På job: Så meget hverdag som muligt for den enkelte

​
Carl Paasch faldt og slog hovedet for nogle dage siden. Charlotte Lauridsen (t.h.) og social- og sundhedsassistent Aase Kjærgaard tilser såret, mens Carl Paasch passer sin barbering. Foto: Michael Bo Rasmussen.

Astrid Madsen sidder stadig med skærebrættet foran sig. Det er helt rødt, for hun er lige blevet færdig med at skære rødbeder. De skal bruges til biksemaden, som køkkenassistenten er i gang med at lave til beboernes frokost. Og nu vil hun gerne vide, hvem det er, sygeplejerske Charlotte Lauridsen viser rundt.

Den ældre dame har lidt svært ved at forstå, hvorfor der ligefrem skal komme en journalist og en fotograf for at se, hvordan hun og de andre beboere på Sct. Thøgersgaard i Vestervig er med i hverdagen og hjælper, hvor de kan.

”Jamen, hvorfor skulle jeg ikke gøre det? Det er da ganske naturligt, at man hjælper til,” siger Astrid Madsen.

Men en målsætning om at inddrage beboerne i hverdagens gøremål kræver en meget bevidst indsats for at lykkes. Det er Charlotte Lauridsens erfaring.

Valdemar Poulsen hører meget dårligt, men har forstået, at der er frokost. Han ønsker bare ikke at deltage.

Det er ikke for sjov, at Thisted Kommune har sendt samtlige medarbejdere fra ældrecentrene på kurser i tre omgange i løbet af de sidste fem år. Det kræver en stadig opmærksomhed at flytte ældreplejens fokus fra det, de ældre ikke kan, til det, de stadig kan eller kan trænes op til.

”I dag kommer man jo på plejehjem, fordi man ikke længere kan magte hverdagen i sit eget hjem,” siger Charlotte Lauridsen og føjer til: ”Derfor kan vi let komme til at se hjælpen til den enkelte som en række opgaver, man kan vinge af, efterhånden som de er udført. Men vi skal af med tjeklisten og i stedet flytte fokus til, hvad den enkelte beboer ønsker og har behov for i nuet.”

Da Charlotte Lauridsen blev ansat på Sct. Thøgersgård for seks år siden, fik alle beboere f.eks. udfyldt et morgenmadskort, hvor der stod, om de skulle have te eller kaffe, havregrød eller øllebrød, hvor mange stykker brød osv.

”Og det fik de hver dag, mens de boede her. Nu har vi en morgenmadsbuffet, så der er valg for den enkelte. Selv om man f.eks. sidder i kørestol, kan man jo godt selv bestemme, hvad man har lyst til at spise.”

Fleksibilitet udfordrer

Som sygeplejerske har Charlotte Lauridsen mange dokumentationsopgaver, beskriver indsatser og fokusområder, søger hjælpemidler og registrerer utilsigtede hændelser. 

Men hun har også et særligt ansvar i forhold til ældrepædagogikken. Hun skal være rollemodel, for hun er en af de ambassadører, som blev udnævnt til at fastholde målene om selvbestemmelse og hjælp til selvhjælp.

”På travle dage kan det f.eks. være lidt af en overvindelse at lade morgenmadsbuffeten stå fremme i stedet for at få den ryddet af vejen, for at alle kan komme videre. Der er jo stadig bestemte opgaver, der skal løses,” siger hun.

”Men efterhånden har vi fået en kultur her i huset, hvor det er legalt at springe et planlagt bad over for at tage til vandet med beboerne i stedet. Vi skal hele tiden være åbne for de muligheder, den enkelte dag byder.”