Sygeplejersken
Fra maskiner til mennesker
Et stærkt ønske om at hjælpe andre mennesker gennem sundhedsforebyggende arbejde fik 24–årige Janus Lindeborg Svane til at skifte jobbet som værkstøjsmager ud med medicin og menneskekontakt.
Sygeplejersken 2014 nr. 3, s. 34-35
Af:
Miriam Lykke Schultz, journalist
”Min drøm er ikke at rende rundt i en hvid kittel på et hospital, men jeg vil gerne have noget med mennesker at gøre,” siger Janus Lindeborg Svane, som skiftede karrieren som værktøjsmager ud med sygeplejerskeuddannelsen.
I dag læser Janus Lindeborg Svane på sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College, Holstebro. Foto Helene Bagger
Hvad fik dig til at drømme om et karriereskifte til sygeplejefaget?
”At jeg i første omgang havnede i værktøjsfaget, var måske lidt af et tilfælde. En studievejleder spurgte, om jeg ikke havde lyst til at læse til værktøjsmager. Det var ikke det, jeg drømte om, men jeg kendte til faget, fordi en af mine venners far arbejdede som værktøjsmager, og han var glad for det. Men allerede under uddannelsen kunne jeg mærke, at jeg skulle videre. I takt med at jeg blev ældre og mere moden, bevægede jeg mig også nærmere det, som jeg egentlig gerne vil. Min drøm er ikke at rende rundt i en hvid kittel på et hospital, men jeg vil gerne have noget med mennesker at gøre. Helst i et sundhedsforebyggende arbejde. Jeg har selv haft problemer med overvægt, og jeg vil gerne hjælpe andre til ikke at komme i samme situation.”
Hvad talte imod?
”Det økonomiske tab ved at gå fra fuld løn til SU. Før var det lige meget, at jeg brugte 1.500 kr. en aften i byen med drengene. Nu skal jeg tænke over, om det er en rugbrødspakke til 15 eller 8 kr., når jeg køber ind.
Også det at give slip på noget, som jeg ved, at jeg faktisk er rigtig dygtig til, er en stor overvindelse. Men det allerstørste er nok ansvaret. Der er langt fra at skulle stå til ansvar for et fysisk produkt til i dag at have kød og blod mellem hænderne. Hvis jeg før lavede en fejl, kunne den i værste fald koste virksomheden flere hundrede tusinde kroner, i dag kan den koste menneskeliv.”
Hvilke udfordringer er du stødt på undervejs?
”På trods af skiftet fra et arbejdsmiljø, hvor luften var tyk af mandehørm, til et studie, hvor der stort set kun er piger, så var det ikke noget, som afskrækkede mig – tværtimod. Jeg har altid befundet mig godt i miljøer med piger, så jeg tænkte, at det var lige mig. Men jeg kan godt mærke forskellen. På min tidligere arbejdsplads var der ikke noget, som mindede om en dame. Der var knald på bandeordene, og man hilste gerne med en lammer. På studiet er der meget pigefnidder og brokken. Der er en del gange, hvor jeg må tælle til 10 og lade det gå ind ad det ene øre og ud ad det andet.”
Lever sygeplejerskefaget op til forventningerne?
”Faget lever op til mine forventninger på både godt og ondt. Min mor er sygeplejerske, og en af de ting, hun har forberedt mig på, er, at der er meget brok i faget. Jeg har altid tænkt, at det umuligt kunne være så slemt, men da jeg begyndte, fik jeg faktisk lidt af et chok. Folk snakker uden at handle. Der var den ene ting efter den anden, som de gerne ville have ændret, men ingen tog initiativ til at gøre noget ved det. Jeg ved godt, at Rom ikke blev bygget på én dag, men det sker da slet ikke, hvis man ikke gør noget for det. Hvis noget undrede mig, sendte jeg en mail til min leder, og selv hvis det ikke blev ændret, så havde jeg gjort, hvad jeg kunne. Jeg havde skabt opmærksomhed om problemet, og min leder sagde, at det havde hun aldrig oplevet før.”
Hvordan bidrager dine kompetencer fra din tidligere beskæftigelse til dit nuværende job?
”Omhyggelighed, præcision og tålmodighed er altafgørende egenskaber som værktøjsmager og noget, jeg har taget med mig ind i sygeplejerskefaget. Tålmodighed er vigtigt i dit arbejde med både patienter, pårørende og kolleger. Omhyggelighed og præcision er vigtigt f.eks. i doseringen af medicin.”
Hvilke råd vil du give andre, som overvejer at skifte karriere?
”For det første skal man være ligeglad med, hvad andre tænker. Hvis man går med en drøm om noget, er det kun en selv, som kan mærke den og realisere den.
Man skal sætte tid af til en gang imellem lige at stoppe op og mærke efter, om man har det godt, der hvor man er. Hvis ikke man har det, må man finde ud af, hvad man vil gøre ved det. Man kan sagtens søge råd og sparring hos ens nære venner og familie, men det vigtigste er at lytte til sin mave.”
Hvad har det givet dig på det personlige plan?
”Jeg søger nye udfordringer, sådan er jeg som person. Mange af mine venner opfatter mig som en levemand, som gør det, jeg føler for.
Det kan virke uoverskueligt i situationen, og det kan være svært at tøjle angsten for det ukendte, men det giver en masse energi at tage styringen og opdage, at de ting, man drømmer om, godt kan lade sig gøre, hvis man virkelig vil.”
| Sporskifte | ||||||
|
