Sygeplejersken
To hospitaler, der ændrede den danske sygepleje
I denne måned for hhv. 150 og 100 år siden åbnede Kommunehospitalet og Bispebjerg Hospital i København. Sygeplejerskerne på Kommunehospitalet stod bag tiltagene til dannelsen af Dansk Sygeplejeråd i 1899, mens en markant sygeplejerske dels blev den første danske forstanderinde på et hospital, dels stod bag en afgørende lærebog i sygepleje.
Sygeplejersken 2013 nr. 11, s. 44-45
Af:
Henrik Boesen, journalist
Charlotte Munck på Bispebjerg Hospital. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Hovedstadens boligforhold og de sanitære forhold var elendige. Husholdningsaffaldet hobede sig op i gaderne, og rotter og husdyr boltrede sig i det. Lugten var ubeskrivelig, og menneskene mistrivedes i København, der husede alle sine indbyggere bag de snærende volde.
Alle forudsætninger for en epidemi var til stede, og katastrofen udeblev da heller ikke: I sommeren 1853 udbrød koleraen og krævede i de følgende knap fire måneder næsten 5.000 døde blandt byens knap 140.000 indbyggere.
Byens daværende hospitalskapacitet var helt utilstrækkelig til at afbøde virkningerne. Men frygten for, hvordan en evt. ny epidemi skulle tackles, frembragte tankerne om et nyt og større hospital.
Fremsynede politikere sørgede for, at København kunne fortsætte sin vækst på arealerne uden for voldene, og samtidig med at brokvartererne blev anlagt, blev det besluttet at bygge et nyt, stort og tidssvarende hospital på de militære arealer uden for voldene.
Nyt hospital, gammeldags pleje
For 150 år siden, og 10 år efter den københavnske koleraepidemi, blev porten den 19. september 1863 slået op til et hospital, der indretnings- og behandlingsmæssigt var helt i top med plads til 834 liggende patienter på adskilte afdelinger for mænd og kvinder.
Plejen af de syge havde derimod ikke undergået nogen udvikling i forhold til det hidtil kendte: stue-, våge- og gangkoner havde fortsat ansvaret for patienternes pleje efter forhold, der blev regnet for uorganiserede og uhensigtsmæssige.
Disse forhold prægede hospitalets sygepleje i næsten 12 år efter åbningen, før de tidligste tiltag til en organiseret og uddannet sygepleje blev taget. Men først i 1905 var ændringen gennemført på alle hospitalets afdelinger.
Voksende faglig bevidsthed
Med tiltagene til og gennemførelsen af en egentlig uddannelse af sygeplejersker voksede den faglige bevidsthed blandt kvinderne. I takt med samtidens øvrige organiseringer på arbejdsmarkedet opstod derfor tanken om en organisation for sygeplejersker, som ud over at anerkende deres faglige kunnen også skulle arbejde for ordentlige løn- og arbejdsforhold for medlemmerne.
Sygeplejerskerne på Kommunehospitalet var ikke de eneste, som arbejdede for dette, også sygeplejersker fra andre af hovedstadens hospitaler stod bag ønsket om en faglig organisering. Men det konkrete initiativ til at påbegynde, hvad der sidenhen blev til Dansk Sygeplejeråd, udsprang i foråret 1899 fra Kommunehospitalet: En såkaldt adresse til medlem af Dansk Kvinderåd, Charlotte Norrie, med ønsket om, at hun på en forestående rejse til en kvindekongres i London ville undersøge, hvordan de engelske sygeplejersker havde organiseret sig.
Adressen var underskrevet af 121 sygeplejersker, hovedsageligt fra Kommunehospitalet. I juli samme år blev Dansk Sygeplejeråd stiftet, og den første bestyrelse bestod af medlemmer fra hhv. Kommunehospitalet og fra Frederiks Hospital.
Nyt hospital nødvendigt
Den fremsynethed, der lå bag at lade Københavns befolkning flytte uden for de snærende volde, førte til, at byens indbyggertal på godt 40 år, fra 1860 til 1901, blev tredoblet til 411.000. Samtidig førte dels lægevidenskabens landvindinger, dels lovgivningens muligheder for gratis hospitalsbehandling for alle til en voksende efterspørgsel på hospitalernes ydelser, og det stod snart klart, at Kommunehospitalet ikke havde den fornødne kapacitet.
Selv om flere mindre hospitaler blev taget i brug i slutningen af 1800-tallet, kunne det ikke fjerne behovet for et nyt stort hospital til hovedstadens befolkning. Omkring århundredskiftet blev arealerne på Bispebjerg, næsten tre gange større end Kommunehospitalets, indkøbt og reserveret til et nyt stort hospital, som stod færdigt for 100 år siden, i september 1913.
