Anmeldelser

Ikke kys til KRAM

Steen Brock (red.)

Folkesundhed - perspektiver på dansk samfundsmedicin

Forlaget Philosophia 2011

252 sider – 230 kr.

Måske er KRAM-mantraperioden ved at være ovre? Her er i hvert fald en bog, der kan være tegn på et opbrud. KRAM-konceptet indebærer en påstand om, at usund livsstil, kost, rygning, alkohol og manglende motion er de væsentligste faktorer, når det handler om sygdomsfrekvens. I KRAM-perioden er sundhedsfremme blevet til forebyggelse, og ansvar for sygdom har ligget på den enkeltes skuldre, skriver Brock i forordet. Ændringer symboliseres i sproget, og ordet livsstil bliver foreslået brudt op til levemønstre, livsførelse – ord, der signalerer betydninger om sociale forhold, boligforhold, sociale interaktioner, arbejdsforhold, trafikforhold etc. Bogen er en debatbog redigeret af Brock, som også har skrevet et kapitel, der handler om teori i samfundsmedicin i historisk og filosofisk belysning.

Brock arbejder videre med terminologi og foreslår samfundsmedicin som samlebetegnelse for socialmedicin, miljømedicin, sundhedsfremme, folkesundhed og arbejdsmedicin. Spændende, da det kan være væsentligt med terminologisk afklaring.

Valgårda indleder og rammesætter bogens indhold med at analysere de forestillinger, der er om ”livsstilssygdomme”, og hun demonterer det individualiserende adfærdsprojekt. Valgårda tager Weber og Bourdieu med, så læserne får udfoldet henholdsvis forståelse af livsmønstre, livschancer, livsvilkår, livsvalg, habitus, felt og distinktion, når det gælder sundhed og sygdom. Vores danske vej til KRAM sætter Valgårda i et nordisk og europæisk perspektiv, og hun sætter det, der er blevet til almene og udbredte forståelser, på spil. Ud over at fordybe sig i de store skikkelser i dansk samfunds- og socialmedicin som Vagn Christensen og Svend Heinild er der flere let tilgængelige beskrivelser af Horsens som sund by.

Det er i høj grad mændenes historie i det samfunds- og socialmedicinske, der skrives, hvor er kvindernes? En folkesundhedsperle, der lyser bogen op, handler om menneskenes bolig, hvor Uffe Juul Jensen understreger, at folkesundhed er mere og bredere end sygdomsforebyggelse og kan forbindes med livskraft og sundhed, der bestandigt udvikles i forhold til de vilkår og udfordringer, vi udsættes for.

Af Marianne Mahler, MPH, ansat som sygeplejefaglig konsulent i Lokalområde Indre By Østerbro, København. 

Et kig gennem vinduet til plejebørns hverdagsliv

Fortællingen om Rosa – en film med og om plejebørn

Instruktion René Bo Hansen
Længde 45 minutter – Pris: Privat person 150 kr.,
som institution, kommune mv. 400 kr.,
som pædagogisk central/bibliotek mv. 700 kr.
Priserne er inklusive moms + porto
Filmen kan bestilles på fortaellingenomrosa.dk

”Jeg synes, at der er mange beslutninger, der er svære at ta’, fordi man ved, at man gør andre folk kede af det. Det kan f.eks. være, da jeg sagde til min mor, min rigtige mor, at jeg ikke ville bo hjemme hos hende. Da var hun rigtig ked af det, og hun var rigtig ked af det i rigtig lang tid, men man er bare nødt til at ta’ det, for når man bor i pleje, som jeg gør, så er det bare noget, man er nødt til at gøre, for at man kan få et godt liv.”

Sagt af Joline, et af de fem børn eller unge mennesker, som medvirker i denne film om at komme i pleje, bo i en plejefamilie, savne sin egen mor og far og de svære følelser, når forældrene svigter, ensomheden ”når ingen forstår, hvordan det er.” Tvivlen om, hvorvidt plejefamilien nu holder rigtigt af én, og konstateringen af, at det tager tid både at falde til og at åbne sig over for en fremmed familie.

Joline fortæller: ”Da jeg kom over i min plejefamilie, var det rigtig svært. Der var så mange regler. Jeg måtte ikke gøre dit og dat. Jeg vidste slet ikke, at der var så mange regler i verden.” De medvirkende børn og unge skaber sammen med en tegner animationsfilmen om Rosa, som på sin 12-års-fødselsdag efterlades foran Tivoli af sin mor og i stedet for den lovede Tivolitur kommer i plejefamilie.

