Jeg kan lide at have ansvaret for mine egne patienter

Konsultationssygeplejerskens arbejdsfelt udvides løbende i disse år. Kronikeromsorgen med jævnlige kontroller og prøvetagninger er én af de opgaver, der fylder meget i dagligdagen. Foto: Søren Holm.

Vi er i Skødstrup Lægepraksis lidt nord for Aarhus, klokken er næsten 10 på denne tirsdag i efterårsferien, og sygeplejerske Lone Lindhardt tager imod én af sine mange faste patienter i sit konsultationsrum: En ældre mand med hjertesvigt og rytmeforstyrrelser. Han er i behandling med blodfortyndende medicin og kommer hver sjette uge for at få målt sine INR-værdier, der fortæller, om medicinen har den ønskede effekt.

Inden denne konsultation har Lone Lindhardt lavet en smear (celleskrab for livmoderhalskræft) på en 40-årig kvinde.

Og Lone Lindhardt er ikke alene om at udføre mange selvstændige opgaver.

Helt nye tal fra Dansk Sygeplejeråd viser, at konsultationssygeplejersker bruger 44 pct. af deres arbejdstid på selvstændige konsultationer. 27 pct. af sygeplejerskerne angiver, at de selvstændige konsultationer fylder mere i dag end sidste år. 85 pct. angiver, at der er flyttet sygeplejerelaterede opgaver fra lægen til sygeplejerskerne inden for det seneste år.

Tilbage i Lone Lindhardts konsultationsrum får hun nu besøg af en 16-årig pige, som er under mistanke for at have kyssesyge. Og inden kaffepausen skal en 14-årig dreng have fjernet hæfteklammer efter en benoperation. Han er lidt nervøs for, at det skal gøre ondt.

”Det gør nok lidt ondt, men det er ikke så slemt som at vælte på cykel og få en stor hudafskrabning,” siger Lone Lindhardt. Billedet vækker genkendelse og ser ud til at berolige drengen.

”Netop med børn og unge er det vigtigt at yde ekstra omsorg og berolige dem, så de ikke bliver bange for at komme til lægehuset en anden gang,” siger Lone Lindhardt, som har været ansat i Skødstrup Lægepraksis siden 2008. Dengang kom hun fra børneafdelingen på Skejby Sygehus, hvor hun var en del af et udkørende pædiatrisk team.

”Det var også et meget selvstændigt job, men teamet blev desværre sparet væk.”

Hun har dog ikke fortrudt skiftet til almen praksis.

”Arbejdet her er utroligt afvekslende. Ikke to dage er ens. Jeg kan lide at have ansvaret for mine egne opgaver og for mine egne patienter. Jeg har dem i alle aldre.”

Samtlige vaccinationer fra de første børnevaccinationer og hele livsspektret igennem ligger hos de tre sygeplejersker i Skødstrup Lægepraksis. Det er også sygeplejerskerne, der giver diverse injektioner og oplærer diabetikere i at tage insulin.

Efter kaffepausen får Lone Lindhardt besøg af en midaldrende mand. Han er kronisk smertepatient pga. en dårlig ryg og skal have udleveret metadon, smertestillende medicin og sovepiller. Recepten skal fornys hver anden måned.

”Det er spild af tid. I kender mig, det har stået på i mange år,” siger manden.

Lone Lindhardt og han aftaler en ny tid.

”Jeg har ikke brug for lægen. Jeg er i trygge hænder hos sygeplejersken.”

”Det er altid et dilemma, hvis patienten helst vil ind til den læge, han har haft i 30 år. Det er især ældre, der kan have svært ved at godtage, at de ”kun” kommer ind til sygeplejersken, når de er taget til lægehuset,” fortæller Lone Lindhardt.
 

Kronikeromsorg

Kronikeromsorgen er én af de ting, der fylder rigtig meget i dagligdagen. Det er sygeplejerskerne, der står for de løbende kontroller af patienter med diabetes, hjertesygdom, forhøjet blodtryk, KOL og astma. Én gang om året bliver patienter med kroniske lidelser indkaldt til årskontrol hos både lægen og sygeplejersken.

En årskontrol hos sygeplejersken varer i gennemsnit en halv time og omfatter bl.a. blodprøver, blodtrykstagning, EKG og en snak om kost og helbred. Ved hvert kontrolbesøg aftaler sygeplejersken en ny tid med patienten.

Sygeplejerskerne i Skødstrup fungerer mere eller mindre som kontaktsygeplejersker for patienter med kroniske sygdomme.

”Vi tre konsultationssygeplejersker har sammen med en læge ansvaret for bestemte patientgrupper, som vi følger, og som altid kommer til kontrol hos os. Jeg er f.eks. ansvarlig for patienter med stofskiftesygdomme,” fortæller konsultationssygeplejerske Merete Bruun-Hansen.