Fra hospitalets start blev der ansat en forstanderinde, den amerikansk uddannede sygeplejerske Charlotte Munck.
Dette skete ikke uden sværdslag og endog kraftig modstand fra lægelig side. Dansk Sygeplejeråd havde forgæves tre år tidligere forsøgt at få hende ind i byggeledelsen på det nye Rigshospitalet (1910), men først med etableringen af hospitalet på Bispebjerg Bakke indså man nødvendigheden af at få en uddannet sygeplejerske til at organisere en professionel sygepleje samt uddannelsen af kommende sygeplejersker.
Professionel tilgang
Charlotte Muncks professionelle tilgang til sygeplejen udmøntede sig bl.a. i indførelsen af procedurebøger for sygeplejen på de enkelte afdelinger. Formelt set havde overlægerne det ledelsesmæssige ansvar, men hun formåede alligevel at indføre rutiner for patienternes pleje uden overlægernes aktive medvirken.
Samtidens stigende behov for veluddannede sygeplejersker førte til kravet om en professionel uddannelse, og denne blev lagt i hænderne på Charlotte Munck. Med erfaringerne fra USA, hvor hun havde gennemgået en statsautoriseret uddannelse, tilrettelagde hun uddannelsen på Bispebjerg Hospital.
Elevernes teoretiske ballast blev givet gennem lærebogen ”Haandbog for Sygeplejersker” fra 1904. Bogen blev anvendt frem til 1926, hvorefter den hurtigt blev afløst af den nye ”Lærebog og Haandbog i Sygepleje”. Medredaktør af denne nye bog var Charlotte Munck, som lod sig kraftigt inspirere af den amerikanske lærebog, hun selv var blevet undervist efter under sin uddannelse i USA. Den nye lærebog dannede det teoretiske grundlag for alle landets sygeplejeskoler helt frem til 1950’erne.
En ensartet statsautoriseret uddannelse for sygeplejersker blev et erklæret mål ikke bare for Charlotte Munck, men for hele Dansk Sygeplejeråd, hvis formand hun blev i 1927. Men planerne mødte kraftig modstand fra både politisk og lægefagligt hold. Først i 1933 blev den første statslige autorisation af uddannelsen indført, men det nåede Charlotte Munck ikke at opleve. Hun døde efter kort tids sygdom året før, i 1932, på det hospital, hun havde viet hele sit arbejdsliv, Bispebjerg Hospital.
I 1995 blev det besluttet at lukke Kommunehospitalet, hvilket trods massive protester blev effektueret i 1999. De fredede bygninger rummer i dag Center for Sundhed og Samfund, en afdeling af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Bispebjerg Hospital, hvis bygninger også for en stor dels vedkommende er fredede, er derimod forberedt for store udbygninger i de kommende år, bl.a. med et helt nyt psykiatrisk hospital.
Læs dansk Sygeplejeråds hjemmeside om Charlotte Munck
Kilder
- www.emu.dk, www.samf.ku.dk og www.dsr.dk
- Esther Petersen: Fra opvarter til sygeplejerske. København 1988.
- Nete Balslev Wingender: Firkløveret og Ildsjælene. København 1999.
- Søren Høgh Hansen og Henrik Permin (red.): Bispebjerg Hospital 100 år. Mosaikker af et hospitals liv. København 2013.
Tre fremtrædende institutioner inden for dansk sygepleje kan i år fejre runde jubilæer. I maj var det 150 år siden, Diakonissestiftelsen indviede sine første bygninger på Frederiksberg. I denne måned er det 150 år siden, Kommunehospitalet i København blev indviet, og 100 år siden Bispebjerg Hospital åbnede.
De tre institutioner har haft stor betydning for udviklingen af sygeplejen i Danmark. På Diakonissestiftelsen blev grunden lagt til den første faglærte sygepleje i Danmark – efter tysk forbillede hentet hos de protestantiske diakonisser i Kaiserswerth – læs Sygeplejersken nr. 7/2013.
Senere samme år blev Kommunehospitalet i København indviet, og det var sygeplejersker herfra, som lagde grunden til Dansk Sygeplejeråd i 1899.
Den første danske stilling som forstanderinde for sygeplejen blev oprettet på Bispebjerg Hospital. Stillingen blev besat af Charlotte Munck, som siden hen blev formand for Dansk Sygeplejeråd. Det var også herfra, kursen blev lagt for en national dansk sygeplejerskeuddannelse, først og fremmest gennem udgivelsen af ”Lærebog og Haandbog i Sygepleje” i 1926, som Charlotte Munck redigerede.