Børnene bruger deres erfaringer til at sætte ord på Rosas tanker og følelser og giver hende råd med på vejen om, hvordan hun kan komme videre.

”Vi må ikke gøre Rosa til et offer, som alle skal have ondt af,” siger en af de unge undervejs i processen. Freya beskriver sine tanker om at bo i plejefamilie på denne måde: ”På den ene side har jeg det rigtig godt, men på den anden side mangler der noget. Men det vil der nok gøre, uanset hvor jeg er.”

Jeg fik lokket en tilskuer til at kigge med, som aldersmæssigt befinder sig i omegnen af målgruppen. Hans kommentarer var bl.a.: ”Det er nogle gode børn, de har fundet. De er gode til at fortælle om, hvordan de har det, og hvad de tænker.”

”Tegnefilmen, og den måde de laver den på, virker godt, det gør historien lidt lettere og ikke så tung og sørgelig.” De tre piger og to drenge i filmen fortæller levende og usentimentalt om deres liv og erfaringer med at bo i plejefamilie. Filmen fortjener et bredt publikum, både børn og unge på vej til anbringelse i plejefamilie, og børn, som er i pleje – filmens primære målgruppe. 

De anbragte børns omgivelser, familie, plejefamilie, klassekammerater, lærere, pædagoger og sundhedsplejersker vil have glæde af dette kig igennem vinduet, som filmen åbner på klem til plejebørns hverdagsliv. 
 

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Furesø Kommune 

Opgør med fluebenskulturen

Velfærd med et menneskeligt ansigt. Fremtidens styringsparadigmer i den offentlige sektor

Jens Jonatan Steen og Malthe Munkøe (red.)

Frydenlund 2011

221 sider – 249 kr.

Denne antologi, som er skrevet af 14 velformulerede forfattere med teoretiske og/eller praktiske erfaringer fra offentlig administration og organisation, flyder over med tømmermænd. Mange af forfatterne har svære kvababbelser efter det offentlige Danmarks årelange berusende tango med New Public Management (NPM), markedsstyring og kontraktpolitik. Kun få af bogens bidragydere har undgået at få en overdosis af kvalitetssikring, evaluering og fluebenskultur.

Så der er sådan set bred enighed om, at der skal nye boller på suppen. Men det er også tydeligt, at mange af de problemer som NPM skulle have løst, enten er blevet værre eller har bevaret status quo. Alligevel har fl ere af forfatterne svært ved at sige ret farvel. De kan ikke helt opgive tanken om, at man må kunne finde en metode til at synliggøre og måle den service, det offentlige skal yde.

Det er praktikere som socialrådgiverformand Bettina Post og socialborgmester Anne Wang, der er mest klare i spyttet, når de frasiger sig NPM. De kalder uden omsvøb NPM, som den har udfoldet sig i Danmark, for et gespenst, et virus, der ikke står tilbage for hiv, en storladen, men mislykket eksercits i nulfejlskultur, kontroltyranni og forandringsmani.

Wang er dog også opmærksom på, at NPM ikke er én, men mange metoder. Desuden lægger hun stor vægt på forskellen mellem den styring, som folk forsøger med NPM, og det hun kalder ledelse. Ledelse implicerer retning og fokus, det gør styring ikke, mener hun.

Nogle af de mere teoretisk orienterede hævder, at det ikke er det, man gør, men måden man gør det på, mens andre hævder, at NPM-konceptet kan restitueres ved at forbedre metoderne. Således mener Nicolaj Ejler og Cathrine Lindberg Bak, at den version af NPM, der hedder resultatbaseret styring (RBS), og som forlader sig på få, men velvalgte indikatorer, vil give gode resultater og dermed sikre både kvalitet og gennemsigtighed. Det er måske ikke helt tilfældigt, at Ejler og Bak kommer fra et af de konsulentfirmaer, som har haft gode indtægter på at forsøge at implementere NPM i de offentlige administrationer.

Generelt har NPM givet job til højtuddannede, som ikke havde direkte borgerkontakt, men som skulle beskrive og forandre praktiske tiltag, hvis implikationer de ofte havde en beskeden erfaring med. Det er naturligvis godt at vide noget, men det er desværre ikke ensbetydende med at kunne noget.