Sygeplejerskerne forsøger at holde snor i kronikerne ved hjælp af datafangst.

”Vi trækker vores patienter med bestemte diagnoser ud og gennemgår deres data én gang om året. Kan vi se, at det er mere end et år siden, de sidst har været her, sender vi dem et brev,” fortæller hun og tilføjer:

”Det er primært KOL-patienter, der ikke kommer af sig selv.”

Konsultationssygeplejerskerne er i tæt kontakt med kommunens hjemmesygeplejersker, når de skønner, at patienterne har brug for at blive tilset fast i hjemmet.

”Det her sted er lidt specielt, fordi der er så mange læger. Det betyder, at vi altid kan få supervision, hvis vi har brug for det. Desuden har vi tre sygeplejersker en fast supervisionsaftale med lægerne hver tredje uge, hvor vi har to-tre emner på dagsordenen. Emnerne er aftalt på forhånd. Sidste gang drøftede vi f.eks., hvordan vi skal gribe årskontrollerne for brugere af antipsykotisk medicin an. Det er en relativt ny sygeplejeopgave, og vi følte os usikre på, hvad man forventede af os,” fortæller Merete Bruun-Hansen.

Hele personalegruppen er på efteruddannelse fem dage om året, betalt af lægehuset. Det er typisk kurser arrangeret af Lægeforeningen, Danske Regioner eller Dansk Sygeplejeråd.

Større rolle i praksis

Læge Karin Pryds er medejer af Skødstrup Lægepraksis, og hun er overbevist om, at konsultationssygeplejerskerne i fremtiden vil få en endnu større rolle i almen praksis. Det er dels et ønske fra lægerne i huset og dels en nødvendighed.

”Vi synes, det er et spændende pingpong, vi har omkring patienterne, når det er sygeplejersker, der tager sig af én ting, og lægerne, der tager sig af noget andet. Det gælder f.eks. ikke mindst i kronikerindsatsen, hvor vi skiftes til at se patienten,” siger hun.

De to faggrupper har hver sin indfaldsvinkel til patienterne, og derfor supplerer de hinanden godt.

”Hos lægen skal patienten fatte sig i korthed. Lægen har travlt og spørger direkte ind til symptomerne. Hos sygeplejersken er der mere plads til smalltalk. Ikke fordi hun reelt har mere tid, men fordi hun bruger den på en anden måde,” siger Karin Pryds. Og lægerne vil ikke få mere tid til den enkelte fremover.

”Patienterne bliver hurtigere udskrevet fra sygehuset, de er ikke altid færdigbehandlet, og det betyder, at mere og mere behandling vil blive lagt ud i almen praksis, hvor der ikke kommer flere lægehænder. Derfor kommer sygeplejerskerne fremover også til at tage sig mere af behandlingsdelen, og det vil stille øgede krav til deres kompetencer,” fortæller Karin Pryds. Hun forestiller sig, at sygeplejersker ved at følge sygdomsspecifikke guidelines, skal have mere ansvar for behandlingen af sygdomme som f.eks. hypertension, KOL og diabetes.

”Der er ikke noget, der hedder lægeopgaver og sygeplejerskeopgaver. Sygeplejerskerne arbejder under delegation, og det er os, der i sidste ende har ansvaret,” siger Karin Pryds.

Konsultationssygeplejerske Lone Lindhardt kan lide at have ansvaret for sine egne patienter og sine egne behandlinger i Skødstrup Lægepraksis, hvor hun har været ansat siden 2008. "Ikke to dage er ens." Foto: Søren Holm.
 

På vejen hjem

Sygeplejerske Lone Lindhardt arbejder 34,5 timer om ugen i tidsrummet mellem kl. 8 og 16. På en almindelig arbejdsdag har hun mellem 17 og 23 patienter. Kommer der noget akut, skal der også altid findes plads til det.

”Det er som udgangspunkt mine egne patienter og mit eget ansvar. Men vi har lægerne her i huset, og de er aldrig længere end et telefonopkald eller et par skridt væk, hvis jeg er usikker på noget eller vil have dem til at tilse en patient.”

Lone Lindhardts arbejdsdag slutter officielt kl. 15.30. Denne tirsdag må hun dog forbi et plejehjem, hvor hun skal vaccinere fire beboere mod influenza. Og så har hun forresten lige aftalt at stikke hovedet indenfor hos en 90-årig dame med hjerteproblemer.

”Hun er i Marevan-behandling og skulle egentlig ind til kontrol. Men hun har problemer med sin ene hofte, derfor besøger jeg hende hjemme hos hende selv. Det var alligevel på vejen.”