5 faglige minutter: Sorte skærme forudsætter faglighed

Natten til den 14. april i år er det 100 år siden, at det legendariske skib RMS Titanic ramte et isbjerg i Nordatlanten og kort tid efter sank med sine ca. 1.500 passagerer om bord. Selv 100 år efter rækker fortællingen om verdens dengang største skib ud over sig selv og sin samtid, idet historien om den forliste luksusliner ikke kun er historien om sjusk og dårligt sømandskab, men også historien om, hvordan troen på teknik og videnskab viste sig at være en illusion.

Ved tærsklen til et nyt og dugfrisk år er det nærliggende at tænke over, hvad året mon vil bringe i forhold til sygeplejen. Et hastigt kig i krystalkuglen vil formentlig afsløre billeder af såvel landvindinger som udfordringer, og ét er sikkert: Teknik og videnskab vil spille en afgørende rolle i sygeplejen anno 2012.

At jeg netop stiller skarpt på teknologiens betydning for sygeplejen, er ikke tilfældigt. En nær pårørende blev for kort tid siden akut indlagt på en hjerteafdeling, og under indlæggelsen oplevede vi, hvad der kan ske, når teknologien pludselig står af. I flere timer var der dømt sorte skærme, hvilket naturligt affødte en noget hektisk stemning hos afdelingens dog heldigvis ekstremt kompetente sygeplejersker.

Med fare for at lyde negativ og udstråle ekstrem mangel på it- og teknologiparathed vil jeg imidlertid forbeholde mig ret til at filosofere over, hvordan den samme situation havde set ud, hvis personalet ikke havde været i stand til at hoppe på, der hvor maskinerne stod af?

”Hvem sidder der bag skærmen,” kan man spørge sig selv, og netop dette spørgsmål er der al mulig grund til at beskæftige sig med. Mon ikke det kronisk syge menneske, der selv skal overvåge sit helbred, og de unge svenske psykiatriske patienter, der får et opkald fra en voice response, og så selv taster svaret på deres tilstand, vil være ret glade for, at der bag deres digitale velfærdsydelser sidder kompetente fagpersoner, som er parate til at skride til handling, hvis serveren skulle gå ned?

Teknologien kan løse mange af sygeplejens udfordringer, men ikke dem alle, og det er vigtigt, at sygeplejersker på alle niveauer arbejder for at bevare en beskeden forbeholdenhed, der – kombineret med lysten til at udvikle og anvende nye spændende teknologiske tiltag – skal sikre, at der stadig fokuseres på basale færdigheder i sygepleje samt på erkendelsen af, at det fortsat er nødvendigt, at den enkelte sygeplejerske bevarer sund fornuft og et solidt fagligt fundament.

En del kender sikkert faren ved at læne sig op ad dimser og dutter, der gør hverdagen lidt lettere, men den sunde fornuft lidt tungere.

Hvor mange har f.eks. ikke oplevet en stedsans, der, proportionelt med GPS-maskinernes udbredelse, er faldet til nu at være så forsvindende lille, at det uden GPS-stemmens anvisninger efterhånden er muligt at fare vild i sin egen by, og hvor mange husker efterhånden telefonnumrene på selv de nærmeste venner og familie? Selv kender jeg til studerende, som uden at blinke kan finde på at svare, at patienten skal have 15,5 liter penicillin i.v., når regnemaskinen er kommet til at leve sit eget liv i en farmakologitest, hvor tekniske hjælpemidler er tilladt.

Så lad derfor 2012 komme an med alle de fantastiske teknologiske løsninger, som er og vil blive en vigtig del af både patienter, pårørende og sygeplejerskers hverdag, og lad os samtidig banke rusten af den sunde fornuft, hylde de grundlæggende sygeplejefærdigheder og være beredte, hvis der pludselig meldes: ”Isbjerg forude.”

”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.