Af Karen Ellen Spannow, sygeplejerske og etnograf

Filosofisk etik – mere spændende end krimi

Filosofisk etik. Normativ etik, praktisk etik og metaetik

Red. Anne-Marie S. Christensen

Aarhus Universitetsforlag 2011

408 sider – 399,95 kr.

Jeg er ude at køre i min nye Mercedes, da jeg hører et råb om hjælp. En mand har skåret sig på noget pigtråd. Han vil miste benet, medmindre han kommer på hospitalet med det samme. Jeg kan køre ham, men så vil han bløde ud over og ødelægge mine hvide lædersæder til 5.000 kr. Jeg beslutter at lade som ingenting og kører videre.

I min postkasse finder jeg et brev fra UNICEF, hvoraf det fremgår, at jeg kan redde 30 børn i Etiopien, hvis jeg indbetaler 700 kr. Jeg betaler ikke og smider brevet i skraldespanden. De 30 børn vil dø.

Disse to eksempler bruges i bogen til at diskutere konsekventialisme, som er en etisk teori, der påbyder os at gøre verden så god, som vi kan. Fornuften siger, at jeg kan hjælpe fl ere mennesker for færre penge, alligevel synes de fleste, at det er et større svigt at undlade at hjælpe manden. Nu følger en teoretisk gennemgang af konsekventialismens mange facetter ved hjælp af moderne filoso. er, f.eks. Kagan 1989 og Holtug 2010.

Denne bog er en grundbog i filosofisk etik, der introducerer forskellige etiske positioner, men vel at mærke i den form, etikken har lige nu. Det er stort set kun moderne filosoff er, der henvises til. Aristoteles, Platon, Kant og alle de andre gamle og kendte filosoffer er kun nævnt, hvis deres tanker menes at spille en rolle i nutidig etik. Den noget vanskelige teori krydres med mange eksempler fra hverdagen, og derved bliver bogen lettere at læse.

Antologien har tre moralfilosofi ske discipliner: den normative, den praktiske og metaetikken. Afsnittet om den normative etik gennemgår de klassiske områder: pligtetik, konsekvensetik, dydsetik og nærhedsetik.

I afsnittet om nærhedsetikken vil de fleste sygeplejersker nikke genkendende til Løgstup, Levinas og Hannah Arendt, men ellers er der for mig stort set ingen navne, der vækker genklang.

I afsnittet om praktisk etik tages fat på dyreetik, miljøetik og krigens etik, som må siges at være på kanten af relevans for sygeplejersker, men så følger for os relevante afsnit om bioetik, teknologi og etik og endelig et kapitel om forskningsetik. I det sidste store afsnit af bogen er fokus på metaetikken, hvor man undersøger grundlaget for vores moralske antagelser som f.eks.: Er etikken uafhængig af mennesker, eller konstruerer vi selv etikken?

Findes der en moralsk viden, eller gør der ikke?

Er bogen relevant for sygeplejersker? Jeg mener, den er et must, hvis du underviser i etik, hvis du skriver opgave inden for etik, eller hvis du har det som undertegnede: At filosofisk etik er mere spændende end en kriminalroman. Så må du eje denne bog. Bogen har gode litteraturhenvisninger, og efter hvert kapitel er der relevante arbejdsspørgsmål.

Det er landets førende forskere i etik, som har skrevet antologien, men jeg savner en omtale af de enkelte forfattere.

Af Rita Nielsen, klinisk sygeplejespecialist på Diakonissestiftelsens Hospice, Frederiksberg

Døden i vidvinkel

Karen Marie Dalgaard og Michael Hviid Jacobsen (red.)

Humanistisk palliation. Teori, metode, etik og praksis

Forfatterne og Hans Reitzels Forlag 2011

445 sider – 348 kr.

”Humanistisk palliation” er en antologi, der på en spændende måde indfanger en vifte af temaer inden for dødens domæne. Bogen henvender sig til professionelle og studerende inden for det sundhedsfaglige og sociale område. Den kaster lys over og skaber en vis form for faglig ballast og fællesskab bag det palliative felt. Der er ikke tale om ”palliativ medicin”, hvor fokus i udgangspunktet er på klinisk praksis eller medicinske problemstillinger. Der er derimod et markant fokus på sociale, psykologiske, eksistentielle, følelsesmæssige og spirituelle forhold ved alderdom, aldring og døden.

