Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sammenhæng mellem sedation, delirium og PTSD

Ph.d.-projekt viste, at delirium ikke efterfølgende havde indflydelse på PTSD, angst og depression.

Sygeplejersken 2013 nr. 2, s. 54-55

Af:

Helle Svenningsen, intensivsygeplejerske, MKS

Helle Svenningsen, intensivsygeplejerske, MKS, forsvarer ph.d.-afhandlingen ”The association between sedation, delirium and post-traumatic stress disorder and their impact on health related quality of life and memories following discharge from an intensive care unit” – sammenhængen mellem sedation, delirium og PTSD. Betydning for livet efter indlæggelse på intensivafdeling i forhold til erindringer og helbredsrelateret livskvalitet.

Forsvaret finder sted fredag d. 22. februar 2013 kl. 14.00 på Aarhus Universitetshospital, DNC auditoriet, bygning 10, Nørrebrogade 44, Aarhus C. Forsvaret foregår på dansk.

Første formål var at undersøge, om bevidsthedspåvirkende medicin (sedering) medførte udvikling af forbigående konfusion (delirium), hos patienter på intensivafsnit. Dernæst om delirium førte til post-traumatisk stress-syndrom (PTSD), angst og depression efter udskrivelsen fra intensiv afdeling. Desuden undersøgte vi, hvilken betydning delirium havde for patienternes erindringer om opholdet på intensivafdelingen. Sluttelig blev patienternes helbredsrelaterede livskvalitet vurderet.

Undersøgelsen omfattede patienter over 18 år indlagt mindst 48 timer og fandt sted på tre forskellige intensivafsnit i Aarhus eller Hillerød. I alt 641 patienter deltog, hvoraf 65 pct. udviklede delirium. Svingninger i deres bevidsthedsniveau øgede risikoen for delirium. Delirøse patienter var ældre, mere syge, lå længere tid på intensiv og døde tre gange så hyppigt som ikke-delirøse.

325 patienter gav efterfølgende op til tre interview, hvor der blev anvendt i alt seks spørgeskemaer. PTSD, angst og depression var markant hyppigere end hos baggrundsbefolkningen. Overraskende nok havde delirium ingen indflydelse på efterfølgende PTSD, angst og/eller depression. Delirium påvirkede dog tydeligt erindringerne om intensivafsnittet, men hverken delirium eller erindringerne påvirkede livskvaliteten. Til gengæld var livskvaliteten markant nedsat hos patienter, der havde symptomer på PTSD, angst eller depression.

Helle Svenningsen er ansat som klinisk sygeplejespecialist på Anæstesiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Tage Hansens Gade; hellsven@rm.dk

Opponenter/bedømmelsesudvalg
Professor, dr.med., ph.d., Hans Flaaten, Anæstesiologisk afd., Haukeland Universitets Hospital, Bergen, overlæge, dr.med., ph.d., Annette Lolk, Psykiatrisk afd., Odense Universitetshospital, professor, overlæge, dr.med., Troels Staehelin Jensen (formand for bedømmelsesudvalget), Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital.
Forsvaret ledes af seniorforsker, sygeplejerske, MPH, ph.d. Ellen M. Mikkelsen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Vejledere
Professor, dr.med., overlæge Else Tønnesen (hovedvejleder), Anæstesiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aarhus, professor, dr.med., overlæge, Poul Videbech,
Center for Psykiatrisk Forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov, Danmark, professor, cand.cur., ph.d., Ingrid Egerod, Rigshospitalet Traume Center, København.