinator Dorthe Lunding, Psykiatrisk afdeling Kolding-Vejle.
Screeningen viste, at 61 pct. svarende til 14 borgere, havde smerter. De blev enten sat i smertestillende behandling eller tilbudt anden form for pleje, f.eks. fysioterapi. Nogle skulle måske lejres anderledes, og der var generelt fokus på god søvnhygiejne.
“Det er vigtigt, at det plejepersonale, der passer de svært demente i hverdagen, kan aflæse den dementes nonverbale sprog. Nogle griner højt, selvom de har svære smerter. Andre bliver meget motorisk urolige,” fortæller Dorthe Lunding.
Ifølge Dorthe Lunding er der brug for en holdningsændring til de svært demente.
“Tidligere gav man typisk de urolige demente noget beroligende eller antipsykotisk medicin, selvom de i virkeligheden var urolige pga. smerter. Derfor er det vigtigt, at man taler på tværs af faggrupper og vagthold. Det plejepersonale, der passer den demente til hverdag, skal være opmærksom på, hvad borgerens adfærd kan være udtryk for.
Mange lider udover demens af én eller flere somatiske sygdomme, som kan give anledning til smerter. Og andet ubehag. Vi skal sørge for, at vore borgere med svær demens er fuldt smertedækkede, så de kan få så høj en livskvalitet som muligt,” siger Dorthe Lunding.
Projekt “Vejen til bedre observation og behandling af smerter hos svært demente – demens og smerter” har fået 75.000 kr. i tilskud fra Psykiatri på Tværs. Formålet har været at udvikle et målrettet registreringsværktøj af smerter hos svært demente. Plejepersonalets observationer giver egen læge bedre mulighed for at iværksætte den rette medicinske behandling.
Foreløbige resultater:
- Omkring 120 medarbejdere – på tre plejecentre i Kolding – er blevet undervist i smertescreening af svært demente.
- Udvikling af lommeguide med instruktion i observation/vurdering af smerter.
- Positiv effekt på det tværfaglige samarbejde mellem region og kommune.
- De pårørende er glade for det øgede fokus på smerter hos deres demente familiemedlemmer.
- Af de 23 screenede beboere fik 14 ordineret smertestillende medicin eller ændret i eksisterende ordination. Behandlingen bestod hovedsagelig af smerteplaster eller tabletter, f.eks. Norspan eller Pamol.
- Beboerne er blevet mere fysisk aktive og mere sociale.
FOA – Fag og arbejde, Sundhedskartellet, Socialpædagogernes Landsforbund, KL og Danske Regioner gik i 2011 sammen om at skabe bedre og mere attraktive arbejdspladser i behandlings- og socialpsykiatrien med projektet Psykiatri på Tværs.
Filosofien bag projektet er, at bedre samarbejde på tværs vil skabe arbejdspladser med større arbejdsglæde og højere tilfredshed blandt de mennesker, der hver dag får hjælp i psykiatrien.
Der er afsat 3,2 mio. kr. til de udvalgte 34 projekter, der går på tværs af social- og behandlingspsykiatrien.