En lang række toneangivende akademikere og fagfolk præsenterer samlet væsentlige temaer i relation til det palliative felt.

De skriver ind i forskellige faglige felter, indfanger etiske udfordringer og anlægger et terapeutisk, filosofisk eller trøstende perspektiv i de specifikke kapitler. Læs f.eks. det tankevækkende kapitel om alderdom, aldring og hverdagsgerontologi ”At blive gammel og mæt af dage?”, få et spændende indblik i musikterapeuternes tilgang til musikalsk kommunikation med uhelbredeligt syge og døende i ”Din ven til det sidste – musikterapi på hospice og i palliativ indsats”, eller tag med op i helikopteren og få en oplevelse af vores forhold til døden i vidvinkel med professor i sociologi, Michael Hviid Jacobsen og Louise Lund Simuyemba, der tegner konturerne af nutidens interesse for døden og palliation på baggrund af dødens udviklingshistorie i Vesten fra middelalderen til moderne tid. Bogen er opbygget, så man enten kan læse den kronologisk i sin helhed, såfremt man ønsker at få alle bogens detaljer og perspektiver med, eller læse enkelte sektioner, der har ens særlige faglige bevågenhed.

Man kan også springe frem og tilbage mellem de kapitler, man umiddelbart har en interesse i. Alle kapitler er tænkt som introduktion til diskussioner om, hvordan man kan skabe forudsætningerne for en værdig død i det danske samfund.

”Humanistisk palliation” er en perspektivrig og debatskabende introduktionsbog, der uden tvivl vil finde vej til hospicer, sygehusafdelinger og hjemmepleje. Den vil også fungere godt på kurser eller moduler i palliation.

Af Lena Poulsen, sygeplejerske på Lokalcenter Trøjborg, Abildgården i Aarhus 

KORT NYT OM BØGER

Lise Høy Laursen & Maria Blum Bertelsen

Musik i øjeblikket – en håndbog om musik i ældreplejen

Unitas Forlag 2011

96 sider – 149 kr.

Beboerne på mange plejehjem er i dag så svækkede af demens, at de ikke længere kan deltage i madlavning, borddækning og stoftryk. Musik er en af de få aktiviteter, der har positiv betydning i arbejdet med mennesker med demens. Bogen indeholder forslag til musikaktiviteter i hverdagen, cases, korte teoretiske betragtninger, f.eks. om hvordan musik påvirker hjernen, og den skal betragtes som en brugs- og inspirationsbog. De mange fotografi er viser gamle, der synger, spiller og danser, tydeligvis med glæde.

Randi Andersen

Tavs viden og praktik En diskussion af Polanyis teori om tavs viden i forhold til praktik i sygeplejerskeuddannelsen og i pædagoguddannelsen. En ph.d-afhandling fra forskerskolen i Livslang Læring, RUC 2011

238 sider – 198 kr.

I sygeplejerskeuddannelsen prioriteres teori om praksis over sansede oplevelser i praksis, anføres det i afhandlingen. Polyanis teori om tavs viden præsenteres sammen med en empirisk undersøgelse af praktik i henholdsvis pædagoguddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen, og afhandlingen viser, hvordan det øgede fokus på målbare mål kan forhindre læring i praktik.

Tabu – er også en bivirkning Psykisk syge fortæller

Patriciahuset 2011

161 sider – 179 kr.

Bogen indeholder bidrag fra 12 sindslidende, som fortæller om deres sygdom og om den tilgang, de har mødt i Patriciahuset eller Bo-25, tilbud til psykisk sårbare borgere i Esbjerg Kommune. Bogen kan hjælpe omverdenen til en bedre forståelse for de mennesker, som f.eks. har stress, depression, borderline personlighedsforstyrrelse eller bipolar sindslidelse.

Beate Grimsrud

En dåre fri

Gyldendal 2011

488 sider – 299 kr.

Bogen beskriver, hvordan det er at leve med en sindslidelse, og indholdet har fl ere ligheder med forfatterens egen historie. Den handler om, hvordan det er for hovedpersonen Eli at leve med stemmer, at være indlagt og at være hjemme igen. Stemmerne tilhører tre navngivne drenge, Espen, Erik og Emil. En terapeut ved navn Jonatan kommer til og hjælper Eli med at håndtere stemmerne og leve med sine psykoser. En roman, der er oplagt som fælleslæsning for psykiatriske sygeplejersker.