Finland er længst med avanceret klinisk sygepleje

Lisbeth Fagerström er professor i sygepleje på Høgskolen i Buskerud i Norge og prodekan for den sundhedsvidenskabelige forskning samme sted samt docent på Åbo Akademi i Finland og Örebro Universitet i Sverige.

Ekspertsygepleje, eller med et nordisk fællesbegreb, avanceret klinisk sygepleje, er ikke kun en vision, man arbejder hen imod i Danmark.

I alle de nordiske lande har sygeplejen ladet sig inspirere af de selvstændige funktioner, som er udviklet i USA, Storbritannien og mange andre lande siden 70’erne, nurse practitioner, clinical nurse specialist mfl. Men det går vældig langsomt i Norden, og det skyldes ikke kun, at sundhedsmyndighederne i de fleste nordiske lande er skeptiske over for tanken om at give sygeplejersker ordinations- og henvisningsret.

Det siger den finske sygeplejeprofessor Lisbeth Fagerström, redaktør og medforfatter til bogen ”Avancerad klinisk sjuksköterska”, der udkom i Sverige sidste år. ”Jeg tror helt enkelt, der er for lidt viden og information om, hvad en avanceret klinisk sygeplejerske er og kan udrette, og ikke kun hos sundhedsmyndighederne,” siger hun.

”Selvfølgelig kræver det en politisk beslutning, hvis sygeplejersker skal have nye kompetencer og funktioner. Men før vi kan komme så vidt, må faget selv gøre sig klart, hvad vi vil.”

Ekspert eller specialist

I de lande, hvor avancerede kliniske sygeplejersker arbejder i selvstændige funktioner, kan deres virksomhedsområde være meget forskelligt. Nogle er uddannet til skadestue- og akutfunktioner, nogle til primærsektoren, nogle er højt specialiserede inden for et sygehusspeciale. Så man kan betragte avanceret klinisk sygepleje som et paraplybegreb.

”Men en nøglekompetence hos den fuldt udviklede avancerede kliniske sygeplejerske er, at hun kan foretage kliniske undersøgelser og selvstændigt kan bedømme og diagnosticere akutte helbredsproblemer,” siger Lisbeth Fagerström.
”Det er klart, at specialistsygeplejersker på områder som diabetes, astma, KOL osv. lærer sig at bedømme patienter med disse problemer og arbejder meget selvstændigt.

Men for at blive avancerede kliniske sygeplejersker på deres felt er de nødt til at kombinere deres specialviden med en generel kompetence inden for undersøgelse og diagnostik, så de også kan vurdere, hvordan patienternes tilstand er påvirket af andre sundhedsproblemer.”

Finland er det land i Norden, hvor udviklingen går hurtigst. Her er der oprettet flere masteruddannelser inden for de senere år, og sygeplejersker med avancerede kompetencer fik i 2010 ret til at ordinere en række receptpligtige lægemidler.

”Listen er begrænset, men det er en god start, også fordi ordinationsretten ikke kræver en masteruddannelse, men kan opnås med en mere begrænset videreuddannelse,” siger Lisbeth Fagerström. Hun tilføjer dog, at alt ikke står og falder med ordinationsretten. ”De avancerede kliniske sygeplejersker kan også bidrage meget til sundhedsvæsenet i modeller uden ordinationsret.”
 

Må samarbejde med lægerne

I Finland er der stor lægemangel i den primære sundhedstjeneste, og lægemangel har tilsvarende spillet en rolle i mange af de lande, hvor ekspertsygeplejersker har fået en anerkendt og selvstændig funktion. Men der er flere årsager til den øgede interesse.

”Avancerede kliniske sygeplejersker er nødvendige, fordi behovet for sundhedsydelser vil eksplodere i de kommende år. Det centrale er, at de kan forbedre tilgængeligheden for brugerne af sundhedsvæsenet,” siger Lisbeth Fagerström.
”Det handler om at udnytte ressourcerne bedst muligt. Lægerne skal have mulighed for at koncentrere sig om mennesker med svære og komplicerede sygdomme.”

Hun refererer til tal fra Canada, hvor 70-80 pct. af alle henvendelser til det primære sundhedsvæsen gælder minor illnesses. ”Studier har vist, at nurse practitioners er vældig gode til at behandle disse patienter.  Samtidig arbejder de ud fra et sygeplejeperspektiv, hvor sundhedsfremme og forebyggelse indgår.
Derfor vil avancerede kliniske sygeplejersker også få en vigtig rolle i opfølgning af patienter med langvarige sundhedsproblemer. Men et godt samarbejde med lægerne er nødvendigt i alle modeller.”

Lisbeth Fagerström ser det som positivt, at de nordiske sygeplejerskeorganisationer har engageret sig i spørgsmålet. Men organisationerne kan ikke løfte opgaven alene, understreger hun. ”De må have opbakning fra uddannelsesorganisationerne og det kliniske felt og fra sygeplejens ledere. Hvis vi skal videre, må ledere fra alle disse sektorer arbejde sammen.”

"Avancerad klinisk sjuksköterska – avancerad klinisk omvårdnad i teori og praxis" er udgivet på forlaget Studentlitteratur